- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
344

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landeveje - Landeværn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

flydende ved 60—70° Varme, til Udstøbning af
et sammentromlet Dæklag af rene Skærver.

Endelig har man med Held anvendt Dæklag
af Cementbeton, som udstøbes i
sammenhængende Længder paa indtil 10 m, adskilte ved
Blyfuger paa tværs af Kørebanen, hvorved man
undgaar tilfældige Revner, naar Betonen
trækker sig sammen i koldt Vejr. Automobilveje af
Cementbeton har vundet stor Udbredelse i de
Egne af Nordamerika, der som Kalifornien har
nogenlunde jævn Temperatur.

Endnu skal nævnes, at Dr. Karl Dammann
kort før Verdenskrigens Udbrud har angivet et
Bindemiddel, bestaaende af finmalet Sand og
tung Tjæreolie, som skal have den Egenskab
at bevare sin Elasticitet under Rystelser, saa
at det sandsynligvis vil vise sig værdifuldt til
Anvendelse i Kørebaner.

I Danmark standsedes de spredte Forsøg med
forsk. Slags Tjæremakadamisering helt ved
Verdenskrigen, og da man ikke tør stole paa,
at en Vejbanekonstruktion, der har staaet sin
Prøve under andre klimatiske Forhold, ogsaa
vil egne sig her i Landet, har vi i Øjeblikket
kun Overtjæring og Chaussébrolægning til at
møde de Krav, som Automobilfærdselen
stiller i Retning af Forbedring af vore
Landeveje.

Med Hensyn til Landevejenes Tracering
har denne hidtil været bestemt under
Hensyn til, at Heste som Trækdyr arbejder
fordelagtigst i langsomt Skridt (c. 1 m pr
Sekund) med en Trækkraft lig 1/5 af Hestens
Vægt, idet man for kortere Strækninger kan
lade Trækket stige til det dobbelte. En bestemt
Stigningshøjde maa derfor helst overvindes ved
Brug af en ensformig Middelstigning paa hele
Strækningen uden Brug af korte
Hvilestrækninger ved svagere Stigning, fordi alle Heste
dog ikke vil hvile sig paa de samme Steder af
Vejen, saa Kusken paa lange Stigninger kan
blive nødt til at standse og holde paa
Vognen ved at lægge en Sten bag et af Hjulene.
Paa den anden Side skal man i dyrket Land
saa hyppig skaffe Indkørsler fra Vejen til
Markerne, at man nogenlunde maa følge Terrænets
Fald, og de stærkeste Stigninger er derfor
smaa: 1:50, og for korte Strækninger 1:25 i
Sletteland, 1:30 (og 1:15) i Bakkeland og 1:15 à 1:10 i
Bjergland, efter dettes mere ell. mindre stejle
Karakter. Mellem Hovedstigning og vandrette
Strækninger ell. Stigninger i modsat Retning
indskydes Overgangsstigninger, der giver Kusken
Tid til at forandre sin Tøjleføring. Da Kørsel med
Heste i Hovedsagen foregaar langsomt, kan
man bruge skarpe Kurver med Radier indtil
15 m, kun at man paa Bjergveje i Kurverne
baade maa gøre Stigningen mindre, fordi
Hestens Træk i Kurver virker skævt paa
Vognen og derfor ufordelagtigt, og forøge
Vejbredden, for at to Vogne kan mødes.
Automobilfærdselen kan taale stærkere Stigninger end
Vognfærdsel med Heste, men den store
Kørehastighed og Nødvendigheden af Oversigt over
Vejen kræver større Radier i Vejsvingene,
jævnere Overgang imellem Stigninger med modsat
Retning og i de skarpeste Vejsving helst
ensidigt Fald paa Kørebanen ind mod
Kurvecentret, hvorved Faren for Udglidning af Vogne
paa Ydersiden af Vejen bortfalder.

Den sædvanlige Bredde af Kørebanen paa
Landeveje, c. 5 m, er i og for sig tilstrækkelig
ogsaa for Automobilfærdselen, medmindre der
findes Bebyggelse langs Vejen, da der saa bør
kunne holde Vogne paa begge Sider af Vejen
og endda lades en c. 5 m bred Bane fri. Om L.
(jur.) se Vejvæsen.
A. L-n.

Landeværn, I de ældste Tider havde alle
vaabenføre Mænd Pligt til at møde til Kongens
Tjeneste i Tilfælde af Krig; men der skelnedes
mellem Pligt til at møde, naar det gjaldt et
alm. Krigstog, og Pligten til at møde, naar
Fjenden angreb Landet; de i sidste Tilfælde
opstillede Tropper kaldtes L., hvilken Betegnelse
menes at stamme fra det 10. Aarh.

De staaende Hære gjorde vel L. mindre
nødvendigt, men Pligten bestod dog, og L. gjorde
ogsaa ofte god Nytte, navnlig efter at man
havde begyndt at organisere det i Fredstid,
hvilket særlig fandt Sted i Østerrig og
Preussen i Beg. af 19. Aarh. under Krigen mod
Napoleon. Ved Indførelsen i 19. Aarh. af alm.
Værnepligt, der tillod Opstilling af de store
Massehære i Krigstid, gik L., der i de forsk.
Lande optræder under forsk. Navne, over til at
blive en permanent bestaaende Del af Hæren,
og Landstormen (s. d.) overtog i Alm. L.’s
tidligere Rolle. L. har nu mere ell. mindre stærke
Fredsrammer. Mandskabet, der er hjemsendt
i Fredstid, bestaar hovedsagelig af ældre Folk,
der efter i et bestemt Antal Aar at have hørt
til Linien overføres til L., men ogsaa undertiden
af Mænd, der udskrives direkte til L.; det
yngste Mandskab indkaldes til aarlige Øvelser,
enten selvstændige ell. i Forbindelse med den
staaende Hær; i Krigstid danner L. Afdelinger
af alle Vaaben og anvendes Side om Side med
Linien. I nævnte moderne Bet. anvendtes
Betegnelsen L. i Tyskland og Østerrig; de
tilsvarende Formationer kaldes i Frankrig armée
territoriale
, i Italien Mobilmilits, i England
territorial army.

I Danmark oprettedes 1801 et L., der
skulde bestaa af de i Hæren udtjente Soldater
og i Krigstid formeres i Batailloner og
Regimenter. Under Krigen med England 1807 indkaldtes
en Del af dette L. til Forstærkning af
Garnisonerne i Kbhvn og paa Kronborg, medens en
anden Del under General Castenschiold leverede
Englænderne den bekendte Træfning ved Køge
29. Aug., hvor de yderst tarvelig udrustede, løst
sammensatte og kommanderede
Landeværnsafdelinger let splittedes af Englænderne under
i General Wellesley. Det danske L. ophævedes
Februar 1808 og har ikke eksisteret siden.
I Sverige findes intet L., men Landstorm.
E. C.

L.’s Oprettelse i Norge skriver sig fra 1742.
Nogen Organisation blev dog ikke samtidig
fastsat, den kom først 1747 (se herom saavel
som om L.’s Stilling til Linietropperne under
Foreningen med Danmark J. C. Berg: »Hist.
Underretning om L. etc.« [Kria 1830]). Efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free