- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
324

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landbrugshandel. - Landbrugshøjskole - Landbrugsingeniører - Landbrugsinsekter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aarhundredskiftet, da Tilførslerne stadig voksede stærkt,
fremkaldt et bestandigt Fald i Priserne. L. har
dels herved været til Gavn for de andre europ.
Erhverv end Landbruget, dels tillige medført,
at der er tilført dem Kapital og Arbejdskraft,
som Europa uden denne Forsyning fra fjerne
Kornkamre havde maattet anvende i sit
Landbrug. Men paa den anden Side er dette blevet
udsat for en Aar efter Aar mere trykkende
Konkurrence med jomfruelige Jorders billige
Produkter, og kun Landbruget i de Lande, der,
som Danmark, har forstaaet at tage denne
billige oversøiske Kornproduktion i sin Tjeneste
ved Fremstillingen af dyriske Produkter, har
kunnet hævde Stillingen uden Støtte fra Statens
Side. Og den stærke Udvikling af alle Sider af
den dyriske Produktion, som i de sidste
Aartier er foregaaet i de oversøiske Lande, vil
muligvis i Fremtiden stille det paa
Fremstillingen af dyriske Produkter baserede europæiske
Landbrug over for en Konkurrence, der kan
blive lige saa haard som den, der i den sidste
Menneskealder af 19. Aarh. gjorde sig
gældende paa Kornproduktionens og
Kornhandelens Omraade. Der er kommet en Risiko og en
Usikkerhed ind i Landbruget, som det tidligere
ikke kendte. Prisdannelsen for
Landbrugsprodukterne var tidligere national, nu er den
international, nu er det Verdenskonjunkturerne, der
i væsentlig Grad bestemmer Priserne paa de
europæiske Landbrugsprodukter. Disses
Produktionsomkostninger er blevet ret
betydningsløse for Fastsættelsen af det landøkonomiske
Prisniveau. Hvad den europæiske Landmand
modtager for sit Smør, Kød, Korn o. s. v., det
bestemmes ikke af hans egne
Produktionsomkostninger, men i væsentlig Grad af
Faktorer, over for hvilke han staar fuldstændig
magtesløs, af Produktionsomkostningerne i de
oversøiske Lande, Jernbane- og Skibsfragterne, af
internationale økonomiske Rørelser, af
Staternes økonomiske Politik o. s. v.
Fr. Dalgas Rasmussen.

Landbrugshøjskole, se Norges L.

Landbrugsingeniører er i Norge offentlige
Funktionærer, som yder Vejledning i alt, hvad
der vedk. Vandbygning i Landbrugets Interesse,
saaledes Sænkning og Regulering af Indsøer og
Elve, Udtapning af Myrer, Afgrøftning; ligesaa
Nydyrkning af Jord, Opførelse af
Økonomibygninger m. v. Deres Antal er 7.
K. Ø.

Landbrugstnsekter. (Hertil 1 farvetrykt
Tavle). Ved L. forstaas dels alle de Insekter,
som optræder ødelæggende over for
Landbrugets Planter, dels alle de, der paa forsk. Vis
plager vore Husdyr, særlig Hesten og Kvæget.
Det er kun undtagelsesvis, at der i Norden
optræder Insekter (Oldenborren), som ved deres
Angreb paa dyrkede Kornsorter og
Foderplanter ell. paa Husdyr paafører Landbruget
virkelig alvorlige Tab, der er af den Natur, at f.
Eks. Aarets samlede Høst som Følge af disse
Angreb følelig forringes. Paa den anden Side
kan adskillige Insekter paaføre den enkelte
Landmand ret alvorlige Tab i enkelte Aar og
tvinge ham til at anvende Tid og Penge paa
at indskrænke disse Insekters Angreb. Saaledes
kan Knoporme, Kaalsommerfugle og Jordlopper
nedsætte Udbyttet af Kaalmarkerne meget
betydelig, og Byg- og Fritfluen kan hist og her
være ødelæggende nok. For Landmanden er
derfor et vist Kendskab til de værste
Plageaanders Udseende og Levevis og til de Midler,
der kan hemme deres videre Udbredelse, en
Nødvendighed. Der skal her gives en Oversigt
over vore vigtigste L., særlig over de, der
angriber Markernes Afgrøde, da de Insekter, der
lever paa vore Husdyr, i økonomisk Henseende
her i Norden spiller en ret underordnet Rolle.
L. optræder snart som Altædere ødelæggende
paa næsten al Slags Afgrøde, Hovedmassen
retter dog deres Angreb imod enkelte Planter ell.
Plantegrupper. Af Altædere bør kun
Oldenborren (s. d.). Landets skadeligste Insekt, og
Knopormene omtales. Sidstnævnte er Larverne til en
Del Sommerfugle af Uglernes Fam.,
karakteriserede ved mørke, uanselige Farver. Larverne
er brungraa, tykke og pølseformede, af 6—8
cm’s Længde og med en ejendommelig
glasagtig, gennemskinnende Hud; de holder sig om
Dagen for en Del skjult i Jorden, men kommer
frem om Natten og gør megen Skade paa de
forsk. Kaalsorter, Roer, Kartofler og er
ødelæggende for den unge Sæd saavel som for
mange Haveplanter. Indsamling af Larverne
angives at være et af de bedste Midler til at blive
disse ubehagelige Gæster kvit. — Vore forsk.
Kornsorter er udsatte for Angreb af ikke saa
faa Insektformer, af hvilke fl. i andre Lande har
foraarsaget temmelig betydelige Ødelæggelser.
Den Skade, de her i Norden har forvoldt, har,
hvor følelig den end har været for den
paagældende Marks Ejermand, dog gennemgaaende
været af en mere begrænset og lokal Natur. De
værste Fjender mellem Insekterne har
Kornsorterne i de Tovingedes Orden. Først og
fremmest maa den hessiske Flue (Cecidomyia
destructor
) nævnes; om denne saavel som om
Hvedemyggen (Cecidomyia tritici) gælder det,
at ingen af dem har anrettet større Skade her
i Norden navnlig Fritfluen (Oscinus frit) og til
Galmyg). Langt alvorligere Angreb har her
i Norden navnlig Fritfluen (Oscinis frit) og til
Dels Bygfluen (Chlorops tæniopus) anrettet.
Mod begge disse Fluers Angreb angives fra
Udlandet som det bedste Middel at saa saa tidlig
som muligt, og ved rigelig Gødning arbejde paa,
at de unge Planter kan blive saa kraftige, at
de kan modstaa Foraarsgenerationens Angreb
(se i øvrigt Fritflue og Chlorops). Af
Billerne optræder her i Norden kun
Kornløbebillen (Zabrus gibbus) samt Smælderlarverne (se
Smældere) skadelig. Kornsnudebillerne, der
i sydligere Lande gør en Del Fortræd paa
Kornmagasinerne, spiller kun en ringe Rolle hos os.
Langt farligere er Smælderlarverne, som
navnlig i Foraarstiden ødelægger talrige unge
Planter. Mellem de Aarevingede optræder kun en
enkelt, ret hyppig skadelig Form (Cephus
pygmaeus
), Halmhvepsen (se Træhvepse);
økonomisk set spiller den dog næppe nogen stor
Rolle; det samme gælder i endnu højere Grad
de saakaldte Blærefødder (s. d.), af hvilke en
enkelt sort Art (Thrips cerealium) kan findes
i Kornsorternes Aks. Ogsaa Kløver- og
Græsmarkerne angribes af en Del Insekter; foruden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free