- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
310

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Land, søndre - Land, Jan Pieter Nicolaas - Landafstaaelse - Landak - Landammann - Landana - Landarbejdere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indb., paa begge Sider af den nordlige Del af
Randsfjorden, som deler den i en større vestlig
og noget mindre østlig Del. Begge bestaar af
skovbevoksede Aasstrækninger uden større
Højde, hvori de mange Elve har nedskaaret
Dalfører, langs hvilke og særlig langs
Randsfjordens Bredder den dyrkbare Jord og
Bebyggelsen er at søge. Paa Østsiden gaar Fjeldet
i den sydlige Del stejlt ned i Fjorden, kun
levnende en smal Kystrand, medens det længere
mod N. viger tilbage for et mere aabent,
bakkeformet Terrain, hvori de i Fjorden faldende
Elve har skaaret deres Leje. Aaserne naar i
Sollihøjda op til 553 m og i Store
Skillingshovde 865 m. Herredets højeste Fjeld.
Lomsdalselven er Herredets største Elv.
Dyrkbar Mark findes fornemmelig paa Randsfjordens
Østside, hvor den strækker sig temmelig dybt
ind i Herredet, medens de dyrkede Strøg paa
Vestsiden indskrænker sig til de nærmest
Fjorden liggende bratte Bakker. Gode Græsgange
findes mellem Fjeldene. Agerbrug og Skovdrift
er Hovednæringen; den industrielle
Virksomhed er indskrænket til en Del Møller og fl.
Træsliberier. Hov Anneks med det sydlige
Enger Kapel sydligst. Paa Odnæs er der
Dampskibsanløbssted og stort Hotel. Hovedvej gaar
langs Fjordens Østside og forener sig nogle km
N. f. Hovedkirken med Gjøvik—Valders
Chausseen. Valders-Banen gaar langs Randsfjordens
nordlige og østlige Bred. En god rodelagt Vej
forbinder Gaardene langs Fjordens Vestside;
Dampskib gaar i fast Rute paa Fjorden fra
Odnæs til Randsfjord Station. Herredets Areal
er 506,9 km2. Antagen Formue 1919 var 18781105
Kr, og Indtægt 1863146 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.

Land [lant], Jan Pieter Nicolaas, holl.
Orientalist, Filosof og Musikhistoriker, f. 23.
Apr. 1834 i Delft, d. i Arnhem 1. Maj 1897.
L. studerede i Leyden Filologi, Filosofi og
Teologi. Særlig var den oldsyriske Litt. Genstand
for hans Studium, og man skylder ham gode
Udg. af fl. vigtige, hidtil uudgivne og lidet
kendte syriske Skr, af hvilke han afskrev
adskillige i London (udg. i hans Anecdota
Syriaca
, 4 Bd, London 1862—75). Allerede 1856
havde L. i Leyden udg. et fortræffeligt Skrift:
»Johannes, Bischof von Ephesos«. Fra 1859
opholdt han sig i Amsterdam, først som det
nederlandske Bibelselskabs Sekretær, siden, fra
1864, som Prof. i østerlandske Sprog og
Filosofi ved Amsterdams Athenæum; 1872
forflyttedes han til Leyden som Prof. ved Univ.
1869 udgav L. i Amsterdam »Hebreeuwsche
Grammatica«, I (paa Engelsk 1876 i Lond.). Af
hans filos. Arbejder maa særlig nævnes hans
fortjenstfulde Værker om Spinoza: »Ter
Gedachtenis van Spinoza« (Leyden 1877; paa Engelsk,
Lond. 1882), »B. de Spinoza Opera« (udg. med
Vlotens i 2 Bd, Haag 1882—83) og »Inleiding
tot de wissbegeerte« (Haag 1889), »Arn.
Geulincz: Opera philosophica« (Haag 1891—93); af
hans musikhistoriske: Correspondance et
œuvres musicales de Constantin Huygens
(udg. af
L. og Jonckbloot, Haag 1882), Recherches sur
l’histoire de la gamme arabe
(Leyden 1884),
»Over onze kennis der Javaansche Muziek«
(Haag 1891) m. m.
V. S.

Landafstaaelse, se Afstaaelse,
Anneksion og Erobring.

Landak, nederlandsk Vasalstat paa den
vestlige Del af Borneo, har et Areal af 8920 km2
med c. 22000 Indb. Hovedstaden L. ligger ved
Floden L., en Biflod til Kapuas, og beherskes
af et Fort.
M. V.

Landammann [’lant-’aman], se Ammann.

Landana [lan’dana], Havneplads paa
Nedreguineas Kyst, ligger i det portug. Distrikt
Kabinda, 110 km N. f. Kongos Munding ved
venstre Bred af Floden Tschiloangos Munding.
Den har betydelig Udførsel af Palmeolie og
Kautsjuk, men Skibene maa ankre op et
betydeligt Stykke fra Kysten, da en Sandbarre
forhindrer Adgangen til selve Byen. Den har
en stor fr. Missionsstation, samt fr., eng. og
holl. Faktorier.
C. A.

Landarbejdere er en Betegnelse for de
Arbejdere, der udfører alm. Landbrugsarbejde for
andre imod Vederlag, hvad enten det er som
Medhjælpere (Tjenestefolk), der faar Kost og
Logis hos Arbejdsgiveren (Husbonden), ell. som
Daglejere, der har egen Husstand.

De store Landboreformer i Slutn. af 18. og
Beg. af 19. Aarh. tog kun Sigte paa at forbedre
Bøndernes Stilling ved Ophævelse af
Stavnsbaandet, Afskaffelse af Hoveriet, Udskiftning af
Jorderne, Fiksering af Tienden m. v.
Husmændenes Stilling forbedredes først tilsvarende
1848, da Frd. af 27. Maj ophævede Godsejernes
Ret til Hustugt, forbød Pligtarbejde som
Betaling for Overdragelsen af Hus og Bolig paa
Landet samt regulerede Fæsteforholdet for
Huse. De egl. L. beskæftigede Lovgivningen sig
først med fra 1899, da den Lovgivning, der
havde til Formaal at lette det for L. at blive
selvstændige Husmænd, begyndte; ang. denne
Lovgivning se Art. Husmandsbrug og
Jordreform.

Medens de fleste Fagforeninger inden for
Haandværk og Industri er stiftet i 1880’erne
og 1890’erne, er Landarbejdernes faglige
Organisationer af betydelig nyere Dato. Medens
Haandværks- og Industriarbejderne for den
langt overvejende Del lever samlet i Byerne,
er L. spredt over hele Landet med kun
forholdsvis faa Arbejdere samlede paa de enkelte
Arbejdssteder, og de er derfor langt
vanskeligere at samle i en Organisation, der omfatter
en blot nogenlunde betydelig Del af Fagets
Udøvere. De første Landarbejderorganisationer
stiftedes 1906 og havde i Beg. kun ringe
Fremgang; endnu 1915 talte Landarbejderforbundet
kun. c. 1200 Medlemmer. De flg. Aar viser rask
Vækst, 1919 naas 32000. Ligesom for en Rk.
andre Fagforeninger har den økonomiske
Depression bevirket en Tilbagegang, der for L.
har været saa betydelig, at Medlemstallet for
1921 opgjordes til kun c. 15000.
Landarbejderforbundet afsluttede i sine første Aar
Overenskomster med en Rk. enkelte større
Landbrugere, men efter at der 1918—19 var dannet en
Arbejdsgiverforening for Landbruget, sluttedes
Overenskomst med denne, gældende for hele
Landet; og siden har Arbejdsforholdene været
ordnet ved Landsoverenskomster, hvorved dog
maa erindres, at Foreningerne langt fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free