Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lamper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Betegneisen L. om Apparater til Smeltning eller
Lodning, f. Eks. Loddelampe, Blæselampe o. s.
v. I det flg. skal kun de egl. til Belysning
benyttede L. omtales og heraf atter kun Olie- og
Petroleumslamper og Spirituslamperne. Ang.
Gaslamper henvises til Artiklen Kulgas og
ang. elektriske L. til Artiklen elektrisk
Lys.
A. Olie- og Petroleumslamper med
direkte Lys.
Der ses her bort fra de antikke L., hvor det
dekorative var det væsentligste. Enhver L. har
en Beholder, hvorfra Olien føres til Flammen.
Beholderen maa kaste saa lidt Skygge som
muligt, og Oliens Niveau maa være omtrent
uforandret under Brugen.
Den simpleste Form af en L. er
Natlampen, der kun bestaar af et Glas fyldt med Olie,
paa hvis Overflade der svømmer en lille
Metalskaal, gennem hvis Midte er stukket et kort
Haarrør; Olien vil stige op i dette; ved at
varme dette svagt vil der tændes en lille Flamme,
som vedbliver at brænde, saa længe der er Olie
i Glasset. For at man kan faa en nogenlunde
god Belysning med den Slags L., maa disse
brænde med en stor Flamme; men da denne
ikke kan faa tilstrækkelig Lufttilførsel til en
fuldstændig Forbrænding af den store opsugede
Oliemængde, vil den flimre og ose. Den første
væsentlige Forbedring af L. var Anvendelsen
af vævede Væger. Til en Beg. anvendtes en
flad Væge, hvorved der opnaaedes en noget
fuldstændigere Forbrænding af Olien. Den
benyttedes først til Køkkenlamper. Lyset
reguleredes ved at hæve ell. sænke Vægen ved et
lille skarpkantet Tandhjul, som greb ind i
denne.
Trods Køkkenlampens noget forbedrede
Konstruktion havde den dog den Fejl, at
Beholderen kastede en stærk Skygge, og at
Belysningen var variabel p. Gr. a. Oliens synkende
Niveau.
Ved den første saakaldte Studerelampe var
Oliebeholderen fladere og anbragt bag og lidt
højere end Flammen, saaledes at Skyggen var
mindre generende for den, der benyttede L.
Belysningen forbedredes noget ved
Anbringelsen af en kegleformet Metalskærm uden om
Flammen. Vægens Stilling reguleredes ved en
Tandstang og et Drev, der med mangfoldige
Variationer i Konstruktionen endnu er fælles
for de fleste L.
Indtil Slutn. af 18. Aarh. skete der ikke
nogen væsentlig Forbedring i L.’s Konstruktion.
Det var først 1789, at Aimé Argand i Frankrig
fremkom med sin epokegørende Opfindelse, en
L. med dobbelt Lufttræk.
Argand-Brænderen adskiller sig fra de tidligere anvendte
L. ved en rørformet Væge og kunstig
Lufttilledning. Ved den hule cylindriske Væge kunde
man forbrænde en større Mængde af
Belysningsmaterialet, der desuden forbrændte
fuldstændigere uden at ose, ved at der lededes
Luft baade til dens udvendige og indvendige
Overflade. Argand forsøgte da at skaffe en
stærkere Lufttilførsel, efter
Skorstensprincippet, og anbragte først en Blikskorsten, senere
en Glasskorsten, et Lampeglas, uden om
Flammen. Herved kunde man give Flammen
den dobbelte Højde, Lysstyrken blev større og
Belysningen mere ensformig. Argand brugte
først cylindriske Glas, men forlod snart denne
Form, da Luftstrømmen, der førtes parallelt
med Glassets Sider, afkølede Flammen for
meget. Ved at indsnævre Glasset ved Flammens
Fod lededes Luften mere direkte ind til
denne; Afkølingen blev mindre, og som Følge
deraf Lysstyrken større.
Efter Argand’s Princip, der næsten
fuldstændig afløste Anvendelsen af flade Væger,
konstrueredes nu forsk. L., hvor Bestræbelsen
navnlig gik ud paa at gøre Skyggen af
Oliebeholderen, der nødvendigvis maatte anbringes
højere end Flammen for at kunne forsyne
denne med Olie, saa lidt generende som muligt.
Saaledes konstruerede Bordier-Marcet
Astrallampen (Fig. 1). For at gøre Indflydelsen af
Oliens Niveausænkning paa Lysstyrken saa lille
som muligt anbragte han Olien i en temmelig
flad, kransformet Beholder, hvorfra den
gennem et Par Kanaler lededes til Vægen, der
befandt sig i Kransens Centrum.
De ovenomtalte L. havde den Fejl tilfælles,
at Beholderen kastede en for stærk Skygge
For at modvirke denne Fejl gik Bestræbelserne
derfor ud paa at konstruere en L. med
Beholderen enten hævet højt over Brænderen, ell.
anbragt i L.’s Fod. Men disse Konstruktionen
medførte tillige Nødvendigheden af særegne
Foranstaltninger, dels for at forhindre Olien
fra at løbe ud over Brænderen og dels for at
løfte den op til denne.
L. med Styrteflasken, den saakaldte
Studerelampe (Fig. 2), er en Type for L. med
Beholderen hævet over Flammen. Beholderen
er en bevægelig Blikcylinder, hvis aabne Ende
kan lukkes med en Ventil. Vendes Cylinderen
om, falder Ventilen tilbage, saaledes at den kan
fyldes med Olie. Løftes Ventilen ved et Træk
i Ventilstangen, kan Cylinderen vendes om,
uden at Olien løber ud, og anbringes i denne
Stilling i en anden Metalcylinder.
Ventilstangen vil da støde mod Bunden af denne og løfte
Ventilen. Olien vil da løbe ud i den udvendige
Cylinder og derfra gennem et Rør til
Brænderen, indtil Olien naar den indvendige
Cylinders Munding, hvorefter Udløbet vil ophøre.
L. har nu egl. to Oliebeholdere, en nedre, der
forsyner Brænderen med Olie, og en øvre
Forraadsbeholder. Har L. brændt i nogen Tid, vil
Olien synke i Brænderen og samtidig i den
nedre Beholder, hvorved Mundingen af den
indre Beholder vil blive fri. Den Oliemængde,
der er forbrændt, vil blive erstattet fra den
øvre Beholder, idet der vil trænge lige saa
stort et Rumfang Luft ind i denne, som der er
forbrugt Olie, indtil denne staar lige højt i
den ydre Beholder og Brænderen, medens der
samtidig lukkes for den indre Beholders
Munding. Paa denne Maade tilvejebringes en
næsten konstant Olieoverflade.
For fuldstændig at undgaa Skyggen fra
Oliebeholderen anbringes denne i L.’s Fod; herved
kommer Tyngdepunktet tillige til at ligge
dybere, og L. staar bedre fast. Men denne
Stilling af Oliebeholderen medfører den Ulempe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
