Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Øjemed; men ogsaa til Udstedelse af ny Love
var Stændernes Samtykke ofte nødvendigt, og
en stor Rolle spillede de endvidere ved at
være Organ for Befolkningens Klager og
Besværinger. Lejlighedsvis forsøgte Stænderne
ogsaa at øve en mere alm. politisk Indflydelse
ved at paatvinge Fyrsten deres Tillidsmænd
som Raadgivere ell. paa anden Maade diktere
ham hans Politik, men saadanne Forsøg
lykkedes ikke altid og fik i hvert Fald kun
forbigaaende Bet. Ikke sjældent etableredes der
ved Siden af den fyrstelige en særlig stændersk
Forvaltning, der navnlig angik Oppebørselen
og Anvendelsen af de af L. bevilgede Skatter.
L.’s Blomstringstid falder i 16. og første
Halvdel af 17. Aarh. Senere gaar det allevegne
tilbage med deres Indflydelse, idet de maa
vige for den frembrydende Absolutisme.
Gennemgaaende havde de heller ikke tilstrækkeligt
Blik for, hvad Tiden krævede, idet de var for
optagne af at værne om deres nedarvede
Privilegier og for lidt offervillige over for ny
Opgaver, i det hele for tilbøjelige til en negativ
Politik. Omkr. Midten af 17. Aarh. udbrød der
mange Steder Konflikter mellem Fyrsterne og
Stænderne, ofte fremkaldte ved de førstes
Bestræbelser for at skaffe sig en staaende Hær
og for i det hele at gøre sig militært
uafhængige. I Brandenburg, der havde 3 L., henh. for
Kurmarken, for Preussen og for Cleve og Mark,
endte disse Konflikter omkr. 1660 med et
fuldstændigt Nederlag for Stænderne. L. blev vel
ikke formelig afskaffede, men i Kurmarken og
Preussen ophørte Indkaldelsen af dem, og
deres politiske Rolle var i hvert Fald udspillet.
Paa lgn. Maade gik det i de fleste andre
Stater, og kun enkelte Steder bevaredes L. ell.
dog staaende Udvalg af dem med ell. uden
Afbrydelser indtil Rigets Opløsning 1806. Dette
var saaledes Tilfældet i Mecklenburg,
Hannover, Braunschweig, Kursachsen, Kurhessen og
Württemberg. I Alm. ophævedes i disse Stater
Stænderforfatningen i Løbet af
Napoleonstiden, men efter at det ved Oprettelsen af
det tyske Forbund 1815 i Forbundsakten var
blevet bestemt, at der i alle Forbundsstater
skulde indrettes Stænderforfatninger, blev de
ældre Forfatninger med fl. ell. færre
Ændringer paa ny satte i Kraft i de nordtyske Mellem-
og Smaastater, der tidligere havde haft
saadanne, og blev ofte efterlignede, hvor de før
havde manglet. Derimod indførte de sydtyske
Stater Forfatninger, der byggede paa moderne
konstitutionelle Principper og kun bevarede
eukeltstaaende Levninger af de gl. stænderske
Ordninger, og i samme Retning omdannedes
efter 1830 adskillige nordtyske Forfatninger.
Hvad enten Forfatningerne var af den ene
ell. den anden Art, fastholdtes dog som Regel
Benævnelsen L. for den lovgivende
Forsamling, og dette har ogsaa senere hen været
Tilfældet i de tyske Enkeltstater og er det
fremdeles efter de nyeste Forfatninger, som
udstedtes efter Revolutionen 1918. I Preussen
indfortes der 1823 Provinsiallanddage
for de enkelte Provinser, hvilke dels skulde
forvalte disses kommunale Anliggender, dels
være raadgivende m. H. t. den alm.
Lovgivning paa lgn. Maade som de senere efter deres
Mønster oprettede danske Provinsialstænder.
Som kommunale Forsamlinger bestaar disse
Provinsiallanddage vedblivende, hvorimod
deres politiske Funktioner 1847 overgik til en
saakaldt forenet L., bestaaende af samtlige
Provinsiallanddage, og fra denne igen til den efter
Februarrevolutionen oprettede, efter moderne
konstitutionelle Principper ordnede L. Om alle
disse nyere tyske L. maa henvises til
Artiklerne om de vedk. Stater. — I Østerrig opstod
der i Middelalderen L. inden for de enkelte
Kronlande, og disse holdt sig gennem hele
Enevældens Tidsrum som provinsielle
Forsamlinger, men var dog siden Maria Theresia’s
Tid uden nævneværdig Indflydelse. Efter at
være fuldstændigt reorganiserede 1861 virkede
de i Slutn. af 19. og Beg. af 20. Aarh. dels
som lovgivende Forsamlinger i Kronlandenes
Særanliggender, dels som overordnede
kommunale Forsamlinger til Forvaltning af Landenes
kommunale Anliggender. Som Følge af det
østerr.-ung. Monarkis Opløsning 1918 forsvandt
adskillige af dem, saaledes L. i de bøhmiske
Lande (Böhmen, Mähren, Schlesien). Derimod
bestaar de fremdeles i de under Tyskøsterrig
forblevne Lande, hvor de ogsaa, trods mange
Forandringer, indtager en lgn. Stilling som
tidligere.
I Danmark kom L. aldrig i Brug som
Betegnelse for Stændermøderne i den Periode, hvor
saadanne fandt Sted. Derimod havde
Hertugdømmerne gennem en lang Periode en L.
svarende til de tyske Staters. I Slesvig havde denne
L. en Forløber i Urnehoved Landsting, der
siden omkring 1400 synes at have haft en
stændersk Sammensætning, i Holsten i de Møder
af Adelen, som i Middelalderen plejede at
holdes ved Bornhøved, og som siden 15. Aarh.
lejlighedsvis udvidedes med Repræsentanter for
Købstæderne. Endnu i et Tillæg til Kristian I’s
Privilegier for Hertugdømmerne af 1460 (den
saakaldte »tapfere Verbesserung«) lovede
Hertugen, at han hvert Aar vilde sammenkalde
et Møde henh. ved Bornhøved og ved
Urnehoved, men dette Løfte blev ikke opfyldt efter
sin Ordlyd, idet de to særskilte Møder allerede
under Kristian I smeltede sammen til en for
begge Hertugdømmer fælles L., opr. ofte holdt
ved Grænsebækken Levensäu, men efter
Omstændighederne ogsaa i en af Købstæderne,
hvad senere blev Reglen. Skønt
Privilegietillægget af 1460 nærmest synes at have tænkt
paa et Møde af Adelen ell. Ridderskabet og vel
ogsaa af Prælaterne, var dog allerede i 15. Aarh.
foruden disse Stænder tillige Købstæderne
repræsenterede. Af Prælaterne (Biskopperne af
Slesvig og Lübeck med deres Domkapitler,
Kapitlerne i Haderslev og Hamburg samt
Forstanderne for Herreklostrene) forsvandt de
fleste i Løbet af 16. Aarh. som Følge af
Reformationen ell. andre Forhold, og tilbage blev
kun Forstanderne for de fire som adelige
Frøkenstifter opretholdte Klostre (Johannesklosteret
ved Slesvig, Preetz, Itzehoe og Uetersen i
Holsten). Ridderskabet dannede siden 16. Aarh.
en sluttet Korporation, der ikke uden videre
omfattede alle Adelige i Hertugdømmerne, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
