Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landkort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anvendt, særlig ved topografiske Kort i mindre
Maalestok over Bjerglande, og paa geogr. Kort
er den alm., dog med store Tillempelser, saa
at den her nærmest bliver en Art Signatur.
Metoden giver et godt umiddelbart Indtryk af
Terrainformerne, og strengt gennemført viser
den ogsaa Hældningen, men ikke selve Højden,
og det kan være vanskeligt at skelne mellem
Fald og Stigning. Til et nøjere Studium, staar
Bakkestregerne ubetinget tilbage for
Horisontalkurverne; men begge Fremstillingsmaader
supplerer hinanden og anvendes ikke sjældent i
Forening. I St f. Bakkestreger bruges ogsaa en
Toning, der kan give Formerne smukt og
plastisk, men hverken Retning ell. Størrelse af
Hældningen nøjagtigt. Ældre end Lehmann’s
Metode er Anvendelsen af skraa
Belysning, hvor Lyset som oftest tænkes kommende
fra NV. 45° over Horisonten. Herved kan et
Bjerglandskab fremstilles særdeles smukt og
formplastisk, dog mere kunstnerisk end
videnskabeligt og praktisk anvendeligt.
Højdeforholdene kan ogsaa fremstilles ved Farver, enten
en enkelt med forsk. Styrketoner ell. fl., f.
Eks. Spektrets Farver, begyndende med Blaat
for Vandet og Grønt for det laveste Bælte paa
Landjorden, derefter Gult o. s. v. Kurver,
Bakkestreger og Toning udføres ofte i Brunt. Paa
L. findes desuden sædvanlig en Del Højdetal.
Kortskrift. Et passende Udvalg af
Navne og disses Placering er af stor Bet.
Overlæsning skader meget Oversigten over det øvrige;
men intet for Kortets Øjemed betydeligt Navn
bør savnes, og det maa kunne ses, til hvilken
Genstand Navnet hører. Til de forsk.
Kategorier af Genstande anvendes forsk. Skrift,
saaledes Kapital, Rotunde, Kursiv og Blokskrift
varieret med forsk. Bogstavstørrelse, lodret
staaende, hældende og paa anden Maade,
hvorved man allerede af Skriften faar Oplysning om
Genstandens Art og Bet. Skrift kan overføres
paa Trykfladen fra Bogtryk, men staar da langt
tilbage for tegnede ell. stukne Bogstaver.
Foruden ovenn. Indhold findes paa L. ordentligvis
en Maalestok og Forklaring over de anvendte
Signaturer, Skrift m. m. og undertiden andre
Oplysninger.
Et Eksempel paa et geogr. L. i større
Maalestok frembyder det ny internationale
Verdenskort i 1 : 1000000, som paa ensartet Maade
søges udført over hele Jorden. Et saadant Kort
var længe ønsket af Geograferne, og 1909
indbød den eng. Regering de førende Stater til
en Kongres i London, hvor Planen for Kortets
Udarbejdelse vedtoges. Ved en senere Kongres
i Paris 1913, hvor 35 Stater var repræsenterede,
tiltraadtes med nogle Ændringer og Tilføjelser
denne Plan, og Arbejdet har siden været i
Gang. Enhver Stat, der har en topografisk
Institution, udarbejder Bladene over sit Omraade,
og de øvrige Dele af Jorden fordeles. Hvert
Blad begrænses af to Paralleller med 4′ og to
Meridianer med 6′ Mellemrum, udgaaende
henholdsvis fra Ækvator og fra Greenwich
Meridian. Projektionen er en modificeret
polykonisk, hverken streng vinkel- ell. fladetro, men
dog uden praktisk betydende Forvanskning.
Horisontalkurver anvendes saavel i Havet som
paa Landjorden, men Højdeforskellen kan
være forsk. efter Forholdene, idet dog visse
Kurver er obligatoriske for alle Blade.
Bakkestreger o. l. kan anvendes som Supplement, og
desuden benyttes Farver til Fremstilling af
Højde og Dybde: i Havet Blaat i forsk.
Tonestyrker, og paa Landjorden i Hovedsagen
Spektrets Farver, hver af disse i fl. Nuancer. Veje
er røde og deles ligesom Jernbaner i 3 Klasser,
Byerne i mindst 6, og deres administrative Bet.
fremstilles ved Signaturen, den øvrige, hist.„
kommercielle og efter Folketallet derimod ved
Skriften. Til denne benyttes overalt det lat.
Alfabet og saa vidt muligt Landets officielle
Skrivemaade, men en i Udlandet alm. kendt
Form kan tillige anføres. Hvert Blad forsynes
med en udførlig Tegnforklaring o. a.
Oplysninger, saavel i Landets Sprog som i et af
Hovedsprogene. Dette store Kunstværk, der altsaa er
et Statsforetagende, og hvis Plan er Resultatet
af Samvirke mellem hele Verdens Eksperter,
vil rimeligvis faa stor Indflydelse paa
fremtidige geogr. L.
En udstrakt Benyttelse af L. i de forsk.
Former er i vore Dage blevet mere og mere alm.
i næsten alle Samfundslag, idet man derved
paa en overordentlig bekvem Maade hurtigt
kan skaffe sig Oplysninger af stor praktisk Bet.
Den hyppigste Anvendelse er vel til alm.
Oversigt og som Støtte ved Beskrivelser; men ved
nøjere Studium af et godt Kort er man ogsaa
i Stand til endog meget indgaaende at sætte sig
ind i en Egns hele Natur- og Kulturforhold.
Yderligere kan der ved Udmaaling paa L. faas
detailleret Oplysning om mange
Størrelsesforhold (se Kortmaaling).
L.’s Reproduktion ell.
Mangfoldiggørelse ved Trykning har i vore Dage antaget mange
forsk. Former. Opr. kendte man af
Reproduktionsmaader kun Kobberstik og Træsnit, hvilket
sidste er mindre anvendeligt i Kartografien;
det har derfor altid kun været lidt anvendt og
bruges nu saa godt som slet ikke, hvorimod
Kobberstikket stadig har formaaet at
hævde sin Plads ved Siden af alle nyere
Metoder. Det giver den smukkeste Tegning og
tillader en stor Mængde Nuancer i Styrken,
hvorfor det særlig egner sig til meget tætte og
indholdsrige Kort. Det har derhos den Fordel,
at Pladerne let lader sig styrke ved
Forstaaling, og reproducere, begge Dele ad
galvanoplastisk Vej, ligesom de ogsaa tillader Rettelser
i stor Udstrækning. Kobberstikkets Mangler er
først og fremmest den besværlige og dyre
Stikning og dernæst den ret omstændelige
Trykning, der kun lader sig foretage paa fugtigt
Papir; dette trækker sig under Tørringen
uregelmæssigt sammen, saa at Aftrykket ikke
svarer nøjagtigt til Stikket. Anvendelse af flere
Farver maatte indtil fornylig ske ved
Haandarbejde med Pensel, men man er nu ogsaa i
Stand til, om end med nogen Vanskelighed, at
udføre flerfarvet Tryk fra Kobberplader. Fra
Beg. af 19. Aarh. har Litografien i stor
Udstrækning været benyttet ved
Kortreproduktionen. Den kan give en Tegning, der i mange
Retninger nærmer sig Stikket i Skønhed, og
Fremstillingen af Trykpladerne koster derhos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
