Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lancetfisk ell. Trævlemunde - Lanceur - Lanciani, Rodolfo Amadeo - Lanciano - Lanciers, Les - lancinerende - Lancret, Nicolas - Lancut - Land (del af Jordens Overflade) - Land (politisk-geografiske Betegnelse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tarmkanal og Kønsorganer. Den borer sig i
Alm. ned i Sandet, saa at kun Forenden med
Tentakelkransen stikker frem. Af og til
kommer den frem, svømmer lidt om ved Bunden
med bugtende Bevægelser ell. ligger paa Siden;
den er især i Bevægelse om Natten. Legetiden
indtræffer om Sommeren. Denne Art er den
længst kendte og blev beskreven første Gang
1778 af Pallas, der antog den for en nøgen
Snegl (Limax lanceolatus). 1834 blev den
genfunden af Costa, der erkendte, at det var et
Hvirveldyr, og ved Johannes Müller’s klassiske
Afhandling (1841) vandt denne Anskuelse alm.
Indgang. De fleste Zoologer ser i Amphioxus
Typen paa et »Urhvirveldyr«, og alle
Spekulationer over Hvirveldyrenes Oprindelse tager
deres Udgangspunkt fra denne Form.
(Willey, Amphioxus and the ancestry of the
Vertebrates [Columbia University Biological Series
II, New York 1894]; Boveri, »Die
Nierencanälchen des Amphioxus« [»Zool. Jahrb. Abt.
f., Anat.«, V Bd, 1892]; E. Burchardt,
»Beiträge zur Kenntnis des Amphioxus« [»Jenaische
Zeitschrift«, Bd 34, 1900]; Delage et
Hérouard, Traité de Zoologie concrète, Les
Procordés, Paris 1898).
Ad. J.
Lanceur [laŋ’sø’r, fr. lã’sö.r] (fr.), en, der
forstaar at »lancere« noget, ɔ: bringe i Gang,
i Opsving, jfr lancere.
Lanciani [lan’t∫ani], Rodolfo Amadeo,
ital. Arkæolog, f. 1848 i Rom, fra 1883 Prof. i antik
Topografi ved Univ. smst. Hans
Hovedvirksomhed har i en lang Aarrække været
Undersøgelserne i Rom. Meget virksom ogsaa som Forf.
(1920: 436 Arbejder), bl. a. Topografia di Roma
antica (1880), Forma urbis Romæ (1892—1901),
Storia degli scavi di Roma, I—IV (1902—13).
Endvidere Monografia della città di Roma
(1881), Guida del Palatino (1876).
H. A. K.
Lanciano [lan’t∫ano], By i Syditalien, Prov.
Chieti, ligger paa 3 Høje nær ved det
Adriatiske Hav, 22 km SØ. f. Chieti. (1911) 20250
Indb. Den har en smuk Domkirke, Kirken St
Maria Maggiore med Facade fra 1227, er Sædet
for en Ærkebiskop, har et Seminarium og et
Gymnasium. Den har Avl af Vin, Olie og Silke
samt driver Bomulds-, Lærreds- og
Silkevæverier.
C. A.
Lanciers, Les [læ-lã’sie], en Kvadrille af
eng. Oprindelse, der under Napoleon III blev
indført ved Hoffet i Tuilerierne af den kendte
Danselærer Laborde under Navnet Quadrille à
la cour og siden da er blevet en meget yndet
Selskabsdans. Den danses af 4 Par, opstillede i
Firkant, og bestaar af 5 Ture, hvis Navne er
La Dorset (les Tiroirs), La Victoria (les Lignes),
Le Moulinet, Les Visites og Les Lanciers.
S. L.
lancinerende benyttes i Lægevidenskaben
for at betegne, at Smerter har en udstraalende,
jagende Karakter.
P. H.
Lancret [lã’kræ], Nicolas, fr. Maler, f.
1690 i Paris, d. 1743 smst. Hans Lærere var
d’Ulin og Gillot; Watteau blev hans Forbillede,
og da han 1719 optoges som Akademimedlem,
var det som peintre des fêtes galantes. Han
malede Mængder af Havefester med elskende
Par, galant kurtiserende Herrer og graciøst
koketterende Damer, landlige Hyrdescener,
Baller o. l., gerne saa stærkt og dygtigt i
Watteau’s Smag — om end med en egen
personlig Charme — at L.’s Billeder længe er
blevne forvekslede med denne Malers, hvis
Typer L. dog gerne forfladiger og forsimpler, hvis
Livslyst han gør lidt raaere, og hvis Tone han
giver en lidt mere frivolere Klang, samtidig med at
Koloritten bliver tungere, Naturfølelsen mere
konventionel (den lidt uægte blaagrønne Tone).
Billeder af L. findes rundt om, især i fr. og tyske
Mus., i Louvre-Saml. »Aarstiderne«,
»Turtelduerne« m. m.; i Slottene i Berlin og Potsdam
findes tilsammen over en Snes Malerier af L.,
i Sthlm’s Mus. bl. a. det smukke »Selskab, der
leger Blindebuk«, i Londons Nation. Gallery
fire Arbejder: »Menneskealdrene«, der hører til
Kunstnerens betydeligere Værker. (Litt.:
Ballot de Sovot, Éloge de L. [Paris 1743, nyt
Opl. 1874]; Guiffrey, L., sa vie et son œuvre
[1874]; Wessely, i Dohme, »Kunst u.
Künstler« III).
A. Hk.
Lancut [’wãtsut], By i tidligere østerr. Prov.
Galizien, Polen, i Nærheden af Weichsels
Biflod San og ved Jernbanelinien Krakow—Lwow,
har 4880, hovedsagelig polske Indb. Der findes
Garnison, et Slot med smukke Anlæg samt
Sukker-, Klæde-, Læder- og Likørfabrikation;
Handel med Hør og Kød.
N. H. J.
Land, de Dele af Jordens Overflade, som
ikke er dækkede af Vand. I Reglen ligger L.
højere end Havfladen; der findes dog
Undtagelser, idet f. Eks. en Del af Holland og Omegnen
om det kaspiske Hav og det døde Hav ligger
lavere end Havfladen. At disse Strækninger
ikke dækkes af Vand, beror paa, at alt Vand,
som tilføres ved Nedbøren ell. ved Tilløb,
fordamper ell. (som for Hollands Vedk.) fjernes
ved Oppumpning. Alt L. er opbygget af
Stenarter og Jordarter. Ad geologisk Vej kan
godtgøres, at Fordelingen af Vand og L. paa
Jordens Overflade har været vekslende gennem
Tiderne, og at alle Vegne, hvor vi nu har tørt
L., har der i en ell. anden geologisk Periode
været Vand. C. 4/5 af Jordens tørre Overflade
opbygges af Sten- ell. Jordarter, som opr. er
dannede i Vand; kun c. 1/5 udgøres af
Stenarter, som er trængte frem gennem
Jordskorpen i ildflydende Tilstand. At L. og Vand
veksler gennem Tiderne, beror paa, at der stadig
sker Hævninger og Sænkninger i Jordskorpen,
og disse beror atter paa, at Jorden trækker sig
sammen, efterhaanden som dens glødende Indre
lidt efter lidt afkøles.
(V. M-n.). J. P. R.
Land er den politisk-geografiske Betegnelse
for en større ell. mindre Del af Jordoverfladen,
der bebos af en under fælles Statsorden levende
Befolkning. Da saadanne Omraader paa
Statsudviklingens tidligere Trin i Reglen var meget
mindre, end det senere efterhaanden blev
Tilfældet, fastholdtes imidlertid til Dels
Benævnelsen L. paa det ældre, snævrere Omraade i
Modsætning til »Riget«, hvilket herved kom til
at bestaa af fl. L. Af denne Ordning er der
navnlig i den germanske Verden endnu den
Dag i Dag stærke Spor (f. Eks. England,
Skotland og Irland som Led i det britiske Rige;
»Nederlandene« som kollektiv Betegnelse for
Holland, Zeeland, Gelderland, Friesland o. fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
