- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
348

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landkadetakademiet - Landkadetkompagni - Landkadetkorps - Landkending - Landkommissarier - Landkommune - Landkort

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forhold angaar. I 1760’erne indførtes store
Forbedringer. Misbrug afskaffedes, der indførtes
en god Tone bl. Kadetterne, og Undervisningen
fremmedes i en ganske overordentlig Grad,
hvilket navnlig skyldtes L.’s daværende Chef
Oberstløjtnant Gude. Opdragelsen paa L. var
streng, til Tider endog yderst streng. Som
Helhed maa det siges, hvad ogsaa vore Krige har
vist, at de Officerer, der er udgaaede fra L.,
tilfulde har opfyldt de Krav, som Nationen med
Billighed kunde stille til dem. L. ophævedes
ved kgl. Resol. af 21. Oktbr 1861, og
Undervisningen ophørte med denne Maaneds Udgang.
(Litt.: »Træk af L.’s Historie«, samlede af F.
T. [Kbhvn 1886]).
(B. P. B.). E. C.

Landkadetkompagni [-pa’ni], se
Landkadetakademi.

Landkadetkorps, se
Landkadetakademi.

Landkending (Søv.). At tage ell. faa L. er
m. H. t. særlige kendelige Genstande paa Land,
saasom Fyrtaarne, Kirketaarne, Møller, Skove,
Bakker, Landets Topografi m. m., at bestemme,
ud for hvilken Del af den paagældende Kyst
Skibet befinder sig.
C. B-h.

Landkommissarier. Paa Stændermødet i
Odense 1638 vedtoges det, at der for hvert
Land (Jylland, Fyn, Lolland, Sjælland og
Skaane) skulde oprettes en Landekiste til
Opbevaring af de af Stænderne væsentlig til
Landets Forsvar bevilgede Skatter, og at disse
Landekister skulde bestyres af L. valgte af
Adelen inden for de enkelte Lande, to for hvert
af disse. L. skulde tillige sætte Adelen i Skat
og oppebære denne. Den saaledes skabte
Institution udvikledes yderligere paa Stændermødet
1645, idet Kongen da efter Begæring af Adelen
gik med til at tillægge L. langt videregaaende
Opgaver, navnlig den en Gang om Aaret ell.
om fornødent oftere at samles med
Rigsraaderne i vedk. Landsdel for at forhandle om,
hvad der kunde tjene Landets Forsvar, samt
at føre Opsyn med, at alt, hvad der af
Kongen anordnedes vedrørende Landet, virkelig
blev efterkommet. Skønt L. maatte aflægge Ed
til Kongen, var de at betragte som staaende
Repræsentanter for Adelen og tildels for alle
Stænder, og Indførelsen af dem betød et vigtigt
Skridt hen imod Udviklingen af en
Stænderforfatning. I Aarene nærmest efter 1645 spillede
de ogsaa en betydelig Rolle og samledes ofte
til Møder, baade provinsielle Møder og Møder
for hele Riget, og forsk. Skatter foruden de af
Stænderne bevilgede blev efterhaanden
inddragne under deres Bestyrelse. Efter Frederik
III’s Tronbestigelse svækkedes deres Stilling
imidlertid noget, idet de 1649 delvis
underordnedes Rigsmarsken, og ved Enevældens
Indførelse forsvandt de selvfølgelig helt sammen
med de øvrige stænderske Institutioner. Senere
hen (i Aarene 1679—93) kom Benævnelsen L.
dog igen i Brug, men nu for nogle overordnede
provinsielle Embedsmænd, der stod under
Rentekammeret, og hvis Hverv det var at føre
Tilsyn med Oppebørselsbetjentene, særlig
Amtsskriverne og Tolderne, og fra disse
modtage Oppebørslerne. Der var i alt 5 L. i
Danmark og 2 i Norge, mellem hvem Landet var
fordelt distriktsvis. Med Udgangen af 1693
afskaffedes de som formentligt overflødige.
P. J. J.

Landkommune bruges om Kommunerne paa
Landet, saavel de primære som de overordnede
i Modsætning til Købstadkommunerne (se
Kommune).
W. O.

Landkort, hvorved forstaas plane Afb. af
større ell. mindre Dele af Jordoverfladen med
de derpaa værende faste Genstande, kaldes ofte
blot »Kort«, hvilken Benævnelse dog ogsaa kan
omfatte f. Eks. Søkort, Maane- og Stjernekort.
L. forekommer i meget forsk. Art m. H. t.
Indhold, Format og Fremstillingsmaade. Det
mest karakteristiske, og det, som i høj Grad er
bestemmende for det øvrige, er dog
Maalestoksforholdet (ofte simpelthen kaldt
Maalestokken). Herved forstaas Forholdet mellem en
Afstand, maalt paa Kortet, og den tilsvarende
virkelige paa Jorden; er saaledes den første
1 cm og den sidste 1 km, siges Kortet at være
i Maalestoksforholdet 1 : 100000. Da imidlertid
dette Maalestoksforhold, som det senere vil ses,
varierer paa samme Kort, maa det korrektere
opfattes som Forholdet mellem den
formindskede Kugle, fra hvilken L. kunde tænkes
umiddelbart overført, og den virkelige Jord.

Efter Maalestoksforholdet — og dermed til
en vis Grad ogsaa efter Indhold, Grundlag og
Øjemed — kan L. deles i fl. Hovedkategorier,
hvis Grænser dog er ret vilkaarlige.

1) Kort i de største Maalestokke, indtil c.
1 : 10000, kaldes ofte Planer, navnlig naar
de er udarbejdede i kulturteknisk Øjemed, ell.
ogsaa betegnes de som økonomiske Kort
(Matrikulskort), Skovkort, Bykort o. s. v. Om denne
Klasse bruges dog som oftest ikke Benævnelsen
L. 2) Kort i mindre Maalestok, som fra 1 : 20000
til 1 : 500000, benævnes topografiske L.,
navnlig naar de med en til Maalestokken
svarende Udførlighed og uden Ensidighed
fremstiller alle alm. Forhold; yderligere skelnes
der mellem topografiske Special- og
Oversigtskort, de første omfattende Maalestokkene til
1 : 100000 ell. lidt mindre. 3) Kort i
Maalestokkene fra 1 : 500000, i alt Fald fra 1 : 1 Mill., til
de mindste, kaldes geografiske L., der
ogsaa deles i Special- og Oversigtskort, de
første indtil c. 1 : 5 Mill.

Naar et ell. nogle enkelte Forhold er saa
stærkt fremhævet, at dette bliver Hovedsagen,
over for hvilken det øvrige nærmest kun tjener
til Orientering, faar Kortet en særlig
Benævnelse, og det samme gælder, naar Kortet
benyttes til grafisk Fremstilling af Forhold, der
ellers ikke behandles paa alm. L. Man taler
saaledes om politiske og administrative Kort
med særlig stærkt fremhævede Stats- ell.
Administrationsgrænser; hydrografiske Kort (Søer,
Vandløb, Kanaler m. m.); orografiske Kort
(Bjerg- og Højdekort); Samfærdselskort
(Jernbaner, Veje, Skibs- og Postruter. Telegraflinier
m. m.); geologiske Kort (med Oplysning om
Jordskorpens forsk. Tilblivelseslag);
meteorologiske Kort (Nedbør, Temp., Lufttryk,
Vindforhold m. m.); naturhistoriske Kort
(Udbredelsen af Dyre- og Plantearter, Mineralier o.
s. v.); statistiske Kort med Fremstilling af
Befolkningstæthed, Erhverv, Produktion, Industri

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0363.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free