- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
349

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landkort

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

m. m.; hist. Kort (Staternes Udstrækning eller
Folkeslagenes Udbredelse samt andre Forhold
paa et Tidspunkt i Fortiden).

Grundlaget for Planerne i stor
Maalestok er en Opmaaling, hovedsagelig udført ved
direkte Længdemaaling med Maalebaand eller
Stænger og Vinkelmaaling, ofte ganske isoleret,
men om muligt helst støttet til Landets alm.
Triangulations- og Nivellementsnet. De topogr.
Specialkort er ligeledes Resultatet af en direkte
Opmaaling, sædvanlig dog udført ved Hjælp af
Maalebord og altid baseret paa et System af
meget nøjagtigt bestemte Punkter. Denne
Opmaaling udføres sædvanlig i Maalestokke
mellem 1 : 20000 og 1 : 50000, sjældnere uden for
disse Grænser, og i Reglen af en
Statsinstitution, der ogsaa udfører Fremstillingen og
Mangfoldiggørelsen af Kortene. I nogle Lande
(f. Eks. Danmark) udgives Originalmaalingen i
den opr. Maalestok og i en kun lidet
bearbejdet Skikkelse; andre Steder gaar man straks til
en Formindskelse i Forbindelse med en
stærkere Bearbejdelse. Denne udførligste Udgave
danner saa Grundlaget for topogr. Kort i
mindre Maalestok, men kræver altid en fuldstændig
Omarbejdelse med Udeladelse af det mindre
væsentlige og Omtegning af det øvrige. For de
geografiske K. kan Grundlaget være meget
forskelligt endog paa samme Blad, der indeholder
saa store Dele af Jorden. Hvor der, som over
de fuldt kultiverede Lande og til Dels deres
Kolonier, haves topogr. Kort, benyttes
selvfølgelig disse, men i mange Tilfælde maa man
nøjes med mere flygtige Skitser, optagne under
Ekspeditioner ell. af Enkeltrejsende, maaske
endog kun Beretninger. De geografiske K.
fremstilles og udgives hyppigst af Private, ofte af
store kartografiske Anstalter, hvorfra
Udlandets store igeogr. Kortværker (Atlas) i Reglen
udgaar.

En særlig Klasse danner Væg- og
Skolekortene. De første maa, for at kunne læses
i nogen Afstand, og de sidste af forsk. andre
Hensyn, være meget tydelige, og derfor
kraftigt tegnede samt mindre righoldige end et alm.
L. i samme Maalestok. Noget lgn. gælder de i
den senere Tid fremkomne aëronautiske Kort
til Brug under Luftfart.

Kortprojektioner. Ved Udarbejdelsen
af L. skal Jordens krumme Overflade ell. Dele
af den fremstilles paa en plan Flade, og de
Metoder, hvorefter dette sker, kaldes
Kortprojektioner, uanset at de fleste af dem ikke i
egl. Forstand er nogen Projektion. En
Kortprojektion defineres bedst som en Overførelse
af Punkterne paa Jorden til Planet efter en
bestemt, men i øvrigt vilkaarlig valgt Lov. Ved
Jordoverflade forstaas her den »matematiske«,
ɔ: den Niveauflade, som Havene danner,
udstrakt over hele Jorden, altsaa bortset fra den
fysiske Jords Ujævnheder, der allerede ved
Opmaalingen er nedprojicerede paa denne
Flade. Den mat. Jordoverflade betragtes her
stedse som kugledannet. Et Billede paa en
Kugle kan imidlertid ikke med eksakt
Ligedannethed overføres paa et Plan, og derfor vil
enhver Kortprojektion medføre en vis
Forvanskning, større ell. mindre og i den ene ell. anden
Retning efter Projektionens Art. For smaa
Arealer bliver Forvanskningen dog umærkelig,
og Arealet paa det enkelte Blad af et
topografisk Specialkort kan tegnes, som det
umiddelbart er opmaalt; men udstrækkes denne
Fremgangsmaade til hele Lande med et stort Antal
enkelte Blade, vil disse, naar de tænkes
sammensatte, ikke ligge i et Plan, men udgøre en
Del af en mangesidet Flade (Polyeder). Skal
derfor større Dele af Jorden fremstilles paa
et enkelt Kortblad ell. fl. Blade i ubegrænset
Udstrækning kunne sammenføjes plant, maa
der altid anvendes en Kortprojektion. Ved
Valget af denne har man i sin Magt at lede den
uundgaaelige Forvanskning i den for Kortets
Brug mindst skadelige Retning. Ved nogle
Projektioner bevares saaledes Arealernes Størrelse,
og Kortet bliver »arealtro« (ækvivalent), ved
andre opnaas Ligedannethed i de uendelig
smaa Arealer, hvorved Maalestoksforholdet
bliver ens i alle Retninger omkr. et Punkt, men
forsk. fra Punkt til andet, og alle Linier skærer
hverandre under samme Vinkel paa Kortet som
paa Jorden. Saadanne Projektioner kaldes
konforme ell. vinkeltro. Atter andre
Projektioner kan give Afstande paa Kortet deres
rigtige Længde, enten i visse Retninger ell. i alle
Retninger omkr. et enkelt Punkt
(længdetro ell. ækvidistant), men dette kan aldrig
udstrækkes til samtlige Linier paa Kortet, saa
lidt som den konforme Projektions
Ligedannethed kan gælde for endelige Arealer; kun
Arealbevarelsen kan fuldstændig opnaas og ligesom
Konformitet til en vis Grad forenes med
Længdetrohed; men ingen Projektion kan samtidig
være areal- og vinkeltro. Et L. bør være
forsynet med geografisk Net (Gradnet), der viser
Punkternes Beliggenhed paa Jorden og tillige
benyttes ved Indkonstruktionen af det øvrige
Indhold. Dette Net bestaar af de saakaldte
geogr. Linier paa Jorden: Meridianer eller
Længdecirkler og Paralleller ell. Breddecirkler.
Længden regnes fra en Udgangsmeridian, paa
geogr. L. hyppigst den gennem Greenwich,
Paris el. Ferro, paa topografiske L. ofte fra
Landets Hovedobservatoriums Meridian,
Bredden regnes fra Ækvator. Da ethvert Punkt paa
Jorden er utvetydigt bestemt ved dets Længde
og Bredde, bestaar Konstruktionen af en
Kortprojektion udelukkende deri, efter Loven for
den paagældende Projektion at kunne
konstruere en vilkaarlig Meridian og Parallel; men
paa det færdige L. optrækkes disse Linier dog
kun med visse bestemte Mellemrum (hele
Grader ell. Minutter). P. Gr. a. Gradnettets
fundamentale Bet. kan det ogsaa være ønskeligt, at
Meridianer og Paralleller paa Kortet fremstilles
som simple Linier (rette Linier og Cirkler), og
det samme gælder, dog nærmest for Søkort,
om visse andre Linier.

Af Kortprojektioner er der foreslaaet eller
benyttet et meget stort Antal, og mange af
dem kendes under forsk. Navne, dels efter
deres Hovedegenskaber og dels efter den, der
først har foreslaaet ell. i Praksis benyttet dem.
For Oversigtens Skyld plejer man at inddele
dem i Klasser med Underafdelinger, men
denne Inddeling kan foretages paa forsk. Maade,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free