Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landkort - Landkrabber - Landkrigsret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over Kria og Omegn i 1 : 25000 (6 Blade, udg.
1882—1908), 6) »Eksercerpladskort«,
hovedsagelig i 1 : 50000, og nærmest bestemt til militært
Brug; 7) Geologiske Kort i 1 : 100000 og mindre
Maalestokke; desuden en Del mere specielle
Kort.
Ved Kortenes Fremstilling benyttedes som
andet Steds først Kobberstik. Senere optog man
Heliogravure (Kortet i 1 : 100000), Litografi
(Generalkortet i 1 : 400000) og Fotoalgrafi, som
bl. a. anvendes ved det ny Landgeneralkort.
(Litt.: »Norges geogr. Opmaalings Landkarter
og deres Bruk« [Kria 1919]).
Kartografiens Udvikling følger den
geogr. Videnskabs. Fra Oldtiden og største
Delen af Middelalderen kender man intet, der
kan sammenlignes med vor Tids nøjagtige og
paalidelige Kort; det højeste, man drev det til,
var geogr. Skitser, der i Alm. kun havde nogen
Lighed med Virkeligheden. Oplysende i saa
Henseende er de Kort, der hører til Ptolemæus’
Geografi, og som menes at være forfærdigede i
5. Aarh. e. Kr., ligesom ogsaa de Kort, man
kender af Edrisi fra 12. Aarh. Fremstilling af
Jorden efter disse to Geografer vil man finde i
mange hist. Skoleatlas. Et særligt interessant
Oldtidskort har man i de efter Opdageren
benævnte Peutinger’ske Tavler, et milit. Vejkort
over det vestromerske Rige. Som Regel fandtes
paa disse Kort intet Gradnet, skønt dette var
kendt fra Himmelhvælvingen. Med
Kompassets Opfindelse fulgte i 14. Aarh. et
betydeligt Opsving i Forfærdigelsen af Kort, navnlig
Kyst- og Søkort. Det var Italienerne, der
gjorde Beg. med Udarbejdelsen af bedre Kort, og
efter dem fulgte andre søfarende Nationer,
Spaniere, Portugisere og Nederlændere, bl. hvilke
sidste den berømte Geograf og Kartograf
Mercator (1512—94), hvem man ikke alene skylder
de foran nævnte fortrinlige Projektioner, men
ogsaa den Tids bedste Kort samt en Globus.
17. Aarh.’s Fremskridt i Astronomien og denne
Videnskabs Anvendelse ved Jordmaalingen kom
ganske naturligt Kortvæsenet til gode, og man
sporer overalt en Bestræbelse efter at gøre
Kortene nøjagtigere og fuldkomnere. I
Danmark har man i dette Tidsrum Johannes Meier
(1608—74), der bl. a. opmaalte og kortlagde
Sønderjylland og Holsten paa en efter Tidens
Forhold meget tilfredsstillende Maade. I 18.
Aarh. bragte C. F. Cassini (1714—84) endelig
Kortvæsenet et betydeligt Skridt fremad ved
sit berømte Kort over Frankrig (180 Blade),
det første Kort, der er baseret paa en
fuldstændig Triangulation og en nøjagtig
Detailmaaling. Cassini’s Arbejde gav Stødet til, at
lgn. Foretagender efterhaanden kom i Gang i
de fleste europ. Lande. I Danmark begyndte
Videnskabernes Selskab saaledes sin
forholdsvis udmærkede Opmaaling 1762. I 19. Aarh.
er Landenes Opmaaling samt Udgivelse og
Vedligeholdelse af topografiske Kort saa godt som
overalt overtagne af milit. Statsinstitutioner,
navnlig Generalstabene, idet man har erkendt
gode Korts store Bet. for Troppeføringen. De
topografiske Institutioners milit. Organisation
har vist sig at være af største Bet. for Arbejdet,
ikke alene for dets Nøjagtighed og Ensartethed,
men ogsaa for dets Prisbillighed og hurtige
Fremadskriden, og det Tidspunkt, da der vil
være tilvejebragt topografiske Kort over hele
den civiliserede Verden, nærmer sig med
stærke Skridt. I Danmark blev den opr. planlagte
Generalstabsmaaling tilendebragt 1887; senere
er den sjællandske Øgruppe ommaalt og
Arbejdet i Gang paa den fynske, ligesom hele
Opmaalingen efterhaanden revideres.
De topografiske L. udgives som anført
væsentligst af Statsinstitutioner, der sædvanlig
ogsaa udsender Fortegnelser over Kortene med
Beskrivelse af disse. De geogr. L. er først og
fremmest repræsenterede i de store
Verdensatlas, af hvilke her i Landet Stieler’s og Andree’s
er de mest benyttede, og af sidstnævntes nyeste
Udg. foreligger nu ogsaa en fordansket
Specialudgave bl. a. med dansk Tekst (H. Koppel’s
Forlag). Foruden de tyske haves der ogsaa fr.
og eng., der nok kan være noget mindre
righoldige end de tyske, men ofte overgaar disse
i Klarhed og Overskuelighed. Endnu skal
nævnes det sv. »Nordisk Världsatlas«, et nyt og helt
originalt Værk, hvori de nordiske Lande
behandles særlig udførligt. I de store geogr.
Tidsskrifter, f. Eks. »Petermann’s Mitteilungen«
(Gotha), omtales de fleste udk. betydelige L.,
saavel topografiske som geografiske. (Af den
kartografiske Litt., der for Kortprojektionernes
Vedk. er meget omfattende, skal kun nævnes:
Karl Zöppritz, »Leitfaden der
Kartenentwurfslehre«, udg. ved Alois Bludau, I. »Die
Projektionslehre«, II. »Kartographie und
Kartometrie« [Leipzig 1912 og 1908], et grundigt og
ret udførligt Værk; Elements of Map
Projection ved Charles Deetz og Oscar Adams
[Washington 1921], som giver en meget klar
Fremstilling af de vigtigste Projektioner; J. V.
Eriksson, »Om Kartprojektioner« [Upsala
1916], et lille mere populært, men vel
bearbejdet Skrift, der ogsaa indeholder en Del
Litteraturanvisninger. Endelig er den danske
Generalstabs Opmaaling og Kortfremstilling helt
populært og kortfattet beskrevet i E. Prytz,
»Vort Lands Opmaaling« [Kbhvn 1913]).
M. S.
Landkrabber, se Krabber.
Landkrigsret, Indbegrebet af de folkeretlige
Regler om Krigsførelse til Lands. Disse Regler
er for største Delen samlet i de paa
Haag-Konferencerne (s. d.) i 1899 og 1907 vedtagne
Konventioner om Krigsførelse og navnlig i det
til Konventionen om L. hørende Reglement om
Regler og Vedtægter for Krig til Lands. Dette
Reglement har de kontraherende Stater
forpligtet sig til at lægge til Grund for de
Instrukser, som de meddeler deres væbnede Magt, og
i Konventionen af 1907 har de udtrykkelig
paataget sig Erstatningspligt for det Tilfælde, at
Reglementets Bestemmelser skulde blive
krænkede, i hvilken Henseende der er paalagt dem
et ubetinget Ansvar for alle Handlinger,
begaaede af deres Tropper. Reglementet falder
— i den 1907 vedtagne Skikkelse — i 3 Afsnit:
om de krigsførende, om Fjendtlighederne og om
Udøvelsen af milit. Myndighed paa den
fjendtlige Stats Territorium. I Afsnit I gives først
Regler om, hvem der er berettiget til at
deltage i Fjendtlighederne, hvilken Ret ikke blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
