Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landbrug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Henseende noget forsk., alt efter som man ser paa
Planteavlen ell. Husdyrbruget, idet der inden
for den enkelte Bedrift altid findes en absolut
Grænse for Planteproduktionens Størrelse,
medens den dyriske Produktion teknisk set kan
udvides næsten ubegrænset.
a) Planteavlen. L.’s Planteproduktion
kan med Henblik paa Produkternes Anvendelse
deles i 3 Grupper af Afgrøder: dels direkte
Spiseafgrøder, dels Handels- og
Industriafgrøder og dels
Foderafgrøder som Grundlag for den dyriske
Produktion. En skarp Adskillelse mellem disse
Afgrøde-Grupper er dog ikke altid mulig, idet
den samme Afgrøde i mange Tilfælde kan
anvendes i alle 3 Retninger (Korn og Kartofler
f. Eks.), men for den enkelte Landmand er dette
af mindre Interesse. Det afgørende for Driften
bliver, om Vægten fortrinsvis skal lægges paa
direkte Salgsafgrøder ell. paa Afgrøder,
der fortrinsvis har Bet. til Foderbrug
inden for Bedriften. Direkte Salgsafgrøder
er som Regel af størst Bet. inden for
Stordriften, medens Foderafgrøder som Grundlag for
den dyriske Produktion har større Betydning
inden for det mindre og mellemstore L. En
væsentlig Rolle i saa Henseende spiller dog
ogsaa de naturlige Forhold,
Beliggenhedsforhold, Prisforhold og
Landmandens personlige Egenskaber (se
Landbrugssystemer).
I Overensstemmelse hermed vil
Planteproduktionens Planlægning og Gennemførelse blive
væsentlig forsk. under forsk. Forhold, men hvad
enten Hovedvægten lægges paa direkte
Salgsafgrøder ell. paa Foderafgrøder, vil man i det
moderne L. som Regel søge frembragt den
størst mulige Afgrødeværdi med de mindst
mulige Omkostninger. Afgrødens Værdi afhænger
dels af dens Kvantitet og dels af dens
Kvalitet. Hvor Talen er om direkte
Salgsafgrøder, maa der ofte lægges stærk Vægt paa
Kvaliteten (Korn- og Frøafgrøder, Sukkerroer
o. a. Industriplanter), medens man kan være
noget mindre nøjeregnende hermed, naar det
drejer sig om Foderafgrøder, idet en stor
Masseproduktion her ofte kan bøde paa en
noget mangelfuld Kvalitet.
De Midler, Landmanden har til Raadighed
under Arbejdet for Frembringelse af store og
værdifulde Afgrøder, er først og fremmest:
1. Valg af de rette Kulturformer.
2. Gennemførelse af nødvendige
Grundforbedringsarbejder
(Afvanding, Kalktilførsel etc.).
3. Omhyggelig og rettidig
Jordbearbejdning.
4. Rationel og rigelig Gødskning.
5. Rettidig Saaning og
omhyggelig Pleje, Høstning og
Opbevaring af Afgrøderne.
I Tidernes Løb er der paa alle disse
Omraader sket mægtige Fremskridt. Forskellen paa
Nutidens højt forædlede Kulturplanter og deres
opr. Stamformer er lige saa gennemgribende
som de tekn. Fremskridt vedrørende Jordens
Behandling og Gødskning, og Resultatet er
blevet en mægtig Fremgang i Produktionen,
kvantitativt saavel som kvalitativt. I ældre Tid skete
disse Fremskridt dog meget langsomt, og selv
inden for den hist. Tid har der været lange
Perioder, hvor man overhovedet ikke kunde
tale om Fremskridt, men derimod snarere om
Tilbagegang.
For Danmarks Vedk. skriver de store
Fremskridt sig navnlig fra Landboreformernes Tid
i Slutn. af 18. og Beg. af 19. Aarh., men særlig
stærk har dog Fremgangen været i det sidste
Par Menneskealdre, idet den samlede
Planteproduktion inden for denne Periode er mere
end fordoblet. Denne Fremgang skyldes dog
ikke alene et større Udbytte pr Arealenhed,
men tillige en betydelig Udvidelse af det
dyrkede Areal og en ændret Benyttelse af dette,
idet navnlig de stærkt producerende
Rodfrugtafgrøder har vundet Terrain paa Bekostning af
de mindre produktive Græsafgrøder og ikke
besaaede Renbraksarealer. Omkr. 1860 indtog
disse de 3 vigtigste Afgrødegrupper: Korn,
Rodfrugt og Græs og Grønfoder henh. 48, 1 1/2 og 40
% af Agermarken; i 1920 var de tilsvarende
Tal 44, 17 og 31 %.
Omkr. 1875, da man begyndte med en aarlig
Opgørelse af Høstudbyttet for de vigtigste
Afgrøders Vedk. udgjorde Kornafgrødernes
Værdi c. 78 % af det samlede Høstudbytte og
Høafgrøderne c. 16 %, medens Rodfrugter og
Kartofler tilsammen kun repræsenterede c. 6 %. I
de sidste Aar før Verdenskrigen var
Kornafgrødernes Andel gaaet ned til c. 56 % og
Høafgrødernes til c. 14 %, medens Rodfrugternes
og Kartoflernes Andel var steget til c. 30 %,
og denne Udvikling er fortsat senere. Omregnet
i Korn udgør Danmarks samlede Høst godt 5
Mill. t, hvortil saa kommer Udbyttet af
Græsnings- og Grønfoderafgrøder, der kan anslaas
til c. 1 1/2 Mill. t.
b) Husdyrbruget. Som Husdyrbruget
efterhaanden har udviklet sig, skelner man
sædvanlig mellem to Grupper af Husdyr: 1)
Trækdyr, hvis Opgave er at levere den for Driftens
Gennemførelse nødvendige dyriske Trækkraft,
og 2) Produktionsdyr, hvis Formaal er
at omsætte de hjemmeproducerede og indkøbte
Fodermidler paa en saadan Maade, at der
derigennem opnaas et større Nettooverskud af den
samlede Landbrugsbedrift.
Nogen skarp Grænse mellem Trækdyr og
Produktionsdyr findes dog ikke, idet Trækdyrene
foruden at gøre Tjeneste som saadanne tillige
anvendes som Avlsdyr ell. som Kødproducenter,
ligesom Malkekøer undertiden anvendes som
Trækdyr. De vigtigste Trækdyr er Hesten og
Oksen, men under visse Forhold spiller dog
Muler ogsaa en stor Rolle. Antallet af
Trækdyr betegner det Minimum af Husdyr, som er
nødvendige inden for en Landbrugsbedrift.
Dette Minimum retter sig — bortset fra
Ejendommens Størrelse — efter en Række forsk.
Forhold, f. Eks. Jordens Beskaffenhed,
Ejendommens Beliggenhed, Driftssystemet og den
forhaandenværende Adgang til Anvendelsen af
Elementærkræfter; men kun undtagelsesvis vil
Trækdyr helt kunne undværes (ganske smaa
Brug og udprægede Græsningsbrug). I alle L.,
og hvor Agerkulturen spiller en fremtrædende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
