- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
333

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landbrugssystemer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kræver dog ret betydelig Trækkraft, medens
Forbruget af menneskelig Arbejdskraft er
meget ringe (1 Mand pr 100 ha) og
Bygningsbehovet ligeledes, da Afgrøden tærskes paa
Marken ved Hjælp af store kombinerede Meje- og
Tærskemaskiner, hvorefter Kernen straks
bringes til de store Kornhuse, medens Halmen ofte
brændes.

En nogenlunde tilsvarende Drift findes
mange Steder i Kalifornien, kun at Hveden i
Hovedsagen erstattes af Byg, og forsk.
Foderplanter (Lucerne og Kløver) spiller en større Rolle,
hvilket ogsaa er Tilfældet i Vest-Centralstaterne,
hvor Majsen er langt den vigtigste Kornart. Her
er Stordriften ikke saa fremtrædende som i de
nordvestlige Stater, og Landbrugets Intensitet
i det hele betydelig større; men et Fællestræk
for alle de amer. Kornbrug er den
overordentlig sparsomme Anvendelse af menneskelig
Arbejdskraft, medens Maskinanvendelsen har
naaet den højest mulige Fuldkommenhed.

I Modsætning hertil kan nævnes de ekstensive
Kornbrug i Sydrusland og paa Balkan, hvor
Jorden er forholdsvis stærkt udstykket, og hvor
den forhaandenværende menneskelige
Arbejdskraft er rigelig, medens til Gengæld Manglen
paa Kapital er meget iøjnefaldende, hvilket
bl. a. giver sig Udslag i Anvendelsen af meget
primitive Redskaber og mangelfuld Gødskning,
som trods de gunstige naturlige Betingelser
holder Udbyttet nede. Hertil bidrager ogsaa det
mange Steder endnu herskende
Jordfællesskab, som til Dels er en Hindring for tekn.
Fremskridt.

Sædskiftet er ofte her det gl.
Trevangsbrug, hvor 2/3 af Marken dyrkes med Korn,
medens 1/3 henligger som naturligt Græs; men
efterhaanden som Jorden udskiftes, gaar man
samtidig over til mere tidssvarende
Agerbrugssystemer med Anvendelse af Kløver, Bælgsæd
og Rodfrugt som Mellemkulturer, og Driften
bliver derved mere intensiv baade m. H. t.
Arbejds- og Kapitalanvendelse (Forbedret
Trevangsbrug).

2. Intensive Driftsformer, a)
Intensive Græsningsbrug. Om end
Græsningsbrug altid er relativt ekstensive
med Hensyn til Arbejdsforbrug, finder man dog
under meget gunstige Jordbunds- og
Klimaforhold, for Eksempel i den nordtyske og holl.
Marsk samt i Nordfrankrig, Belgien og England,
relativt intensive L., hovedsagelig baseret paa
Græsningskultur, men med et meget stort
Kreaturhold. De naturlige Betingelser for
Græsvækst er i Marsken saa gunstige, at vedvarende
Græskultur ubetinget bliver den mest lønnende
Drift, til Dels ogsaa fordi de svære, lerede
Jorder ved Agerkultur kræver forholdsvis stærk
Bearbejdning, hvorved Arbejdsforbruget bliver
2—3 Gange saa stort som ved Græskultur. Ofte
henligger indtil 80—90 % af Arealet som
vedvarende Græs, men dette varierer dog meget,
og som Hovedregel kan siges, at jo sværere
Marsk, desto mindre Agerkultur.

Hovedproduktionen i de mest udprægede
Marskegne er Kvægfedning. I de bedste
Græsfenner kan der i Løbet af 5—6 Maan. produceres
6—700 kg Tilvækst pr ha, hvilket under
gunstige Prisforhold giver en meget betydelig
Indtægt med forholdsvis smaa Arbejds- og
Gødningsudgifter; men Systemet kræver en ret
betydelig Kapitalstyrke, idet der hvert Foraar
skal indkøbes et stort Antal Kreaturer til
Græsfedning og Salg i Løbet af Efteraaret, saaledes
at Sommerbestanden af Kvæg er betydelig
større end Vinterbestanden.

Hvor Marsken er mindre fed ell. paa
Grænsen af den saakaldte Gest, spiller
Mælkeproduktionen en større Rolle. Sædvanligvis er her
en større Procentdel af Arealet under
Agerkultur, og Forbruget af Arbejdskraft og
Gødning derfor tiltagende, ligesom det større
Kreaturhold i Vinterhalvaaret ogsaa kræver større
og bedre indrettede Stalde.

Hvad enten Mælkeproduktion ell.
Kødproduktion er Hovedsagen, saa danner Kvægholdet
Tyngdepunktet i Nordsølandenes Marskbrug,
men ved Siden heraf haves ofte et stort og
lønnende Hesteopdræt (Oldenburg) og undertiden
et betydeligt Faarehold. Det er saaledes under
normale Forhold meget store Kapitaler, der er
bundet i Besætningen saavel som i Jord og
Bygninger. Jorden er nemlig meget kostbar, og
velindrettede Bygninger er nødvendige. Man kan
derfor ud fra et Kapitalsynspunkt med Rette
tale om en intensiv Drift, og Arbejdsforbruget
er selv i de udprægede Græsningsbrug heller
ikke helt lille (10—12 Mand pr 100 ha).

b) Intensive L. med overvejende
Agerkultur
. I de fleste europ.
Landbrugsdistrikter uden for Rusland og de dertil
grænsende Østersøstater samt i store Dele af de
forenede Stater finder man nu et L., hvor
største Parten af den opdyrkede Jord anvendes
til Agerkultur under mere ell. mindre intensive
Driftsformer. Intensitetsgraden afhænger for
en væsentlig Del af Jordens naturlige
Frugtbarhed og af Agermarkens procentvise Benyttelse,
idet de forsk. Kulturer stiller meget forsk.
Fordringer baade til Arbejde og Gødskning. Af de
alm. europ. Landbrugsplanter er Rodfrugter og
Kartofler stærkest arbejdsforbrugende, idet
deres Behov er c. 3 Gange saa stort som en
Kornafgrødes og 5—6 Gange saa stort som en
Græs- eller Kløverafgrødes. Ogsaa m. H. t.
Gødskning er Rodfrugterne meget
fordringsfulde, og en udstrakt Rodfrugtdyrkning giver
derfor altid en intensiv Drift, saa meget mere som
der sædvanlig til Rodfrugtdyrkningen er knyttet
et stort Kreaturhold.

I det nordvestlige Europa finder vi ofte et L.,
hvor indtil Halvdelen af Agermarken dyrkes
med Korn og den anden Halvdel efter
Omstændighederne fortrinsvis med
Foderafgrøder (Kløvergræs, Lucerne, Bælgsæd og
Foderroer) ell. Handels- og
Industriplanter (Sukkerroer, Cikorie, Kartofler,
Olieplanter, Spindeplanter samt Frøafgrøder).

Som Hovedregel kan man sige, at jo større
Kornareal og jo længere Græsleje, desto
ekstensivere Drift, men jo større Areal med Rodfrugt
ell. Handels- og Industriplanter, desto større
Forbrug af menneskelig Arbejdskraft og som
Regel ogsaa af Kapital. For Tilfredsstillelse af
Arbejdsbehovet er Anvendelsen af
Sæsonarbejdere under saadanne Forhold ofte nødvendig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0348.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free