Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landinspektør - Landis - Landivisiau - Landkadetakademiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udskiftning. De praktiske Prøver, særlig i
Landmaalingsfagene, er meget omfattende. For
Tiden er der her i Landet c. 170 L., hvoraf dog
naturligvis ikke alle praktiserer.
Ved Sønderjyllands Genforening med
Danmark 1920 bibeholdt man dér midlertidig den
hidtidige preuss. Ordning med faste
Embedskontorer, som udfører alle Arbejder, der
medfører en Ændring i Matrikulens Dokumenter.
Reglerne herfor findes i Lov af 28. Juni 1920
om midlertidig Ordning af Matrikulsvæsenet i
de sønderjyske Landsdele. Iflg. denne Lov
oprettedes der til Afløsning af de preuss.
Katasteramter 5 Amtslandinspektørkontorer i
Byerne Haderslev, Toftlund, Aabenraa,
Sønderborg og Tønder. Til Bestyrer af hvert af disse
Kontorer er ansat en af Kongen udnævnt
Amts-L., og desuden er der i hvert Kontor
ansat mindst een Amtslandmaaler. Den ene af
Amts-L. er beskikket til at fungere som
Stifts-L. Loven af 28. Juni 1920 skal underkastes
Revision i Rigsdagssamlingen 1924—25, og fører
Revisionen ikke enten til Forlængelse af Loven
ell. til en ny Lov, bliver Matrikulsvæsenet i
Sønderjylland at ordne som i den øvrige Del
af Kongeriget. (Nærmere Oplysninger findes i
Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles
Festskrift 1908 i Artiklen »Landmaalere og L.« af
H. V. Nyholm).
H. V. N.
Landis, udstrakte, mægtige,
sammenhængende Ismasser, som dækker større Strækninger
af Landjorden, f. Eks. Grønlands Indlandsis. L.
kaldes navnlig de Ismasser, som i Kvartærtiden
dækkede store Strækninger af Nordeuropa og
Nordamerika.
(V. M-n.). J. P. R.
Landivisiau [lãdivi’zio]. By i det vestlige
Frankrig, Dept Finistère, Bretagne, har en
Kirke med smuk Portal og Klokketaarn fra
16. Aarh., Garveri, Handel og 4400 Indb.
N. H. J.
Landkadetakademiet i Danmark er
oprettet af Kong Frederik IV 26. Aug. 1713. Dets
Formaal var at bibringe de unge Mennesker de
Kundskaber og Færdigheder, som maatte
fordres af enhver dannet ung Mand, og tillige
uddanne dem til Indtrædelse som Officerer i
Rytteriet og Fodfolket. Aarsagen til L.’s Oprettelse
maa vel nærmest søges i Bestræbelserne efter
at styrke Hæren ved en regelmæssig Tilgang af
ensartet uddannede Befalingsmænd. Ovenn.
Datum befaledes oprettet det saakaldte
Landkadetkompagni; Navnet forandredes 1803
til Landkadetkorpset, der derefter
vedblev at være det officielle Navn, men i Alm.
anvendtes Betegnelsen L. Kompagniet
indkaserneredes i den saakaldte Friis’ Gaard paa
Nytorv, der dengang laa, hvor det nuv. gl.
Raadhus er beliggende. Her havde Kompagniet
imidlertid kun Kaserne indtil 1720, da det flyttedes
til »Ny Operahus«, den tidligere
Rigsdagsbygning (Fredericiagadens Kaserne) paa Hjørnet
af Bredgade og Fredericiagade, som det en Tid
delte med Søkadetkorpset. Naar undtages
Tidsrummet fra 1767 til 1788, i hvilket
Landkadetterne indkvarteredes i Frederik VIII’s Palæ
paa Amalienborg, havde L. her sine Lokaler
indtil dets Ophævelse.
Landkadetterne rekruteredes opr. af
Officersbørn, hvis Opdragelse skete paa Statens
Bekostning; senere oprettedes ogsaa »betalende«
Pladser, først for Officersbørn, men derefter
ogsaa for Sønner af »Adelen og den civile
Stand«, Kadetterne var delvis indkasernerede
og benævnedes da »Akademikadetter« i
Modsætning til de Kadetter, der boede i Byen, og
som kaldtes »Bykadetter«. De Kadetter, der
opdroges paa L.’s Bekostning, kaldtes »virkelige«
Kadetter«, medens de Kadetter, som besatte de
betalende Pladser, fik Navn af »Kostkadetter«.
Endelig fandtes der Kadetter, som enten helt
ell. delvis underholdtes af Kongens Kasse ell.
af forsk. Legater, de saakaldte »Hofkadetter«
og »Legatkadetter« og »Kadetter med fri
Undervisning«. Den aarlige Betaling for en Kadet
var stadig stigende fra 73 Rdl. 1769 til 208 1832.
foruden 60 Rdl. i Undervisningspenge.
Fripladserne for Officerssønner blev dog ikke tilstaaede
Officererne gratis; fra 1757 til 1842 blev der i
samtlige Officerers Lønninger indeholdt en
Skilling af hver Rigsdaler til Fordel for L.’s Kasse.
Antallet af Kadetter har varieret betydelig.
Det var ved Kompagniets Oprettelse 100, 1730
fandtes kun 50 og 1763 kun 36 Kadetter. I Beg.
af 19. Aarh. stiger Antallet betydelig; der findes
saaledes 1812 300 Kadetter inddelte i 2
Kompagnier, men er derefter aftagende og ender
med at være 45 ved L.’s Ophawelse. Antallet af
Undervisningsklasser rettede sig efter
Elevantallet og varierede fra 2 til 5. Alderen, i
hvilken Aspiranten optoges i yngste Klasse, har
ligeledes varieret stærkt i Tidens Løb med de
forsk. talrige Planer. Minimumsalderen har
været 8 og Maksimumsalderen 19 Aar.
Undertiden tilstedes der dog Aspiranter direkte
Adgang til en ældre Klasse, hvorved
Optagelsesalderen kunde overstige den anførte øvre
Grænse, og i sidste Halvdel af 18. Aarh. hændte det
undertiden, at L. havde Elever, der for længst
var udnævnte til Officerer, men som Straf
indsattes paa dette for at deltage i Undervisningen.
1812 fandtes en saakaldt Volontærklasse,
hvori Drenge kunde indtræde, som ikke havde
fyldt 13 Aar. De bar imidlertid ikke Navnet
Kadetter, forinden de indtraadte i nederste
Kadetklasse. I de lavere Klasser undervistes
Kadetterne i alm. Fag og Legemsøvelser; de
egl. militære Fag lærtes i ældste Klasse. Fra
Struensee’s Tid anvendtes et mindre Antal af
de Kadetter, der var færdige med deres
Studier, som »Pager«, og dette i stedse stigende
Antal. 1812 oprettedes den saakaldte
»Pageklasse« paa 1 Aar, hvori indtraadte en Del
Kadetter, som havde bestaaet Officerseksamen, de
saakaldte Repetenter, som ønskede at
uddannes til Indtrædelse i Generalstaben ell.
Ingeniørkorpset. Repetenterne anvendtes ogsaa til
Hjælp ved Undervisningen og som Pager.
Benævnelsen Repetenter afskaffedes igen 1854 og
erstattedes med Navnet Kadetunderofficerer.
Pageklassen nedlagdes ved Højskolens
Oprettelse 1830, men Pagetjenesten fortsattes indtil
1848.
Forholdene paa L. har været højst
forskellige. I Midten af 18. Aarh. var de saaledes
højst uheldige, saavel hvad Undervisningen som
den indre Orden og Kadetternes indbyrdes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
