- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
320

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landbrugsbygninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

varierede Bygningernes Værdi i Forhold til den
samlede Vurderingssum fra 54,4 % for Huse med
under 1 Td. Hartkorn til 39,8 % for Gaarde
med over 12 Tdr Hartkorn, og ved
Undersøgelser af Det landøkonomiske
Driftsbureau
for 1917—20 udgjorde
Bygningsværdien i % af den samlede Landbrugskapital for
Ejendomme under 10 ha 31,2 %, 10—30 ha 24,4
%, 30—50 ha 24,3 %, 50—100 ha 23,7 %; over
100 ha 23,0 %.

Der er saaledes en betydelig Forskel mellem
smaa og store Ejendomme, men selv for den
største Gruppe udgør Bygningernes Værdi omtr.
1/4 af den samlede Landbrugskapital og c. 2/5 af
Ejendomsskyldværdien, hvorfor der er al Grund
til ogsaa her at vise Omtanke og Økonomi ved
Nybygningsforetagender ell. Bygningsudvidelser.
Paa den anden Side er rummelige og
hensigtsmæssige L. selvfølgelig altid af stor Bet. for en
rationel Udnyttelse af Landbrugets øvrige
Produktionsmidler, og denne Bet. vil være desto
større, jo mere intensiv og sammensat
Landbrugsdriften er.

Efter deres Anvendelse kan man sondre
mellem flg. Grupper af L.:

1. Beboelseshuse.

2. Staldbygninger (inkl. Møddingssted
og Ajlebeholder).

3. Opbevaringsrum for Afgrøder,
Forraad, Maskiner, Redskaber etc.

4. Arbejdsrum for faste Haandværkere.

5. Særlige Bygninger for
Virksomheder med direkte Tilknytning til
Landbruget (Mejeridrift, Teglværk,
Tørveindustri etc.).

De 3 førstnævnte Grupper af L. vil man under
en ell. anden Form genfinde ved praktisk talt
alle Landbrug, uanset deres Størrelse og
Driftsform. De to sidstnævnte Grupper findes
sædvanlig kun ved større Landbrug og langtfra ved
alle.

Beboelseshuse skal først og fremmest
afgive Bolig for Driftslederen selv og hans
Husstand, men hvor Driften kræver fremmed
Arbejdskraft maa der eventuelt ogsaa skaffes
Plads til en Del af denne; faste Medhjælpere
og Elever, samt eventuelt Daglejere,
Sæsonarbejdere, Haandværkere og Funktionærer. I
saa Tilfælde kan der blive Tale om fl.
selvstændige Beboelseshuse med direkte Tilknytning til
Landbruget. Om Beboelseshuse gælder det, at
de skal være praktisk indrettede og solide,
men al unødig Flothed bør undgaas, da deres
direkte Bet. for Driftens Økonomi er mindre
end de egl. L.

Staldbygningerne skal afgive Plads
for den til Landbruget knyttede Husdyrbestand
og kan efter Omstændighederne være af meget
forsk. Omfang selv for Landbrug af samme
Størrelse. Afgørende i saa Henseende er
Driftssystemet og de klimatiske Forhold, men som
Minimum maa kræves, at der er Plads til de
nødvendige Trækdyr. I Lande som Danmark
med en stor kostbar Kreaturbestand og en
forholdsvis lang Vinter er Staldbygningernes
Rummelighed og hensigtsmæssige Indretning af
overordentlig stor økonomisk Bet., og i alm.
Bønderbrug repræsenterer de over 1/3 af den
samlede Bygningsværdi, herunder medregnet
Værdien af Møddingssted og Ajlebeholder, der som
anført henregnes til denne Bygningsgruppe.

De vigtigste Opbevaringsrum findes i de
saakaldte Ladebygninger, som afgiver Plads
for Korn- og Frøafgrøder samt for de
vigtigste Maskiner til Afgrødernes Tærskning,
Rensning og videre Bearbejdning. Lader saavel som
øvrige Opbevaringsrum kan ofte med Fordel
bygges af mindre solidt Materiale end Beboelse
og Stald og er derfor i Forhold til deres
Rumfang relativt billige. For alm. Bønderbrug her
i Landet repræsenterer Ladebygninger m. m.
c. 1/4 af den samlede Bygningsværdi.

L.’s Beliggenhed og indbyrdes
Placering
er af desto større Bet., jo større
og mere kompliceret Landbrugsbedriften er.
Som Hovedregel kan siges, at hvor der haves
fl. L., bør disse ligge nogenlunde samlet paa
eet Sted, og kun, hvor det drejer sig om
større Landbrug, kan det eventuelt være
praktisk at have en Stakkenjelm, Lade ell.
Sommerstald beliggende fjernt fra de øvrige
Bygninger, til midlertidig Brug. I øvrigt tilstræbes
altid den for det dyrkede Areal mest
centrale
Beliggenhed af L., idet der dog
samtidig tages Hensyn til Forbindelsen med
offentlig Vej samt til landskabelige og hygiejniske
Forhold: vid og smuk Udsigt, godt Drikkevand,
gode Afløbsforhold og Betingelser for gode
Læforhold etc.

M. H. t. Bygningernes indbyrdes Placering er
Kravene meget forsk. under forsk. Forhold.
Man skelner mellem spredt og samlet
Bebyggelse. Yderpunkterne repræsenteres af den
Byggemaade, som f. Eks. anvendes paa Island,
i Norge og Finland samt i en Del af Sverige,
hvor de enkelte Huse, hvis Antal ofte kan gaa
op til en halv Snes eller derover, ligger
spredt og fuldstændig isoleret, uden nogen
bestemt Plan, og den nordtyske eller
frisiske Gaard, som kun bestaar af en
eneste stor Bygning. Mellem disse to
Yderpunkter findes alle mulige Mellemformer, og den
sædvanlige Byggeform i Danmark maa ogsaa
betegnes som en saadan Mellemform. Ser man
bort fra de smaa Husmandsbrug, som ofte nøjes
med en enkelt Bygning, og de meget store
Landbrug med noget mere spredt Bebyggelse,
er den sammenbyggede 3- ell. 4-længede Gaard
karakteristisk for Danmark og de gl. danske
Provinser i Sverige. Efterhaanden bliver det
dog mere sjældent, at Beboelseshuset
fuldstændig sammenbygges med de andre Længer, men
det anbringes som Regel saaledes, at det
sammen med disse alligevel omslutter en
regelmæssig firkantet Gaardsplads.

Den enlængede Gaard frembyder visse
Fordele, dels m. H. t. Byggeudgifterne og dels i
Retning af Arbejdsbesparelse under Driften,
idet Forbindelsen mellem Stald og Lade kan
gøres mere bekvem end ved nogen anden
Byggemaade, men ved større Landbrug kræves saa
mægtige Tømmerdimensioner, at de øvrige
Besparelser i Bygningsudgifter fuldstændig
ophæves derved, og i Ildebrandstilfælde er Risikoen
større ved, at alle Rum er samlede i een
Bygning, ligesom det ogsaa frembyder andre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free