Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landeværn - Landeyar - Landfirben - Landfiskal - Landfoged - Landfysikus - Landsang - Landgilde - Landgrever - Landgrund ell. Kystbælte - Landhusholdning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1814 fik L. dog ikke nogen egl. Organisation
før 1837, da det bestemtes, at der af Liniens
udtjente Mandskab skulde af de 80 nationale
Kompagnier formeres 40 Divisioner, hver
Division af lige Styrke med begge de Kompagnier,
hvoraf de var dannede. Hver Division tildeltes
en Kaptajn som Chef og en Del
Underbefalingsmænd. 1867 ansattes yderligere ved hver
Division 1 Premierløjtnant og 2
Sekondløjtnanter samt fl. Underofficerer, samtlige
Værnepligtige. Fra 1877 benævnes ogsaa L.’s
Divisioner for Kompagnier. Iflg. Arméplanen af
1887 fik L. en fuldstændig ny Organisation i
Lighed med Linien. Efter denne skal samtlige
Vaabenarter have L. (tidligere kun Infanteriet),
dog Kystartilleriet undtaget; dette opsættes i
Kompagnier (Batterier, Eskadroner) og
Batailloner, svarende til Liniens. Tjenestetiden ved
L. har varieret adskillig, 1816—66 dannedes
det af 6.—10. Aarsklasse, 1866—85 af 8.—10.,
1885—99 af 6.—9., efter 1899 af 7.—12.
Aarsklasse og efter Hærordningen af 1909 fra
13.—24. Aarsklasse. L.’s Mandskaber indkaldes
siden 1885 i deres første Tjenesteaar i Opbudet
til en Repetitionsøvelse, 1885—99 af 12 Dages,
1899 af 18 Dages og efter 1900 af 24 Dages
Varighed. Efter Hærordningen af 1909 gik
L.’s 6 Aarsklasser over i Linien, som nu i alt
fik 12. Af de næste 8 Aarsklasser (13—20) blev
dannet et nyt L. tilsvarende det ældre L. Dette
L. blev 1915 udvidet til at omfatte 12
Aarsklasser (13—24). Det har ingen Øvelser. L. tænkes
væsentlig anvendt til Besætningstropper, som
Kyst- og Grænsevagt. Det kan ikke uden
Stortingets Samtykke anvendes uden for Rigets
Grænser.
M. H.
Landeyar [’land.öjar], en Egn i det sydlige
Island mellem Markarfljöts Arme. Det er et
meget lavtliggende, fladt Deltaland, som for
største Delen bestaar af udstrakte Moser; hist
og her findes enkelte tørre Græspletter, og
Kysten begrænses af Sandflader og
Strandvolde; bag ved disse er Lavninger med grundt,
stillestaaende Vand (gljár), men udenfor svære
Brændinger ved den flade Kyst. L. gennemfares
af en Mængde Vandløb, og da Øerne næsten
udelukkende bestaar af Moser, maa Indbyggerne
stadig pjaske i Vand; nogle af Vandløbene er
ogsaa p. Gr. a. Kviksand farlige at passere.
Th. Th.
Landfirben (Lacérta vivipara), d. s. s.
Skovøgle, se Firben.
Landfiskal, se Fiskal.
Landfoged. En saadan er ansat paa
Færøerne, hvor han er Politimester og Foged,
officiel Aktor i Justitssager, kgl.
Oppebørselsbetjent og som saadan tillige Indkræver af
Afgifterne for det Staten tilhørende Fæstegods,
med hvilket han har Tilsyn.
K. B.
Landfysikus. For Færøerne er der
ansat en L. i Thorshavn, som tillige er
Distriktslæge i den ene af de 4 Distriktslægekredse, hvori
Øerne er delte.
K. B.
Landsang (Søv.), en Landsættelse af en
bevæbnet Styrke til Forsvar eller Angreb. I
ethvert større Krigsskib findes et
Landgangskorps (Landgangskompagniet),
bestemt til med kort Varsel at kunne sendes i
Land. Da Landgangskorpset er en Del af
Besætningen, ligger det i Sagens Natur, at
Landgangskorpset kun kan være lille, og at det
følgelig kun er smaa Opgaver, man kan give det
at løse, f. Eks. indhente Efterretninger,
tilintetgøre Signalstationer, Sømærker, Fyrtaarne e. l.
ell. forjage ganske smaa fjendtlige Afdelinger.
Skal større Opgaver udføres ved L., maa
Flaaden i dertil bestemte Skibe medføre Tropper,
der da under Dækning af Krigsskibenes
Kanoner kan landsættes med Smaadampere,
Baade, Pramme e. l. (se Kystkrig). Om
Hurtigheden, hvormed en saadan L. kan udføres,
lader sig intet bestemt udsige, da den
afhænger af mange forsk. Omstændigheder: om
Transportskibene ligger tæt ved Land, om Søen
er oprørt, Antallet af Transportmidler, om der
skal landsættes Heste, Kanoner e. a. tunge
Genstande, ikke at tale om, at Tiden for L.
vil være meget afhængig af, om der mødes
Modstand. Ved Lastningen af Transportskibe
gælder det om at holde alt samlet, der tilhører
vedk. taktiske Afdeling, saa Mandskabet ved L.
straks har, hvad det skal bruge. —
Landgangsbro, Landgangsbræt,
Landgangen, kaldes den Bro, ad hvilken Passagen
til og fra et Skib ved Bolværk foregaar.
C. B-h.
Landgilde, se Fæste.
Landgrever kaldtes i det gl. tyske Rige
Grever, der ikke stod under nogen Hertug,
men regnedes bl. de egl. Rigsfyrster, saaledes
L. af Thüringen og af Hessen. Titlen holdt sig
i det hessiske Hus og bares, efter at Linien
Kassel havde faaet Kurfyrsteværdighed og
Linien Darmstadt Storhertugtitel, af Linien
Homburg indtil 1866. Endnu bæres den af
Prinserne i den tidligere kurfyrstelige Linie og af
Hovederne for deres Sidelinier.
E. E.
Landgrund ell. Kystbælte er en
Betegnelse for den indre Del af Søernes Bredbælte,
der oftest er begroet med Overvandsplanter,
medens Bredbæltets ydre Del med svømmende
ell. neddykkede Planter kaldes Søliden eller
Mellemgrunden (se ferske Vande). (Litt.:
A. Feddersen, »Vore ferske Vande og deres
Beboere« [i Jul. Schiøtt, »Den danske Stat.
Danmarks Natur« 1890]).
C. V. O.
Landhusholdning. Tidligere betegnedes
herved omtr. det samme som
Landøkonomi, men nutildags bruges Udtrykket
almindeligst om den Virksomhed inden for
Landbruget, der gaar ud paa at sørge for de daglige
Fornødenheder til de Mennesker, der er
beskæftigede ved Landbruget. Det er i Alm.
Kvinderne, der beskæftiger sig med L., og
deres Gerning omfatter, foruden den daglige
Tilberedning af Fødemidlerne og Besørgelsen af
Orden og Renlighed i Opholdsrummene, tillige
alt, hvad der bidrager til at forberede denne
daglige Gernings rette og bekvemme
Udførelse.
Herunder hører da: Slagtning og
Nedsaltning af Kød og Flæsk, Vask og hvad dermed
staar i Forbindelse, Brygning og Bagning, for
saa vidt de foretages i den paagældende L.,
Opbevaring af og Tilsyn med Forraadene af
Fødemidler og Beholdningerne af Lintøj,
Sengklæder m. v.. Vævning, Spinding o. l., og som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
