Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Land (politisk-geografiske Betegnelse) - Land (ell. Landsveit) - Land, nordre - Land, søndre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samt særlig de tilsammen det tyske »Rige«
udgørende enkelte »Lande«, Preussen, Sachsen,
Bayern etc.). Paa den anden Side var L.
imidlertid ogsaa det opr. højeste Overbegreb lige
over for Rk. af lokale Underdistrikter.
Ogsaa i det gl. Norden fremtraadte L. som
et tidligere selvstændigt Led i det samlede Rige,
ligesom det igen selv opløste sig i Herreder.
Hvert L. havde sin »Lov« ɔ: særskilte
»Retsorden«, der haandhævedes paa dets
»Landsting« ell. »Alting« og ikke alene omfattede selve
Retsplejen, men ogsaa det religiøse Offervæsen
og det fælles Forsvar mod ydre Fjender samt
Organisationen af det med disse Opgaver
sammenhængende Høvdingeskab. Det var især i
Danmark og Sverige, at L. indtog denne
Stilling. I Danmark synes der fra først af at have
været følgende L.: Jylland (med Tingsted i
Viborg), Fyen, Sjælland (Tingsted i Ringsted),
Lolland, Skaane (Tingsted i Lund), Halland,
Blekinge og Bornholm. Derimod turde i Navnet
Langeland Ordet L. ikke have haft en politisk,
men blot geografisk Bet., idet
Herredsinddelingen her antages senere indført. Det sidste
gælder ogsaa om Falster. I Sverige var L.:
Vestergötland, Østergötland, det af fl. smaa L.
bestaaende Smaaland, Vermland, Nerike,
Södermanland, Vestmanland, Uppland, Gestrikland
og Helsingland samt Øerne Øland og Gotland
og det senere erobrede Finland. I Uppland
forekom desuden en Underinddeling i »Folklande«,
nemlig de 10, 8 og 4 Hundreders L. (Tiunda-,
Attunda- og Fjordrundraland). I Norge vidner
Navnene Hadaland, Grenland, Rogaland,
Hordaland, Haalogaland og Jämtland ligeledes om L.
som den opr. Enhed i Retsordningen; men
Betegnelsen svækkedes her tidlig ved at erstattes
med »Fylke« (s. d.). I Danmark samledes L.,
ligesom i Norge Fylkerne, senere i visse større
Lovomraader, der i Norge kaldtes »Love« (Lög,
jfr. Lagdømme), men hvorpaa i Danmark selve
Betegnelsen L. til Dels synes overført. Det egl.
Danmark kom herved til at bestaa af 3 L.,
Skaane (med Halland og Blekinge), Sjælland
(med Lolland, Falster og Møen) og Jylland (med
Fyn, Langeland, Samsø o. fl.). Fra Jylland
udskiltes igen i en vis Grad Sønderjylland (med
særskilt Tingsted paa Urnehoved, hvorfra dog
kunde appelleres til Viborg). — Sluttelig
bemærkes, at efter som Ordet L. mere og mere fik en
Bet., der nærmede sig og hos adskillige Folk
faldt sammen med »Rige«, er for en stor Del
det yngre Ord Landskab blevet anvendt som
betegnende de ældre, snævrere »L.«.
Imidlertid er i nyere Tid Landskabet paa de fleste
Steder fraveget som Grundlag for den
administrative Rigsinddeling, i hvis paa andre end rent
historiske Hensyn byggede Ordning de gl. L.
af fl. Aarsager kun undtagelsesvis passede ind.
(Litt.: Johs. Steenstrup, »Kong
Valdemar’s Jordebog«, S. 1—3; V. A. Secher og
Ebbe Hertzberg, i den sidstes »Nordiske
Retskilder«, S. 26 ff.; C. J. Schlyter, »Om
Sveriges äldsta indelning i landskap« [1835], nu
optaget i hans »Juridiska Afhandlingar«, II
[Lund 1879]; Tengberg, »Om den äldsta
territoriala indelningen och forvaltningen i Sverige«
[Sthlm 1875]; Sven Tunberg, »Studier
rörande Skandinaviens äldsta politiska
indelning« [Uppsala 1911]).
(E. H.). Abs. T.
Land (ell. Landsveit), et Herred i det
sydlige Island, V. f. Hekla, S. f. Thjórsá.
Grunden bestaar her alle Vegne af Lava, og store
Strækninger dækkes af Flyvesand. Egnen er for
det meste flad, kun med ubetydelige
Ujævnheder, der skyldes den underliggende Lava.
Her findes ogsaa et enkeltstaaende Fjeld,
Skarðsfjall, af Tuf med græsbevoksede Sider, og
mod V. findes ogsaa nogle lavere Bakkestrøg. I
Fortiden har Lavaen i disse Egne helt været
dækket med Grønsvær, men nordøstlige Storme,
som fra det Indre medførte store Masser
Flyvesand, har lidt efter lidt oprevet en stor Del af
Jordsmonnet og fordærvet Græslandet, saa at en
Mængde Gaarde i Tidernes Løb er blevne
ødelagte. Paa de nøgne Lavaflader ser man mange St.
enkeltstaaende smaa Stykker Grønsvær, der er
blevne tilbage, efter at Sandstormene har
afskrællet Jordsmonnet rundt omkring dem;
disse Græstørvstykker har ofte en Tykkelse af
1 1/2—2 m. En hensynsløs Afskovning af Egnens
nordligste Del har mægtigt bidraget til den
fremskridende Ødelæggelse. I nyere Tid har
Sandstormene især gjort Skade 1836 og
1880—81, da 15 Gaarde maatte forlades, nogle af disse
i er dog atter blevne beboelige. L. har ogsaa lidt
meget ved forsk. Udbrud af Hekla, og under
Jordskælvene i Aug. og Septbr 1896 blev denne
Egn frygtelig hærget. Skarðsfjall blev
gennemkløvet af utallige Spalter og rystede
Jordsmonnet af sig, saa at 13 store Fjeldskred styrtede
ned paa den vestlige Side. Af 35 Gaarde paa
L. blev 28 fuldstændig ødelagte og de andre
meget stærkt beskadigede; af alle Huse i denne
Egn styrtede 73 % til Grunden, og næsten alle
de andre var mere ell. mindre beskadigede.
(Th. Th.). B. Th. M.
Land, nordre, Herred, Hadeland og
Land Sorenskriveri, Opland Fylke, (1920) 2749
Indb., ligger umiddelbart ind til søndre L.’s
Herred og Torpa, med hvilket det tidligere
udgjorde et Præstegæld. Herredet har sin
bebyggede Del i Dokka Dalføre; denne Elv har sit
Udspring i V. Gausdals Fjeldegne. Den optager
paa højre Side Syneselven og danner det store
Vand: Synesfjorden. Indsnævringen er dog
kort. Fjeldet viger mod Ø., og Terrainet gaar
over i en veldyrket Bakkeformation, hvorpaa
Hcvedbygden Østsinnen og Kirken ligger højt
over Elven. Dyrkbar Mark findes kun i
Hoveddalene, Skov væsentlig i den sydlige og lavere
Del af Herredet, men fortrinlige Græsgange
overalt mellem Fjeldene. Agerbrug og Kvægavl
er Hovednæringen; Afkastningen af Skoven
beskæftiger en Del Savbrug, hvilke sammen med
et Par Møller er de eneste industrielle Anlæg,
Herredet har 2 Sogne, Østsinnen Hovedsogn
og Nordsinnen Anneks. Hovedvej og Jernbane
til Valdres følger Etnas nordligste Bred.
Herredets Areal er 347,59 km2, hvoraf 17,4 Indsøer,
Landssparebanken er oprettet 1810,
Vestoplandenes Privatbank er oprettet 1918. Antagen
Formue 1919 var 9027478 Kr, og Indtægt 1005988 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Land, søndre, Herred, Hadeland og
Land Sorenskriveri, Opland Fylke, (1920) 3711
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
