Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landkrigsret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er tillagt den egl. Hær, men ogsaa Frikorps,
der opfylder visse nærmere angivne
Betingelser (at staa under Befaling af en ansvarlig
Person, at bære et fast og paa Afstand synligt
Kendingstegn, at bære Vaabnene aabenlyst og
at overholde Krigslovene). For at imødekomme
et Ønske hos de mindre Stater er der derhos
indrømmet Beboerne af ikke besatte
Territorier en Ret til at gribe til Vaaben, naar
Fjenden nærmer sig, selv om de ikke har Tid til
at organisere sig paa militær Vis. Denne
Bestemmelse gælder derimod ikke, naar
Territoriet allerede er besat af Fjenden. Paa den
anden Side har det ikke været Meningen at
erklære den civile Befolknings Rejsning mod
Fjenden (levée en masse) for ubetinget
folkeretsstridig, men i øvrigt er det
Forudsætningen, at den civile Befolkning skal afholde sig
fra al Deltagelse i Fjendtlighederne, og at den
ikke kan udøve Vold af nogen Art i Ly af
Krigslovene. Det er ikke forbudt at anvende
uciviliserede Folkestammer under Krigen; dette
fandt Sted f. Eks. i Boerkrigen, i den russ.-jap.
Krig, i Verdenskrigen 1914—18 og under de flg.
Aars Okkupation. Reglementet fortsætter med
en lang Rk. Regler om Krigsfanger (s. d.). Om
de Krigsførendes Forpligtelser m. H. t. Syges
og Saaredes Pleje nøjes det derimod med at
henvise til Genf-Konventionen (s. d.). — I
Reglementets Afsnit II gives først Regler om
Midlerne til at skade Fjenden, m. H. t. hvilke
der opstilles den Hovedgrundsætning, at de
krigsførende Magter ikke har ubegrænset
Frihed i Valget af dem. Det er navnlig forbudt at
anvende Gift ell. forgiftede Vaaben, at dræbe
ell. saare nogen ved Forræderi, ell. efter at
de har nedlagt Vaabnene og overgivet sig paa
Naade og Unaade, at erklære, at der ikke vil
blive givet Pardon, at anvende Vaaben ell.
Projektiler, som foraarsager unødvendige Lidelser,
uretmæssig at benytte Parlamentærflag,
Fjendens Nationalflag, milit. Kendetegn og
Uniformer ell. Genf-Konventionens Kendemærker, at
bombardere Byer, som ikke forsvares, at
ødelægge ell. beskadige fjendtlig Ejendom, hvor
det ikke er strengt nødvendigt, at overgive
nogen By ell. Plads til Plyndring, at erklære
de Modpartiets Undersaatter tilkommende
Rettigheder for bortfaldne ell. suspenderede samt
at tvinge Modpartiets Undersaatter til at tage
Del i de mod deres Land rettede
Krigsoperationer. Hvad den sidste Bestemmelse angaar,
var der dog paa Konferencen delte Meninger
om dens Rækkevidde. Navnlig drejede Striden
sig om, hvorvidt det skulde være tilladt at
tvinge Modpartiets Undersaatter til at gøre
Tjeneste som Førere ell. til at give Oplysninger
om den anden krigsførende Magts Hær og
Forsvarsmidler. En Forskrift, der forbød
Anvendelse af Tvang i sidstnævnte Øjemed, blev vel
indsat i Reglementet, men fl. Magter har taget
Forbehold over for den. Paabegyndelse af
Bombardement skal i Alm. forud meddeles
Modstanderen, og der skal saa vidt muligt træffes
Foranstaltninger til at skaane Bygninger, der
tjener religiøse, kunstneriske, videnskabelige
ell. humane Formaal saavel som historiske
Mindesmærker o. l., med mindre disse samtidig
benyttes i militært Øjemed. Uden for
Reglementet gælder stadig Petrograd-Deklarationen
af 11. Decbr 1868, der forbyder at anvende
eksploderende Kugler i Haandskydevaaben, samt
to paa Haag-Konferencen 1899 vedtagne
Deklarationer, hvorefter det er forbudt at bruge
Projektiler, hvis eneste Øjemed er at udbrede
kvælende og giftige Luftarter, ell. Geværkugler,
som let udfoldes ell. fladtrykkes i det
menneskelige Legeme. En tredje i 1899 for en Tid af 5
Aar vedtagen Deklaration, hvorved Magterne
lovede ikke at ville udkaste Projektiler eller
Sprængstoffer fra Balloner ell. ved andre
analoge ny Fremgangsmaader, er vel bleven
fornyet paa Konferencen 1907, men adskillige af
de betydeligste Stater har ikke undertegnet
den, og den har derfor ikke faaet praktisk Bet.
— De to flg. Kapitler i Reglementet handler
om Spioner og Parlamentærer. Det er
tilladeligt at bruger Krigslist, men Modparten er
berettiget til at søge at hindre det og, hvis der
foreligger Spioneri, straffe den paagældende. En
Spion er iflg. Reglementet en Person, der
hemmelig ell. ved falske Paaskud tilvejebringer ell.
søger at tilvejebringe Oplysninger paa den
Krigsførendes Operationsfelt med den Hensigt
at meddele dem til Modstanderen. Det er
saaledes ikke Spioneri, naar Militære uden
Forklædning trænger ind paa den fjendtlige Hærs
Operationsfelt for at skaffe Oplysninger, naar
Militære eller Civile aabenlyst udfører deres
Hverv at overbringe Depecher til deres egen
ell. den fjendtlige Hær, ell. naar Personer
udsendes i Luftfartøjer for at overbringe
Depecher. Spioner, der gribes paa fersk Gerning,
kan ikke straffes uden forudgaaende Dom, men
denne, der fastsættes efter de krigsførende
Staters egen Lovgivning, lyder i Reglen paa
Dødsstraf. Derimod kan Spioner, der atter er
stødt til deres egen Hær og senere tages til
Fange af Fjenden, ikke drages til Ansvar for
deres tidligere Spioneri, men skal behandles
som Krigsfanger. — En Parlamentær, d. v. s.
en Person, som af den ene af de Krigsførende
bemyndiges til at indlede Underhandlinger med
den anden, og som fremstiller sig med det hvide
Flag, er ukrænkelig lige saa vel som den
Trompeter, Hornblæser ell. Trommeslager,
Fanebærer og Tolk, der ledsager ham. Den fjendtlige
Anfører er imidlertid ikke under alle Forhold
pligtig at modtage Parlamentærer, og disse
taber deres priviligerede Stilling, naar det
bevises, at de har misbrugt den til at fremkalde
ell. begaa en forræderisk Handling. — Om
Kapitulationer, f. Eks. Overgivelse af en belejret
Fæstning, bestemmer Reglementet kun, at de
bør tage Hensyn til de militære Æresregler, og
at de bør overholdes paa det nøjeste af begge
Parter, naar de engang er afsluttede.
Reglementet indeholder dernæst nogle Bestemmelser
om Vaabenstilstand (s. d.). — Afsnit III
omhandler et af de vanskeligste Spørgsmaal i L.,
nemlig Spørgsmaalet om Udstrækningen af en
okkuperende Hærs Myndighed paa det
fjendtlige Territorium. Den militære Besættelse af
fjendtligt Omraade under Krigen er, i
Modsætning til Erobring ved Indlemmelse i Staten iflg.
Fredstraktaten ell. efter fuldstændig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
