- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
304

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lanark (Shire) - Lanarkit - Lanatz - Lançade - Lancashire (Shire) - Lancashire Jern - Lancashire-Kedel - Lancaster (By i England) - Lancaster (Byer i U. S. A.) - Lancaster (eng. Jarle- og Hertugtitel)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Lanark [’£änək], Shire i det sydlige
Skotland, omfatter med Undtagelse af
Mundingsegnen hele Clydes Opland, kun en lille Del
mod N. hører til Forths; det benævnes derfor
ogsaa Clydesdale, 2302 km2 med (1921) 1539307
Indb., og er det tættest befolkede skotske Shire,
medens det m. H. t. Arealet kun indtager 12.
Plads. I den sydlige Del omkr. Clydes øvre
Løb er det bjergrigt (Lowther Hills, 733 m,
Tinto Hill 710 m), men i øvrigt er Shiret
temmelig fladt og ikke særlig frugtbart, idet over
Halvdelen af Arealet indtages af Heder og
Moser, hvis Omraade dog Aar for Aar
formindskes. Det dyrkede Areal, c. 45 %, er
overordentlig omhyggelig kultiveret, men Shirets
Rigdom ligger dog i det store Stenkulsdistrikt
i den mellemste og nedre Del omkr. Glasgow.
Bjergværksdrift og Industri beskæftiger derfor
Hovedmængden af Befolkningen. Handelen
fremmes ved den store Clyde-Forth-Kanal med
Monklands-Kanalen mellem Old-Monkland og
Glasgow. Hovedstaden er L., men den vigtigste
Handels- og Industriby er Glasgow; af andre
betydelige Byer mærkes Airdrie, Govan,
Goatbridge, Maryhill, Motherwell, Partich og
Rutherglen.
N. H. J.

Lanarkit, et grønlig hvidt Mineral, bestaar
af Blysulfat, Pb2SO5, krystalliserer monoklint
og forekommer sparsomt sammen med Blyglans
ved Leadhills i Lanarkshire (Skotland) o. a. St.
(N. V. U.). O. B. B.

Lanatz, Markmaal i Serbien og Ungarn, d.
s. s. Wiener Joch = 57546 a.
(N. J. B.). Th. O.

Lançade [laŋ’sa.ðə, fr. lã’sad] (fr.), langt,
fladt Spring af en Hest. Almindeligst
fremkommer L., naar en Hest, der er ængstelig for at
gaa frem til Bidet ell. i Selen, drives for
voldsomt og pludseligt frem, men Aarsagen kan
ogsaa være Kaadhed ell. Uvornhed.
(C. G. B.). O. P.

Lancashire [’£äŋkä∫ə], Shire i det
nordvestliga England, grænser mod V. til det Irske Hav,
mod N. til Cumberland og Vestmoreland, mod
Ø. til York og mod S. til Cheshire, hvorfra det
skilles ved Mersey. 4887 km2 med (1921) 4928359
Indb.; det er saaledes overordentlig tæt
befolket og næst efter Middlesex og Surrey, der
rummer Dele af London, Englands folkerigeste
Shire. Morecambebay deler Shiret i to Dele,
en nordlig og en sydlig. Den første, Furness,
er i det Indre bjergrig med fl. smukke Søer,
medens Kysten er flad og sandet. Ogsaa den
større sydlige Del krydses af Udløbere fra
Pennin Hills med vidtstrakte Mose- og
Hedestrækninger. Hovedfloden er Mersey, af
andre Floder mærkes Lune, Wyre og Rible; hele
Shiret er gennemskaaret af et Net af Kanaler
med Centrum i Manchester; den største af
disse er Leeds—Liverpool-Kanalen (210 km).
Agerbrug og Kvægavl er ikke betydelige; kendt er
dog det langhornede Lancaster-Kvæg; derimod
er Rigdommen paa Kul og Jern saa stor, at
der her er fremvokset et Bjergværks- og
Industridistrikt, som ikke har sin Lige paa
Jorden; der brydes aarlig 25—30 Mill. t Jernmalm
og Stenkul. Dette har frembragt en enestaaende
Udvikling af Industrien, og det sydlige L., med
Manchester som Centrum, danner det vigtigste
Bomuldsindustriomraade i Verden (over 400000
Arbejdere); men ogsaa Uld- og
Silkemanufakturerne spiller en stor Rolle, ligesom Jern- og
Maskinfabrikationen. Midtpunktet for den
livlige Handel er Liverpool. Shirets politiske
Hovedstad er Lancaster, men i Bet. overgaas den
langt af Liverpool og Manchester. Af Shirets
øvrige 104 til Dels meget store Byer kan
fremhæves Oldham, Bolton, Salford, Preston,
Blackburn, Ashton, Bury, Burnley, Middleton,
Chorley, Wigan, Rochdale o. m. a.
N. H. J.

Lancashire Jern [’£äŋkä∫ə-], se
Svejsejern.

Lancashire-Kedel [’£äŋkä∫ə-] kaldes en
cylindrisk Dampkedel med to indvendige
Ildkanaler i Modsætning til den cylindriske Kedel
med een Ildkanal, der kaldes Cornwall-Kedlen
ell. den komiske Kedel.
H. H. S.

Lancaster [’£äŋkästə], By i det nordvestlige
England, Hovedstad i Lancashire, ligger 70 km
NNØ. f. Liverpool, 11 km fra Mundingen af
den sejlbare Lune, malerisk paa Skrænten af
en Høj og har (1921) 40226 Indb. Paa Toppen
af Højen ligger et gl. Slot fra Edvard III’s Tid,
nu benyttes det til Fængsel og Domhus. Af
andre Bygninger mærkes en Domkirke fra 15.
Aarh., Latinskole, stort Vajsenhus og en
Aandssvageanstalt (Albert Asylum). For øvrigt er den
en betydelig Industriby med Fabrikation af
Bomuld, Silke, Læder, Voksdug o. s. v. L. er
Rich. Owen’s Fødeby. L., der allerede fandtes
paa Romertiden, blev Købstad 1193.
N. H. J.

Lancaster [’£äŋkästə], 1) By i den
nordamerikanske Stat Pennsylvania ved den
sejlbare Conestoga River. Den har et smukt
Retspalads, 2 Hospitaler, en Industriskole for
forældreløse Børn og et Gymnasium, Franklin
and Marshall College
, med et teol. Seminarium,
tilhørende den reformerte Kirke. Omegnen er
rig paa Korn og Tobak, og L. har store
Tobak- og Cigarfabrikker. (1920) 53150 Indb. L.
blev grundlagt 1717 og var Pennsylvaniens
Hovedstad 1799—1812.

2) By i den nordamerikanske Stat Ohio ved
Hocking River. Den har en Industriskole for
Drenge, Fabrikation af Fodtøj og
Agerbrugsredskaber, og er Midtpunkt for et frugtbart
Opland. I Nærheden Naturgas, Petroleum og
Kul. (1920) 1406 Indb.

3) By i U. S. A., Stat New York, ligger 21
km Ø. f. Buffalo ved Banen fra Buffalo til
Attica, (1910) 4364 Indb. L. ligger i Nærheden af
Lake Erie.
G. Ht.

Lancaster [’£äŋkästə], eng. Jarle- og
Hertugtitel, som bl. a. førtes af fl. Prinser af
Huset Plantagenet. Kong Henrik III’s anden
Søn, Edmund Crouchback, udnævntes til Jarl
af L., og Titlen gik i Arv til hans Sønner,
Thomas og Henrik af L., der begge
spillede en fremtrædende Rolle i deres Samtids
Historie. Henrik af L.’s Søn af s. N. blev 1351
af Edvard III udnævnt til Hertug af L., men
efterlod sig kun en Datter, som ægtede John af
Gaunt, Edvard III’s yngre Søn, der 1362 blev
udnævnt til Hertug af L. Med dennes ældste
Søn, Henrik (IV) Bolingbroke, besteg Huset L.
Englands Trone, som det indehavde fra
1399—1461, da L.-Linien blev fortrængt af Huset York.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:32 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free