Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landbrugsministerium - Landbrugsmuseer - Landbrugsplanter - Landbrugsraad - Landbrugsraad, Det norske - Landbrugsredskaber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Direktoratet for Matrikulsvæsenet og
Erhvervsdirektoratet.
H. M. Knudsen.
I Norge blev eget
Landbrugsdepartement oprettet fra 1. Apr. 1900. Det bestaar
af 8 Kontorer: Landbrugskontoret,
Skovkontoret, Veterinærkontoret, Kontoret for Rendrift
og Ferskvandsfiskeri. Udskiftningskontoret,
Koncessionskontoret, Produktionskontoret og
Oplysningskontoret for Landbrug. Departementet
falder i to Afdelinger, hver under sin
Ekspeditionschef: 1) Landbrugs- og
Koncessionsafdelingen; 2) Afdeling for Skov-, Veterinær-,
Udskiftnings-, Rendrifts- og Fiskerisager. Der
er 3 Fagdirektører (Landbrugs-, Skov- og
Veterinærdirektør) og 3 Underdirektører samt en
Udskiftningschef.
K. Ø.
Landbrugsmuseer, Samlinger af
Genstande, der tager Sigte paa dels at belyse
Landbrugets Udvikling gennem Tiderne, dels at
anskueliggøre Landbrugets Hjælpemidler, dets
Produkter og dets Udviklingstrin. Nogle L.
lægger Hovedvægten paa det førstnævnte
Formaal, andre paa det sidste. Samlingerne
omfatter f. Eks. Redskaber og Maskiner.
Bygningsformer (hyppigst som Modeller ell. Tegninger),
Kort, Driftsplaner, Prøver af Jordbundstyper,
Modeller og Billeder af Husdyr og
Kulturplanter, Korn- og Frøsamlinger, Produktsamlinger,
statistiske Fremstillinger o. s. v. L. kan være
Statsinstitutioner ell. være knyttede til højere
Landbrugslæreanstalter, tilhøre centrale
Landbrugsinstitutioner ell. udgøre Afdelinger under
andre Museer. Dansk L., der paa Kaptajn
J. C. la Cour’s Initiativ grundlagdes ved den
nordiske Industri-, Landbrugs- og
Kunstudstilling i Kbhvn 1888, tilhører Staten og er
hovedsagelig en landbohistorisk Samling. Dets
Hovedsamling findes i Lyngby (ny Bygning 1916,
opført af Arkitekt D. Rasmussen) med Filialer
ved Landbrugsskolerne Dalum, Malling og
Ladelund. Om norsk L., se Norsk
Folkemuseum.
K. H-n.
Landbrugsplanter, se Kulturplanter.
Landbrugsraad. Tanken om en
Fællesrepræsentation for Landbruget — et L. — i
Danmark er af gl Dato; den opstod inden for Det
kgl. danske Landhusholdningsselskab i Midten
af 1880’erne under Behandlingen af en af
Foreningen af jyske Landboforeninger til
Regeringen rettet Henvendelse om Oprettelsen af et
Landbrugsdirektorat. Landhusholdningsselskabet
foreslog nemlig i St herfor Oprettelsen af et L.,
bestaaende af Repræsentanter for Selskabet,
Landboforeningerne, Landbohøjskolen samt
Mænd med særlige Kundskaber og Indsigt. Men
Forslaget blev stemt ned paa de jyske
Landboforeningers Delegeretmøde 1886, og Sagen blev
henlagt, og der hengik 20 Aar, inden Tanken
om Oprettelsen af en Fællesrepræsentation for
Landbruget atter blev taget op. 1907 blev
Sagen rejst igen af Foreningen af jyske
Landboforeninger og 1910 af De samv. danske
Husmandsforeninger, men begge Gange blev den
igen henlagt. — 1912 blev den Tanke fremsat,
at de større Landbrugsorganisationer skulde
samles til tvangfri Drøftelse af foreliggende
større landøkonomiske Spørgsmaal, og 1913
afholdtes det første saakaldte »tvangfri« Møde
mellem Repræsentanter for
Landhusholdningsselskabet, Landboforeningerne,
Husmandsforeningerne og Andelsudvalget under Ledelse af
førstnævnte. 1913—19 blev der afholdt flere
af den Slags Møder; men under Krigsperioden
fremkom der fra fl. Sider Ønsker om en fast
ordnet og anerkendt Fællesrepræsentation for
det danske Landbrug, en Repræsentation i
Lighed med, hvad andre Erhverv havde skabt sig.
Og 1919 blev L. oprettet.
L.’s Formaal er at fremme Samarbejdet
mellem Landbrugets faglige og økonomiske
Organisationer, at stille sig til Raadighed for
Regering og Rigsdag i Landbrugsspørgsmaal, at
repræsentere Landbruget over for Udlandet og i
dets Forhold til Landets øvrige Erhverv samt
at bekæmpe skadelige Ring- og Trustdannelser.
Indtil videre dannes L. kun af tre af de foran
nævnte Organisationer, nemlig De samv. danske
Landboforeninger, De samvirkende danske
Andelsselskaber (Andelsudvalget) og Det kgl.
danske Landhusholdningsselskab, der vælger henh.
5, 5 og 2 Medlemmer til Raadet.
Husmandsforeningerne har foreløbig ikke ønsket at indtræde
i Raadet. L.’s Ledelse og Administration
forestaas af et Præsidium paa 3 Medlemmer, 1 for
hver af de deltagende Organisationer. L.
modtager ikke Statsstøtte; men ved Tilskud fra
Andelsselskaber, der befatter sig med Landbrugets
Omsætning, er tilvejebragt et Arbejdsfond, der
udgør c. 2 Mill. Kr, over hvis Renter Raadet
disponerer.
H. M. Knudsen.
Landbrugsraad, Det norske, er oprettet
ved Stortingsbeslutning af 4. Juli 1919. Det
sammensættes af Formanden i hvert af
Landets Landbrugsselskaber (18), Præses og
Vicepræses i Selskabet for Norges Vel, 4
Repræsentanter, valgte af Norges Bondelag, 4
valgte af Norsk Bonde- og Smaabrugerlag, 2
valgte af Det norske Skovselskab, og 2 valgte
af Norsk Skovejerforbund. Desuden skal Raadet
selv supplere sig med særlig Sagkyndige eller
med Videnskabsmænd i et Antal af indtil 5.
Raadet vælger selv sin Formand og Næstformand.
Der nedsættes desuden et Arbejdsudvalg,
bestaaende af Formanden, Næstformanden og 3
andre Medlemmer. L. har sit Sæde i Kria og
sammentræder sædvanlig een Gang aarlig i
Forbindelse med Selskabet for Norges Vels
Repræsentantmøde. I L.’s sædvanlige Møde
behandles de offentlige Foranstaltninger til
Landbrugets Fremme, Sager, som
Landbrugsdepartementet forelægger det til Behandling, Sager,
som L. selv tager op. Arbejdsudvalget
forbereder Sagerne, behandler paa egen Haand
Sager, som kræver hurtig Afgørelse, samt
griber ind, naar det findes paakrævet for at
varetage Landbrugets Interesser.
K. Ø.
Landbrugsredskaber, Hjælpemidler i
Landbruget til forsk. Arbejders Udførelse, hvor den
virkende Kraft virker umiddelbart paa
Redskabet uden Mellemled. Af L. er der en stor
Mængde, men da de omtales særskilt, vil blot de
vigtigste blive nævnt her, nemlig: Til
Haandkraft: Spade, Greb, Skovl, Hakke, Skuffe, Le,
Rive, Fork (Høtyv), Hjulbør m. fl. Til
Hestekraft: Plov, Grubber, Harve, Tromle,
Hestehakke. Hesterive, Arbejdsvogn, Karre m. fl. samt til,
Damp- og Motorkraft forsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
