Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landhusholdning - Landhusholdningsselskabet - Landi, Gasparo - Landini, Taddeo - Landino, Cristoforo - Landino, Francesco - Landins - Landinspektør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
oftest ogsaa Pasningen af Fjerkreaturerne.
Tidligere, da Mejeriet dreves paa selve
Landbrugene, hørte dette ogsaa paa de mindre Brug
under Husmoderens Ressort, og gør det endnu
paa enkelte. Da Udgifterne til L.
repræsenterer en ret betydelig Kvotadel af et
Landbrugs samlede Udgiftssum, beror det i høj Grad
paa Husmoderen, om det paagældende
Landbrug svarer Regning ell. ej, efter som hun fører
sin L. med større ell. mindre Kyndighed og
Økonomi. For at dygtiggøre Kvinderne til at
lede saadanne L. er der oprettet særlige
Husholdningsskoler, hvoraf der med
Statsunderstøttelse ved Udgangen af 1921 virkede et
Antal af 14 (uden for Kbhvn og Omegn), ligesom
Det kgl. danske Landhusholdningsselskab 1920
har begyndt Uddannelsen af unge Kvinder i L.,
der er beregnet navnlig paa mindre
Landbrugshjem.
(H. D-P.). Anton Bing.
Landhusholdningsselskabet, se Danske L.
Landi, Gasparo, Cavaliere, ital. Maler,
f. 1756 i Piacenza, d. 24. Febr 1830 i Rom. L.,
Eley af Batoni og Efterligner af venetiansk og
lombardisk Kunst i 16. Aarh., var fra 1817
Præsident for St Luca-Akademiet i Rom. Hans
mest kendte bib. Billeder er: »De tre Maria’er
ved. Kristi Grav« (Pitti, Firenze), »Maria’s
Begravelse« (Katedralen i Piacenza) og »Tobias
og Sara«. Særlig yndet var L. som
Portrætmaler (»Canova« i Bergamo).
A. Hk.
Landini, Taddeo, florentinsk Billedhugger
og Bygmester, d. 1594, har skabt fl. meget
dygtig opstillede dekorative Friluftsfigurer i
Giovanni da Bologna’s Smag; hans betydeligste
Værk er saaledes Fontana delle tartarughe
(Skildpaddefontænen) i Rom (1585), udført
efter Udkast af Arkitekten Giac. della Porta,
med de fire udmærkede siddende Ynglinge; for i
Ponte d. S. Trinità i Firenze udførte han en
af de 4 Statuer »Aarstiderne«, nemlig den for
Tidens Kunst saa betegnende »Vinteren«. Han
virkede ogsaa som Bygmester i Rom.
A. Hk.
Landino (ell. Landini), Cristoforo, ital.
Humanist, f. 1424, d. 1504. Han hørte til den
Kreds af lærde og fintdannede Mænd, der
samledes om de store Medici’er i Firenze, hvor
han var født, og hvor han havde Embede i
nogle Aar som Republikkens Statssekretær,
foruden at han var Lorenzo il Magnifico’s
Lærer, Medlem af det »platoniske Akademi« og
holdt Forelæsninger over antik og nyere Litt.
L. har skrevet en Del lat. Digte; men for
øvrigt hører hans Skr ind under Filosofien og
Filologien; de fleste er paa Latin. Fremhæves
maa især hans Disputationes camaldulenses
(Firenze, udg. c. 1480), der giver et tiltalende
Billede af de tankerige Samtaler, der førtes
imellem Marsilio Ficino, L. B. Alberti og
Lorenzo selv; Bogen (omtr. fra 1468) har Navn
efter det smukt og højtliggende Kloster
Camaldoli, ved Arno-Floden i Toscana, hvor
Samtalerne siges at have fundet Sted. Endvidere
en Kommentar til Dahte’s Commedia, den
bedste i lange Tider; den udkom første Gang i
Firenze 1481 og ledsagede siden mangefoldige
Udg. af Dante’s Digt. Endelig Kommentarer til
Horatius og Vergil, Taler, en ital. Brevbog
m. m.
(E. G.). E. M-r.
Landino, Francesco, ital. Musiker
(1325—90), levede i Firenze, hvor han nød stor
Berømmelse som Orgelspiller. Kaldes ogsaa
Prancesco Cieco (»den Blinde«) ell. degli
Organi.
A. H.
Landins, en Bantu-Stamme, opr. en Gren
af Zuluerne, der har taget Land ved nedre
Zambesi.
K. B.-S.
Landinspektør. Landinspektører beskikkes
af Kongen og faar kgl. Bestalling.
Betingelserne for at faa Bestalling er, 1) at
den Paagældende har bestaaet L.-Eksamen
ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, 2)
at han derefter i 2 Aar har deltaget i de hos
en L. forefaldende Forretninger, arbejdet i
Matrikulskontoret ell. fungeret som Assistent
ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles
Landmaalingsafdeling, samt 3) at han har
opnaaet en Alder af 25 Aar (jfr kgl. Resol. af
27. Aug. 1919). Med Bestallingen følger Ret til
at praktisere overalt i Landet (dog ikke i de
sønderjyske Landsdele, jfr ndf.). L. oppebærer
ingen Løn af Staten, men de har Ret til at
kræve Betaling af dem, der benytter deres
Tjeneste, hvilken Betaling i visse Tilfælde er
fastsat af Lovgivningen, medens L. i andre
Tilfælde selv kan fastsætte den.
Tidligere var der i hvert af Landets Stifter
ansat en Stifts-L., der oppebar Lønning af
Staten, men som til Gengæld var pligtig at
udføre Landinspektørforretninger for Staten uden
Vederlag. Disse Stifts-L. var eneberettigede til
at udføre visse Forretninger.
Stiftslandinspektørstillingen er senere ophævet (jfr dog ndf.
ang. Forholdene i de sønderjyske Landsdele).
L. er eneberettigede til at udføre
Udstykninger, Udskiftninger, Omdelinger af
Fæstegods, Magelæg o. a. Forretninger, der medfører
Ændringer i Matrikulens Dokumenter;
endvidere til at udføre Nivellementer, Opmaalinger o.
a. tekn. Undersøgelser, som skal benyttes ved
Reguleringen, Fastsættelsen af Flodemaal m. v.
m. H. t. offentlige Vandløb, og endelig skal de
lede Taksationsforretninger i Anledning af Jords
Afstaaelse til offentlig Brug, saaledes til
Jernbaner, til Anlæg og Udvidelse af Landeveje og
Biveje.
Foruden L. beskikkedes i tidligere Tider
ogsaa Landmaalere af Kongen; disses
Virkeomraade var betydelig mindre end L.’s, og
siden 1854 er der ikke beskikket Landmaalere.
L.’s Organisation er
»Landinspektørforeningen«, der blev oprettet 1875, og som maa siges
at have virket udmærket til at forhindre en
usund Konkurrence og til at fremme L.’s
Interesser.
Siden Landbohøjskolens Oprettelse 1858 er
L.’s Uddannelse foregaaet ved denne; som
Adgangsbetingelse kræves Studentereksamen,
Almindelig Forberedelseseksamen (dog med et vist
Antal Points og visse Minimumskarakterer i
Dansk) ell. Realeksamen og en særlig
Adgangseksamen. Eksamensfagene er: Regning,
Matematik, Fysik og Meteorologi, Kemi, Geologi og
Jordbundslære, Botanik, Samfundsøkonomi,
Tegning, Landmaaling og Nivellering,
Matrikulsvæsen, Landboret, Landbrugslære, Jord- og
Vandbygning, Jordbundsanalyse, Udstykning og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
