Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landbohøjskolen - Landbolovgivning - Landbopolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Studieretning til, nemlig Mejeribruget,
saa L. nu omfatter i alt 6 Hovedstudieretninger.
Endvidere findes et særligt Kursus for
Beslagsmede.
Tilgangen til L. havde hele Tiden været jævnt
stigende, og ved Lov af 12. Apr. 1892 blev L.
betydelig udvidet m. H. t. Lærerpersonale,
Bevillinger og Bygninger; men havde der været
Stigning i Elevantallet før Aarhundredeskiftet,
blev der det i endnu højere Grad efter dette,
og Følgen heraf blev, at L. atter snart kom til
at lide under en meget følelig Pladsmangel.
Hertil bidrog foruden Stigningen i Elevantallet
tillige den Omstændighed, at Undervisningen i
forsk. Retninger skulde forbedres ved
Videnskabens Udvikling og Indførelse af
Laboratorieøvelser i fl. Fag. Ved Lov af 19. Marts 1918
og af 10. Aug. 1918 vedtog Rigsdagen meget
betydelige Byggeudvidelser, og ved Lov af 3.
Juni 1919 en Udvidelse af Lærerkorpset. Det
normerede Antal Lærere er nu (1923) 29
Professorer og 4 Docenter, hvortil kommer 13
honorarlønnede Lektorer. I Spidsen for L. staar
en Direktør, som tillige er Formand for
Undervisningsraadet, der bestaar af L.’s
Lærerpersonale. Endvidere har L. et Tilsynsraad paa
6 Medlemmer, der udnævnes af Kongen for et
Tidsrum af 4 Aar.
For at kunne optages som Studerende ved
L., maa den Paagældende være fyldt 16 Aar.
For Veterinærer, Landinspektører og
Skovbrugere gælder det, at Uddannelsen er baade
teoretisk og praktisk; Landbrugere, Havebrugere
og Mejeribrugere modtager derimod kun
teoretisk Uddannelse, men det fordres af Hensyn
til Studiet, at de har et grundigt Kendskab til
Praksis i deres Fag. Studietidens Varighed kan
normalt anslaas til: for Veterinærer 5 1/2 Aar,
hvoraf det sidste Halvaar især anvendes til
praktisk Uddannelse; for Landbrugere og
Mejeribrugere 2 2/3 Aar, for Havebrugere 2 1/2 Aar,
for Landinspektører c. 4 3/4 Aar, hvoraf mindst
10 Maaneders praktisk Uddannelse, og for
Skovbrugere 5 2/3 Aar, hvoraf 2 Aars Ophold paa
danske Skovdistrikter. Desuden er der indrettet
Kursus for Videregaaende, saakaldte
Fortsættelseskursus. 1896 indførtes tre saadanne
Fortsættelseskursus, nemlig i Grundvidenskaber, i
Jordbrugslære og i Husdyrbrug, hvortil 1904
yderligere kom et Kursus i Mejeribrug og endelig
nu et Kursus i Kulturteknik. Studietiden for
disse Kursus var til at begynde med 1 1/6 Aar,
men blev 1906 forlænget til 1 2/3 Aar.
L. har meget betydelige Samlinger og en
Have paa c. 5 1/2 ha foruden en forstbotanisk
Have i Charlottenlund. Hertil kommer i 1918
ved Køb af Kbhvn’s Sygehjem en Have paa c.
3 ha, hvortil det botaniske System er
henlagt. Tidligere hørte der til L. en
Undervisningsmark paa c. 11 ha, men en stor Del heraf er
bortsolgt og bebygget, saa denne Mark nu kun
udgør 2 1/2 ha. Endvidere er der til L. knyttet
det ved Lov af 12. Maj 1882 oprettede
landøkonomiske Forsøgslaboratorium (se
landøkonomiske Forsøgsstationer) samt
det ved Lov af 18. Maj 1906 oprettede
Serumlaboratorium, hvis Formaal er at fremstille
Serum, Vaccine o. a. bakteriologiske
Præparater til Bekæmpelse af Husdyrsygdomme (se
Seruminstitut).
Medens Antallet af Studerende 1858—87
gennemsnitlig var 263, var det 1888—1917 417
og 1920 568. Om de nærmere Betingelser for
at blive optaget som Elev ved L.’s forsk.
Afdelinger, om Undervisningen og Eksaminer,
Stipendier og Legater henvises til
»Undervisnings- og Eksamensplanen«.
Den ældste Del af L. er opført efter Tegning
af G. Bindesbøll, medens den i 1890’erne
opførte Facade mod Bülowsvej,
Anatomibygningen og de øvrige da foretagne Nybygninger, er
opført efter Tegning af Arkitekt Gnudtzmann
under Medvirkning af Arkitekt Carl V.
Petersen. De Nybygninger, der nu opføres, er efter
Tegning af Arkitekterne Martin og Chr. Borch.
Ib Windfeld.
Landbolovgivning bruges som Betegnelse
for Indbegrebet af de Love, der ordner
Landboforholdene, f. Eks. Lovene om Hegn, om
Vandløb, Markfred, Fæste, Forpagtning o. s. v.
H. Gr.
Landbopolitik er den Politik, der ved
Lovgivningsmagtens Hjælp søger at bringe de til
de forsk. Tider herskende — ell. frembrydende
— økonomiske og sociale Grundsætninger til
Gyldighed paa Landbrugets Omraade. I St f.
Ordet L. bruger man ofte Ordet
Agrarpolitik, et Navn, der er hentet fra den
Politik, der førtes i det gl. Rom for at bringe en
Del af Statens Jord (ager publicus) over i
Hænderne paa Plebejerne og der gav sig sit
Hovedudslag i de agrariske Love (leges agrariæ). De
Grundsætninger, der præger L., er selvfølgelig
underkastede en hist. Vekslen, ligesom de Maal,
den sætter sig i de forsk. Stater, skifter og
retter sig efter deres forsk. økonomiske og sociale
Forhold, er andre i Lande f. Eks. med
fremherskende Storbedrifter, udviklet
Forpagtningssystem og gl. Grundskatter end i Stater med
jævn Ejendomsfordeling, overvejende
Selvejendom og de gl. Grundskatter ophævede. Men
trods alle Forskelligheder gør dog i store Træk
en fælles Tendens sig gældende baade i den L.,
der nu føres i Europa, og i den, der førtes i
Slutn. af 18. og i Beg. af 19. Aarh.
I ikke ringe Grad var den sidste befrugtet
af de Tanker, der var fremsatte af 18. Aarh.’s
Filantroper og Fysiokrater. Disse lærte jo, at
Frihed og Ejendom bør være Grundlaget for
Samfundets Ordning, og man søgte i de fleste
europ. Stater — i Danmark tidligere, mere
konsekvent og dristigt end i de fleste andre Lande
— at gennemføre denne Tanke i L.
Hovedformaalet for denne blev at faa Landboforholdenes
middelalderlige Ordning brudt, faa Fællesskab,
Livegenskab, Stavnsbaand etc. ryddede til Side
og Bondefrihed og Ejendomsfrihed gennemførte.
I Frankrig havde Bevægelsen næsten en
revolutionær Karakter (jfr Dekretet af 4. Aug. 1789),
i Danmark skete Overgangen ved et fredeligt,
gradvis Reformarbejde i Slutningen af 18. Aarh.,
medens den liberale Landbolovgivning i
Preussen tog sin Beg. 1807, England førtes i
1820’erne ind paa de liberaløkonomiske Reformers
Vej, de fleste tyske Stater betraadte den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
