- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
343

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landeveje

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Smaareparationer kun holder Overfladen nogenlunde jævn,
men lader Dæklaget afslides, saa det kan
fornys ved et gennemgaaende Skærvelag, der
banes ved Tromling. Værdien af et haardt og
ensartet Skærvemateriale anerkendes, og ved
Brugen af Rullesten foretrækkes Søsten for
Landsten, da disse indeholder flere bløde
Stenarter, som lettere giver Anledning til
Slaghuller i Kørebanen. Da en Vejbane slides
stærkere, naar den er vaad, end naar den er tør,
fjerner man efter Regn hurtigst muligt Sølen
af Vejbanen ved Fejning ell. Skrabning med
Haandkraft ell. Maskine, og i tørt Vejr holder
man Kørebanen dækket med et tyndt Slør af
Grus, hvorved Overfladesliddet formindskes, som
paa vist af Gravenhorst.

Med de tungeste Damptromler kan man
fremstille en nogenlunde jævn Overflade med
Skærver af indtil 8 cm største Tværmaal, men for
at kunne bruge endnu større Skærver fandt
Gravenhorst paa at bygge et Slidlag af
Skærver lagte for Haanden i et tyndt Sandlag oven
paa en jævn Makadamisering, der kunde tjene
som Fundament, og denne Konstruktion,
Chaussébrolægning (»Kleinpflaster«) har faaet stor
Udbredelse, efter at Direktør Weiller ved
Hammerens Granitbrud havde konstrueret en
Spaltemaskine, der kunde levere regelmæssigt
udkløvede Sten af c. 10 cm Højde og 65—100 cm2
Grundflade, der sædvanlig sættes i bueformede
Skifter, som giver en meget regelmæssig
Brolægning med Sten af lidt forsk. Bredde. En
saadan Chaussébrolægning koster 2,5 à 3
Gange saa meget som et Skærvedæklag, men
er dog billigst i Brugen paa stærkt befærdede
Veje.

Da Automobilerne omkr. Aarhundredskiftet
blev alm., viste det sig hurtigt, at de alm.
Skærveveje ikke var tilstrækkelig holdbare.
De hurtige Personvognes Gummiringe suger
Gruset op mellem Skærverne, saa disses Rande
lettere knuses af de alm. Vogne, hvorved
Sliddet forøges og Støvplagen i tørt Vejr
mangedobles. Den italienskfødte Dr.
Guiglielminetti i Monte Carlo stiftede af rent sanitære
Hensyn la ligue corttre la poussière, og denne
Forening sammen med de fr. Autoklubber fik
den fr. Regering til at udsende Indbydelse til
den første internationale Vejkongres, som
afholdtes i Paris 1908, og hvorunder stiftedes
l’association internationale des congrés de la
route
, der skulde indsamle, bearbejde og
offentliggøre de forsk. Landes Forsøg og
Erfaringer om Forbedringer i Bygning,
Vedligeholdelse og Brug af Veje. 1910 og 1913
afholdtes paa ny Kongresser i Bryssel og London,
hvorefter Verdenskrigen foreløbig standsede
Arbejdet. Dette drejede sig i første linie om
Tilvejebringelsen af støvfri Veje ved
Anvendelse af et bedre Bindemiddel mellem
Skærverne end det under Vanding nedskyllede
Sandgrus, som man hidtil havde brugt.

Vellykkede amer. Forsøg paa Fremstilling af
støvfri Kørebaner af findelt Ler og Sand, der
vandedes med kaliforn. Raapetroleum, affødte en
Mængde Forslag til Vanding af Veje med forsk.
patenterede olieagtige Stoffer eller forsæbede
Emulsioner af Mineral- ell. Tjæreolie, men,
bortset fra Dr. Raschig’s Kiton, en
Tjæreemulsion, blandet med pulveriseret Ler, der
udrøres med Vand til en Vælling, hvormed det
fasttromlede Skærvelag udstøbes, har de fleste
Patentolier vist sig ubrugbare. Det er den
kaliforniske Petroleums store Indhold af Bitumen,
som betinger dens Anvendelse til
Sammenbinding af Ler- og Sandblandingen, og det er
Kitonets Lerindhold, der forhindrer Emulsionens
Udvaskning ved Regn, som gør
Kiton-Kørebaner holdbare.

Ved Udstrøning af vandsugende Salte, som
Klormagnium ell. Klorkalcium, ell. ved Vanding
med Opløsninger kan man holde en Kørebane
jævnt fugtig gennem en tør Periode, men
Sliddet formindskes ikke og stærk Regn bortvasker
Saltene, saa de gaar til Spilde.

De bedste Resultater har man faaet ved at
bruge renset Stenkulstjære ell. naturlig
Bitumen som Bindemiddel. Tjæren skal i hvert
Fald centrifugeres, saa at Vandet fjernes, og
hellere destilleres, saa de lettere Olier
udskilles; de bedste Resultater naas dog ved
Blandinger af tung Tjæreolie og Beg med et ringe
Indhold af frit Kulstof. Den rensede Tjære maa
anvendes varm for at være tilstrækkelig
letflydende. Man kan overtjære en tør, renfejet
Skærvevej, der helst maa være opvarmet af
Solen, og naar den nytjærede Vej overpudres
med fint Skærvegrus, dannes et tyndt Slidlag,
som er støvfrit, saa længe det holder. Her i
Landet kan man kun udføre Overtjæring om
Sommeren, saa Metoden, der kan give et
tilfredsstillende Resultat, selv om Tjæren kun er
centrifugeret, egner sig derfor kun til Veje med
saa let Færdsel, at Slidlaget kan holde
nogenlunde helt gennem hele Aaret.

Gladwell & Manning bruger
Tjæregrus, d. v. s. fint Grus, blandet med et
letflydende Tjærepræparat, Tarvia A, som
Bindemiddel mellem utjærede Skærver; disse
tromles ned i et Lag Tjæregrus og dækkes med et
nyt Lag Tjæregrus, som atter tromles,
hvorefter Vejbanen udgydes med et opvarmet
Tjærepræparat, TarviaB, som er fast i kold
Tilstand. Dette overpudres med utjæret Grus og
tromles 3. Gang.

Purnell Hooley anvender Tarmac,
d. v. s. Skærver af varm Højovnsslagge, som
inden Afkølingen blandes med destilleret Tjære,
hvortil er sat lidt Beg, Harpiks og Cement.
Ved Skærvernes Afkøling suges Tjærelaget fast
i Stenenes Porer, og derfor kan man nøjes med
en forholdsvis ringe Tjæremængde (c. 64 l. pr
m3 Skærver). Alm. Tjæremakadamisering af
kolde Skærver af Granit ell. anden god
Stenart, eventuelt kold Høiovnsslagge, kan man
ogsaa anvende, men Tjæremængden maa forøges
til c. 77 l pr m3 Skærver, fordi Stenenes
Overtræk maa være saa tykt, at den af Tjæren
opvarmede Poreluft i Stenmassen ikke kan blæse
Tjærehinden løs fra Stenen. Denne Forøgelse
af Tjæremængden kan i stærk Solvarme, som
gør Tjæren blød, give Anledning til, at
Skærverne forskydes under Vognhjulenes Tryk.

Naturligt Bitumen anvendes i Form af
Goudron (se Asfalt), opspædt med lidt Restolie
fra Petroleumsraffinering, saa det bliver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0358.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free