- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
302

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lampist - Lampong'ske Distrikt - Lamprecht - Lamprecht, Karl Gotthart - Lamprecht, Lilly - Lampret - Lampridius, Ælius - Lampris - Lamprit - Lamprofyllit - Lamprofyr - Lampros, Spyridon - Lampsakos

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Lampist, den Funktionær ved et Teater e. l.,
der har med Belysningsvæsenet at gøre. I 18.
Aarh. kaldtes han »Lyseaccomodeuren« og hans
Bestilling var at »snyde« (klippe) Tanen i
Lysene.
R. N.

Lampong’ske Distrikt, nederlandsk
Residensskab paa Sumatra, omfattende den
sydøstlige Del af denne Ø, har et Areal af 29366
km2 med (1905) 156518 Indb. Den sydvestlige
Del af Landet er bjergfuld og hæver sig i
Gunung Semanka til 2262 m. Den østlige Del
er en flad Alluvialslette, for største Delen
skovklædt og af stor Frugtbarhed. De Indfødte
(Lamponger ell. Lampuner) hører til den
malajiske Sprogæt og er Muhammedanere.
Hovedstad er Telok Betong paa Sydkysten.
M. V.

Lamprecht [’lamprækt], kaldet der Pfaffe,
tysk Digter fra 1. Halvdel af 12. Aarh. Han
levede i Rhin-Egnen, vistnok i Omegnen, af
Köln og er Forf. til Alexander-Kvadet, en af de
mest fremragende Digtninge fra Tysklands
Middelalder. Den er en Bearbejdelse af et fr. Digt
af Aubry de Besançon, hvoraf der kun findes
et Brudstykke (i P. Heyse’s »Romanische
Inedita« [1856]). L.’s »Alexanderlied« er udg. af
Massmann i »Deutsche Gedichte d. 12. Jahrh.’s«
(1. Bd 1837). En ældre Tekst er udg. af Diemer
(i »Deutsche Gedichte des 11. und 12. Jahr.’s«
[1849]). Nyere Udg. ved Weismann (2 Bd 1850)
og Kinzel (1884). (Litt.: H. Weismann,
»Alexander« [Frankfurt 1850]).
(C. A. N.). C. B-s.

Lamprecht [’lamprækt], Karl Gotthart,
tysk Historiker, f. 25. Febr 1856 i Jessen i
Preussen, d. 11. Maj 1915 i Leipzig. L.
uddannede sig omhyggelig, ikke blot i Historie, men
ogsaa i Litteratur- og Kunsthistorie, Jura og
Nationaløkonomi. 1885 blev han Prof. i Bonn;
1890 forflyttedes han til Marburg; siden 1892
var han knyttet til Leipzigs Univ. Han har
udfoldet en rig Forfattervirksomhed paa de
Omraader, hans Ungdomsstudier havde ført
ham ind paa; men hans Hovedværker er
»Deutsches Wirtschaftsleben im Mittelalter« (4 Bd,
1886), en dybtgaaende, økonomisk Skildring af
høj Værdi, og »Deutsche Geschichte« (12 Bd,
1890—1909, med et Suppl., »Zur jüngsten
deutschen Vorgangenheit«, 3 Bd, 1902—04), en
særdeles aandfuld Fremstilling af Hovedtrækkene
i Tysklands Historie med Tonen paa den indre
Kulturudvikling. Det sidste Værk blev fra nogle
Sider løftet til Skyerne, fra andre Sider stærkt
angrebet, og L. stillede sig i en skarp
Modsætning til den Ranke’ske Skole: medens denne
lægger Hovedtonen paa den politiske Historie
og de enkelte fremragende Personligheder,
satte han i Stedet Historievidenskabens Maal i
at studere og forstaa Kulturtilstandene og
deres Sammenhæng, og i en Rk. Smaaskrifter,
f. Eks. »Alte und neue Richtungen in der
Geschichtswissenschaft« (1898), »Die kulturhist.
Methode« (1900) forsvarede han sin Metode og
sine Resultater. En Frugt af hans
Studieretning var Oprettelsen ved Leipzigs Univ. af et
»Institut für Kultur- und Universalgeschichte«.
Ved sin brede Kundskab og sin fine
Forstaaelse af Vekselforholdet mellem de forsk.
Kulturfænomener har L. sikkert tilført den tyske
Historiegranskning et friskt og livskraftigt
Element.
Kr. E.

Lamprecht, Lilly, f. Camradt, dansk
Operasangerinde, f. i Kbhvn 11. Nov. 1887, Elev
af Frk. Elisabeth Dons, paa det dramatiske
Omraade af Holger Hofman, optraadte første
Gang paa det kgl. Teaters Scene 14. Oktbr
1909 med den lille Sang i Oehlenschläger’
Correggio, men havde sin egl. Debut som Liden
Kirsten 23. Apr. 1911. Hendes klare, friske
Sopranstemme i Forbindelse med et udpræget og
sundt Musiknaturel og en livfuld, dram.
træfsikker Fremstillingsevne bragte hende hurtigt
frem mellem Operaens bærende Kræfter og
skabte hende et stort Repertoire, bl. a. Aase,
Rosina i »Barberen«, Salome, Margarethe i
»Faust«, Nedda, Mignon, Sophie i
»Rosenkavalleren«, Mimi, Mme Butterfly, Annuna i
»Kaddara« og Louise. 1922 udnævntes L. til kgl.
Kammersangerinde.
S. L.

Lampret (Petromyzon), se Rundmunde.

Lampridius, Ælius, rom. Historieskriver
paa Konstantin den Store’s Tid, en af de
saakaldte Scriptores historiæ Augustæ. Der
tillægges ham Levnedsbeskrivelser af Kejserne
Commodus, Diadumenos, Heliogabalus og
Alexander Severus.
H. H. R.

Lampris, se Makrelfisk.

Lamprit (gr.: »glinsende«) benyttes i
Mineralogien undersiden som Gruppenavn for de
Mineraler, der bestaar af Svovl-, Tellur-, Arsen-,
Antimon- og Vismutforbindelser af Metaller;
denne Gruppe udgøres nemlig væsentlig af
metalglinsende Mineraler.
(N. V. U.). O. B. B.

Lamprofyllit, et Mineral, nær beslægtet med
Astrofyllit, der er fundet i Nefelinsyenit ved
Lujavr-Urt paa Halvøen Kola.
O. B. B.

Lamprofyr, et af Rosenbusch indført
Fællesnavn for visse, som Gange optrædende
Eruptivbjergarter der ved deres Rigdom paa sort
Glimmer, Hornblende e. a. mørke Mineraler
staar i iøjnefaldende Modsætning til de lyse
Aplitgange, men ligesom disse maa anses for
Spaltningsprodukter (se Differentiation)
af større Eruptivmasser. Eksempler paa L. er
Minette, Kersantit, Alnøit. Efter Brøgger’s
Forslag anvendes nu oftere Navnet
melanokrate Gangbjergarter i Stedet for L.
(N. V. U.). O. B. B.

Lampros, Spyridon, gr. Filolog, f. 1851
paa Korfu, fra 1877 Prof. i Historie ved Univ.
i Athen. Som Rektor en af Lederne for den 1.
internationale arkæol. Kongres i Athen 1905.
Har under Verdenskrigen deltaget i den aktive
Politik. Udgav 1880 Collection de romans grecs
en langue vulgaire et vers
; fik derefter den
Opgave at undersøge de mange i Klostrene paa
Athos bevarede Haandskrifter, med rigeste
Udbytte. De talrige Samlinger her og andensteds
fra behandles i det af ham udgivne og
væsentlig af ham selv skrevne Tidsskrift: Neos
Hellenomnemon. Desuden: Catalogue of the greek
mscr. on Mount Athos
, 2 Bd (1895—1901).
Forfattede en alm. gr. Historie, til Kong Otto, 6
Bd, Argyropulus, nygr. (1910).
H. A. K.

Lampsakos, Oldtidsby paa den asiatiske
Side af Hellespont, anlagt af Grækere fra Milet
ell. Fokaia. Det var en ret betydelig By med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0314.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free