- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
301

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lamper - Lampertheim - Lamperti, Francesco - Lampertico, Fedele - Lampesort - Lampet - Lampeter - Lampevæge - Lampi - Lampions

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Billeder i ophøjet Arbejde, hvis Emner er
hentede fra de forskelligste Omraader; snart er de
mytologiske, snart tagne fra det daglige,
offentlige ell. private Liv, Afb. af Dyr ell. Planter
o. s. v., i Reglen flygtigt udførte. Paa de
yngste L., der stammer fra den kristelige Tid, ses
ofte religiøse Symboler. Paa L.’s Underside er
Fabrikantens Navn ell. Mærke i Reglen
indstemplet. Bronzelamperne adskiller sig i
Konstruktionen ikke væsentligt fra dem af Ler, men
er ikke sjælden vel udførte.

Af rom. L., navnlig fra Kejsertiden, kendes
et meget stort Antal. Mange er fundne i
Pompeji, Herculaneum og Stabiæ og i andre
Tomter af Oldtidens Byer. I lange Tider var det
derhos Skik at nedlægge dem i Gravene. Ikke
faa er fundne i Katakomberne. I
Antiksamlingen i Kbhvn findes i alt c. 550, hvoraf den
allerstørste Del stammer fra rom. Byer i
Nordafrika.
H. A. K.

Fig. 6. Bronzekandelaber med 4 Lamper (Pompeji).
Fig. 6. Bronzekandelaber med 4 Lamper (Pompeji).


Lampertheim [’lampærtha^im], Flække i
Hessen i Prov. Starkenburg nær Grænsen mod
Baden og ved Jernbanelinierne
Frankfurt a. M.—Mannheim og Mannheim—L.—Worms; har
(1910) 10333 overvejende evangeliske Indb.
Cigarfabrikation, Tobaks- og Frugtdyrkning. Til
L. hører Hüttenfeld, Neuschlosz (kem. Fabrik)
og Rosengarten. Det gl. i Niebelungenlied
nævnte Rosengarten er ødelagt af Rhinen.
N. H. J.

Lamperti, Francesco, ital. Sanglærer,
f. i Savona 11. Marts 1813, d. i Como 1. Maj
1892, gennemgik Konservatoriet i Milano og
var en Tid lang Direktør for Teatro
filodrammatico
i Lodi; 1850 blev han ansat som
Sanglærer ved Konservatoriet i Milano, men opgav
denne Stilling 1875 for udelukkende at ofre sig
for privat Undervisning. L. betragtes som en af
Nutidens ypperste Repræsentanter for den gl.
ital. Sangmetode; bl. hans talrige Elever findes
Albani, Cruvelli, Artôt, La Grange o. fl. Han
har udg. en Sangskole og nogle Hæfter
Sangøvelser. Hans Søn, Giovanni Battista,
f. 1839, d. 19. Marts 1910 i Berlin, ogsaa en
anset Sanglærer, virkede en Tid lang i Dresden,
senere i Berlin. Bl. hans Elever nævnes
Marcella Sembrich, Fru Schumann-Heink, o. fl.
S. L.

Lampertico, Fedele, ital. Statsmand og
Nationaløkonom, f. 13. Juni 1833, d. 6. April
1906. L., der 1855 var blevet Dr. juris i Padua,
dellog i den oprørske Bevægelse mod Østerrig
1859—66, dømtes for Højforræderi, men
flygtede. L. blev 1866 Medlem af Deputeretkamret,
1873 Senator. L. er en frugtbar og flersidig
Forf. Hans Hovedværk er det bredt anlagte
Kompendium Economia dei popoli e degli stati
(1.—4. Bd, 1874—84); af hans Afh. er
Monografierne over Giammaria Ortes (1865) og
Melchiorre Gioja (1879) af Interesse. Da Ferrara
1874 havde udslynget sin Beskyldning mod
Italiens yngre Nationaløkonomer for at være
»Germanister, Socialister og Ungdommens
Fordærvere«, optog L. Handsken og fik i Forening
med Luzzatti og Scialoja indkaldt den første
ital. socialøkonomiske Kongres, der traadte
sammen i Milano Jan. 1875, og som blev af
megen Bet. for den økonomiske Videnskabs
senere Udvikling i Italien.
(K. V. H.). Sv. N.

Lampesort, se Kønrøg.

Lampet, en enkelt ell. flerleddet Arm, der,
befæstet til en Væg ell. et Møbel (Klaver,
Toiletspejl etc.), tjener som Bærer for Lys og Gas-,
Petroleums- ell. elektriske Lamper.
R. T.

Lampeter [’£ämpitə], By i Cardiganshire.
(Wales) ved Teifi, med St David’s College
(siden 1828), stort Hestemarked og (1921) 3520
Indb.
N. H. J.

Lampevæge, der forsyner Flammen med
Belysningsmateriale, fabrikeres af Bomuldsgarn,
enten løst tvundet ell., hvad der nu er det
alm., vævet i Form af et Baand ell. som et hult
Rør (se Lamper).
R. T.

Lampi, østerr. Kunstnerfamilie. 1) Johann
Baptist
den Æ. fra Tyrol (1751—1830)
virkede særlig i Wien, men ogsaa i Polen og i
Rusland (Kejserinde Katharina gav 12000
Rubler for sit legemsstore Portræt), blev de fine
Cirklers højt yndede Portrætmaler (»Wiens
Largillière«), Portrætter af Kejser Franz, Kong
Stanislaus, Selvportræt, fl. Grupper af Grevinde
Potocka med Familie etc. Han adledes 1798,
blev Æresborger i Wien 1799. 2) Sønnen
Johann Baptist den Y. (1775—1837) gik i
Faderens Fodspor og malede som han en
Mængde Portrætter i et stærkt udglattende malerisk
Foredrag (Faderens Arbejder staar malerisk
set højest) og under kendelig Paavirkning fra
eng. Portrætkunst. Han virkede en halv Snes
Aar i Polen, 13 i Petrograd. I Wiens kejserlige
Malerisamling: »Venus«. 3) Broderen Franz
(1783—1852) var særlig knyttet til Varszava:
Portrætter, Slagbilleder m. v.
A. Hk.

Lampions [-pi’åŋ, fr. lã’piå] (fr.), smaa
Lamper ell. Lygter til Dekorationsbrug.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free