- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
351

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landkort

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Midtemeridianen bliver her rette Linier, de øvrige
geogr. Linier derimod Cirkelbuer. Meridianerne
konstrueres ved at dele Ækvatorlinien i lige
store Dele og gennem hver af disse
Delingspunkter og begge Polerne at tegne Cirkler. Paa
samme Maade faas til Bestemmelse af hver
Parallel 3 Punkter, idet Midtemeridianen
saavel som Begrænsningscirklen hver deles i lige
store Stykker. Projektionen er hverken areal-
ell. vinkeltro, men dens Forvanskninger er dog
forholdsvis ikke store.

Af andre uægte skal nævnes: Den
midtafstandstro Azimutalprojektion, i
hvilken hvert Punkt afsættes i den rigtige
Afstand og Retning fra Kortets Midtpunkt. Er
dette Midtpunkt en af Polerne, bliver
Meridianerne rette Linier med rigtig Længde,
medens Parallellerne, der er koncentriske Cirkler
med lige store Afstande, bliver mere og mere
for store, efterhaanden som man fjerner sig
fra Midtpunktet. Forstørringen er dog moderat,
for Halvkuglen som Maksimum saaledes 57 %.
Projektionen anvendes en Del, navnlig ved
Polarlandene.

Lambert’s arealtro
Azimutalprojektion
ligner den foregaaende, men
Parallellernes Cirkler konstrueres saaledes, at
Arealet inden for hver af dem bliver lige stort
med den tilsvarende Kuglekalots krumme
Overflade. Ligger Kortets Midtpunkt uden for
Polerne (Ækvatorial- ell. Horisontprojektion),
benyttes ved begge disse Projektioner som
Konstruktionslinier i St f. Meridianernes Storcirkler,
der skærer hverandre i dette Midtpunkt, og i
St f. Parallellerne koncentriske Lillecirkler.
Gradnettets Konstruktion bliver her mindre
simpelt og maa særlig iberegnes. Fig. 5 viser
sidstnævnte Projektion i ækvatorial Form.

Flere azimutale Projektioner er benyttet til
Fremstilling af hele Jordoverfladen. Af
saadanne skal nævnes to, der begge er arealtro.
I Mollweide’s (ogsaa kaldet Babinet’s)
Projektion (Fig. 6) fremstilles hele Jordkloden som
en Ellipse med Midtemeridianen som Lilleakse
og Ækvator som Storakse, dobbelt saa stor som
Lilleaksen. Ækvator deles i lige store Stykker,
og Meridianerne fremstilles ved Ellipser,
trukne gennem disse Delingspunkter og begge Poler.
Parallellerne bliver rette Linier parallelle med
Ækvator og i en saadan Afstand, at Arealerne
mellem dem ligesom mellem Meridianerne
bliver lig med de tilsvarende paa Kuglen.
Hammer’s arealtro
Azimutalprojektion
(Fig. 7) er en nyere, hvis Gradnet kan
tænkes fremstillet ved at projicere Lambert’s
arealtro Projektion (Fig. 5) paa et nyt Plan,
der skærer det opr. efter Midtemeridianen og
under en Vinkel paa 60°. Denne Projektion
giver mindre Forvridninger end Mollweide’s.

II. Kegleprojektioner (koniske
Projektioner). Disse tillige med de efterfølgende
Cylinderprojektioner benævnes ogsaa
Udfoldningsprojektioner, fordi den benyttede
Hjælpeflade efter Overførelsen tænkes
opskaaret og udfoldet i Planet. Hjælpefladen tænkes
som oftest at tangere (undertiden dog at skære)
Kuglen; dens Akse, der gaar gennem Jordens
Centrum, kan enten være sammenfaldende med
Polaksen, ligge i Ækvators Plan ell. være en
vilkaarlig anden Diameter. De deraf følgende
Former for Projektionen kaldes henh.
normale, transversale ell. skævaksede,
svarende til de 3 Former for
Azimutalprojektion, Den normale Form er dog almindeligst og
forudsættes i det flg., hvor intet andet anføres;
den skævaksede benyttes sjældent. Fl.

Fig. 4. Globularprojektion.
Fig. 4. Globularprojektion.


Fig. 5. Lamberts arealtro Azimutalprojektion.
Fig. 5. Lamberts arealtro Azimutalprojektion.


Fig. 6. Mollweides Projektion.
Fig. 6. Mollweides Projektion.


Fig. 7. Hammers arealtro Azimutalprojektion.
Fig. 7. Hammers arealtro Azimutalprojektion.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0366.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free