Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landsalamandre - Landsarkiv - Landsbanken - Landsberg - Landsberg, Ernst - Landsberg, Otto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ungerne fødes med Mellemrum i fl. paa
hverandre flg. Nætter og i et Antal af fra 12—45.
I Modsætning til, hvad der ellers gælder hos
Padderne, er Ungerne ved Fødslen vidt
fremskredne i Udviklingen, idet de besidder alle 4
Ben og desuden ydre Gæller og udpræget
Svømmehale; i denne Skikkelse lever de 3—4
Maaneder som Vanddyr, men forvandler sig derpaa
og tager Ophold paa Landjorden. Artens
Hjemsted er Mellemeuropa og visse Dele af
Sydeuropa; en anden, ligeledes gulplettet, men
meget spinklere bygget Art (Salamandra caucasia
Wagna) har derimod hjemme i Kaukasusegnene.
Alpesalamanderen, som er glinsende
sort uden Pletter, er meget mindre end de
foregaaende Arter. I Reglen naar den kun en
Længde af 10—12 cm, sjælden bliver den 16 cm lang;
i øvrigt minder den i alle Maader stærkt om
den gulplettede L. Kun i Henseende til
Forplantningen viser den en interessant Afvigelse,
idet Larverne bliver saa længe — 2—3 Aar —
i Moders Liv, at de der naar deres fulde
Udvikling. Ved Beg. af Drægtighedsperioden
træder der hos denne som hos Ildsalamanderen
c. 20 Æg ud i hver Æggeleder, men her
indtræder det højst ejendommelige Forhold, at
kun det forreste Æg i hver Æggeleder kommer
til Udvikling. De øvrige dør og flyder hen til
en fælles Masse, der tjener til Ernæring for
Fosteret, som udmærker sig ved mægtige ydre
Gæller af en smuk rosenrød Farve; disse
svinder selvfølgelig hen før Fødselen. Arten bebor
en Del af Mellemeuropas Bjerge, navnlig
Alperne, og træffes der i Skove ell. Bjergkløfter paa
Højder, som ligger mellem 600 og 2800 m o. H.;
i Forbindelse hermed staar utvivlsomt ogsaa
dens ejendommelige Udviklingsforhold. (Litt.:
E. Schreiber, Herpetologia Europæa
[Braunschweig 1875]; Brehm, »Tierleben« [7. Bd,
1892]; F. Werner, »Die Reptilien u.
Amphibien Oesterreich-Ungarns« [Wien 1897]).
R. H. S.
Landsarkiv, se Rigsarkivet
Landsbanken er oprettet i Reykjavik, hvor
den stedse skal have sit Sæde, i Henhold til
Lov af 18. Septbr 1885 med senere
Lovændringer i 1900, 1909 og 1917. Dens Formaal er »at
lette Pengeomsætningen i Landet og at støtte
Udviklingen af Næringsvejene«; den har Lov
til at udstede for 3/4 Mill. Kr Sedler, der er
lovligt Betalingsmiddel paa Island, samt til at
drive alm. Bankforretninger og Inkassationer
samt at oprette Filialer i Købstæderne;
Umyndiges Midler kan i den indsættes til Forrentning;
endvidere er der til L. knyttet en
Hypotekafdeling. Banken, der styres under særligt
Tilsyn af Landshøvdingen af en administrerende
Direktør og to kontrollerende Direktører,
er intet Aktieselskab, men en selvejende
Institution. Dens Balance var 1919 paa 23,9 Mill. Kr.
C. Th.
Landsberg [’lantsbærk], 1) By i det bayerske
Regeringsdistrikt Oberbayern ved højre Bred af
Lech, har 6020 Indb. med Garnison. I L., der
til Dels endnu er omgivet af gl.
Fæstningsværker, findes en Landbrugsskole samt en
Realskole. Der drives en Del Industri, bl. a. findes
der Ølbryggerier og Dampmøller. 2) L. an der
Warthe, By i preuss. Prov. Brandenburg i
Regeringsdistriktet Frankfurt, ligger i en
frugtbar Egn ved Indløbet af Kladow i Warthe og
ved Jernbanelinierne Kustrin—Kreuz og
L.—Mesefitz, har (1919) 39752 Indb. L. er Sædet
for en Land-, en Eds- og en Amtsret, en
Afdeling af Rigsbanken, I L., hvortil regnes 5
Forstæder, er et Gymnasium med Realskole og en
Sindssygeanstalt. Industrien beskæftiger sig
særlig med Jutespinderi og Væveri; desuden findes
her et Par store mek. Værksteder. — L. blev
grundlagt under Markgrev Johan 1257. Under
Trediveaarskrigen blev den 4 Gange erobret af
Svenskerne og 4 Gange af de Kejserlige, og
under Syvaarskrigen var den fl. Gange besat
af Russerne. I Fægtningen Febr 1813 besejrede
Tschernitschew en 1500 Mand stærk Afdeling
af Franskmænd. 3) Slot 6 km N. f. Meiningen
paa en Klippe ved venstre Bred af Werra,
opført 1836—41 af A. W. Dobner i St f. det
middelalderlige Landeswehr.
N. H. J.
Landsberg [’lantsbærk], Ernst, tysk
Retslærd, f. 12 Oktbr 1860 ved Aachen, Dr. jur.
1879, Privatdocent 1883 i Bonn, 1887 ekstraord.
Prof., 1899 ord. Prof. smst. L., der er Elev af
Stintzing, har særlig som Litteraturhistoriker
indlagt sig stor Fortjeneste; hans Fortsættelse
af Stintzing’s »Gesch. d. Deutschen
Rechtswissenschaft« (3. Afd., 1. Halvbind med Notebind 1892,
2. Halvbind med Notebind 1910) er et aandfuldt
og grundlæggende Arbejde. Foruden Rets- og
Litteraturhistorien — »Die Glosse des
Accursius und ihre Lehre vom Eigenthum« (1883),
»Zur Biographie von Christian Thomasius«
(1894), »Der Geist der Gesetzgebung in
Deutschland und Preussen 1888—1913« (1913),
Rektoratstalen »Die Verdrängung des Rheinischen
Fremdrechts« (1914), »Die Gutachten der
rheinischen Immediat-Justiz-Kommission und der
Kamp um die rheinische Rechts- u.
Gerichtsverfassung 1814—1819« (1914) o. a. — har L.
behandlet Straffe- og Civilretten: »Injuria und
Beleidigung« (1886), »Das Furtum des
bösgläubigen Besitzers« (1888), »Die sogenannten
Kommissivdelikte durch Unterlassung« (1890) og
den omfattende Lærebog »Das Recht des
bürgerlichen Gesetzbuches vom 18. Aug. 1896«
(I—II 1904). L., der ogsaa har været virksom
som Udgiver bl. a. af Th. Muther’s »Johannes
Urbach« (1882) og Azo’s Quæstiones (1888), har
tillige leveret en Rk. fintskrevne Biografier til
»Allgemeine Deutsche Biographie«.
Fz. D.
Landsberg [’lantsbærk], Otto, tysk jødisk
Politiker, f. 4. December 1869 i Rybnik,
Øvreschlesien, praktiserede som Sagfører i Posen og
valgtes 1912 ind i Rigsdagen som
socialdemokratisk Repræsentant for Magdeburg. Opr. ret
radikal gled han snart over mod
Revisionisterne, og da han under Revolutionen indtraadte
i det provisoriske Seksmandsraad, som overtog
Rigsstyret 11. Novbr 1918, og Febr 1919 blev
Justitsminister i Scheidemann’s Kabinet, virkede
han som moderat Modvægt mod de uafhængige
Socialister, der tillagde hans Underhaandsvirken
Hovedansvaret for den nationale Modstand mod
Polakkerne, for Flertalssocialisternes Forbund
med Centrumspartiet og for den blodige
Bekæmpelse af Kommunistoprørene. Da han Apr.
1919 begav sig til det urolige Magdeburg, hvor han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
