Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landsby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Folkevandringstid, selv om det ikke tør
benægtes, at Endelsen kan have været i Brug
længere ned i Tiden.
Ogsaa Navnene paa -inge maa sikkert
tolkes i Lighed med de øvrige germanske Navne af
denne Type, som Betegnelse for opr.
Slægtsbyer, beboet af den menige, fri germanske
Befolkning, hvis Slægtsnavn dels var udledet af
Stamfaderens Navn (Patronymika, især hos de
sydligere Germaner, hvor -ingen, -engo o.
l. maaske er yngre end i Norden), dels af
Naturforholdene paa Stedet (Grævinge, Hørning,
Tørning af Grav, Horn, Torn). Langt de fleste
af disse Navne i Danmark maa formodes at
være ældre end Lev-Tiden (selv om der kan
findes unge Navne som Brænding, Svinninge af
Svidning, Strømming om Vældkilder), og det er
muligt, at visse af dem hører til de ældste
Landsbynavne, dog vel næppe stort ældre end
vor Tidsregnings Begyndelse.
Af en særlig Karakter synes L. paa -løse at
være. Til Forstaaelse af disse Byers Tilblivelse
har det været af stor Bet., at man har fundet
over 20 ægte -løse-Navne (Soløse, Havelse,
Sengeløse, Pudløse, Jærløse o. fl.) i
Marknavnene, idet man derved har været langt nøjere
i Stand til at stedfæste den egl. »Løse« og
undersøge dens topografiske Ejendommeligheder.
En Løse ell. Bo (Bod), som den mange St.
benævnes efter de Boder, der fandtes paa den,
synes at have været en Art Sæter, knyttet til
en ældre L. ell. Enkeltgaard, med en hegnet
Græsgang til Kvægavl, og særdeles hyppigt med
sit særlige Kultsted for Frugtbarhedsguden, til
hvem der ofredes Smør (c. 60 Smør-Navne
alene paa Sjælland). Da -løse-Navnenes
Forekomst omtr. er indskrænket til Omraadet for
Skeletgravene, og da der ikke sjældent findes
Grave fra Folkevandringstiden paa -løsernes
Omraade, vilde det ligge nær at henlægge
Hovedparten af disse Løsers Opstaaen til
denne Tid, altsaa formodentlig til Tiden nærmest
forud for Lev-Tiden. Saavel Skeletgravene som
Løserne maa vist stamme fra Overklassen, og
-løse-Byerne var da ogsaa i Middelalderen ofte
i Enkeltmands Eje. Medens Benævnelsen Løse
fortrinsvis findes i Sydsverige og paa Øerne
(sikre Løse-Navne er dog Øsløs og Vesløs paa
Hannæs), er selve Løse-Bruget under andre
Navne (saaledes ofte Bo) særdeles udbredt
ogsaa i Jylland og Slesvig. En Hypotese, som fra
enkelt Side har været fremsat om en nøjere
topografisk og social Forbindelse mellem -lev
og -løse, kan vistnok ikke opretholdes, og
saafremt den ovf. fremsatte Formodning om
ensartet Tolkning af de danske og tyske -lev-Byer
har Sandsynligheden for sig, taler ogsaa den
fuldkomne Mangel af -løse i Tyskland afgjort
imod en saadan Hypoteses Rigtighed.
Da de Ø. fra kommende Skjoldunger
erobrede Sjælland i Slutn. af 5. Aarh., forefandt
de da efter al Sandsynlighed allerede Byer ell.
Gaarde med Endelsen -inge, -sted, -heim og
-løse. I den nærmest flg. Tid maa denne
Kongeslægt nu have været travlt optaget af at udvide
og befæste det udstrakte Rige, og Stormandens
ell. Levmandens Plads var i disse Tider ved
Kongens Hird og ikke som Godsherre paa sin
Gaard. I denne Tid synes Skjoldungerne nu at
trænge frem til alle Sider; Sagnene melder om
Kampe i Gotland, i Jylland, »Syd i Fyn«, i
Sønderjylland. Ligesom vi hører om det
thüringske Lev-Riges Kampe med Frankerne, der
ender med disses Sejr 531, saaledes fortæller
den ital. Digter i Frankrig, Gregor af Tours’
Ven og Samtidige Venantius
Fortunatus (530—609) om forenede Daners og Saksers
Nederlag ved Floderne Bordaa og
Laugona i Krig mod Frankerne, der førtes af
Digterens Ven, Feltherren Wulf (De Lupo
duce, Venanti Fortunati Carmina, VII, 7),
ligesom den med Danerne forbundne
Gøterkonge Hugleik (i Slesvig?) iflg. Gregor af Tours
falder i Krig mod Frankerne c. 525—30.
Fortunatus siger i sit Hyldestdigt til
Frankerkongen Hilperik (IX, 1), at den besejrede Daner,
Jyde (Danus, Euthio), Sakser og Britte,
foruden Geteren og Friserne, skælver for
Frankerkongens Navn, og i et Digt til Kong Sigibercht
(VI, 1 a), at baade Saksland og Thüringen
genlyder af Nederlaget. Vi synes her at skimte
Beretningen om forbundne Lev-Folks Kampe
imod de overmægtige Franker, under et
forgæves Forsøg paa at udvide deres mægtige
Riger. Lev-Byerne i Norden findes netop paa
det Omraade, som Sagnhistorien betegner som
Skjoldungernes Lydland, saaledes baade i
Gøtland og Smaaland„ som tidlig tabtes, men
øjensynlig ikke i et særligt vestjysk Omraade, der
næsten ganske savner -lev. Deres Fremrykning
antages alm. at være standset med Harald
Hildetand’s Nederlag i Braavallaslaget c. 600 (?).
Dette Nederlag maa for lange Tider have
lammet de danske Stormænds Krigslyster, og
det er sandsynligt, at der nu indtil
Vikingetiden fulgte en længere Fredsperiode, under
hvilken Stormændene fik mere Tid til
Landbrugssyssel. Fra denne Periode mellem 600 og
800 stammer sandsynligvis Navnene paa -tofte
og, lidt senere, -by, dog saaledes at
Fremkomsten af en Del af disse L. (f. Eks. Byerne
med Personnavne i Forleddet) ligger inde i
selve Vikingetiden, og især findes i de paa
denne Tid koloniserede Omraader (Slesvig og
England). Da Toft, saa langt tilbage den sikre
sproglige Overlevering rækker, i Danmark
betegner Særeje til en Gaard, og da ved næsten
alle de sjællandske -tofte-Byer (over 20) findes
større Gaarde, ligger det nær at antage dem
for opr. Stormandsgaarde, dog næppe større,
end de kunde drives af Gaardens egne Folk.
Denne Opfattelse støttes, som ved -sted og
-løse, ogsaa af hist. Grunde, idet L. paa -tofte
næsten alle er i Enkeltmands Eje i
Middelalderen, ofte med en Hovedgaard ell.
Bredegaard ved Byen (Almstofte, Horsetofte,
Wrabbætoftæ, Aastofte, Fredtofte o. fl.). Det ikke
sjældent (ogsaa i Marknavne) forekommende
Saltofte tyder ligeledes paa
Tilstedeværelsen af en Stormands »Sal« (se ndf.). Ogsaa L.
paa -by maa sikkert anses for udviklede af en
opr. Storgaard ell. dens Brydegaard. Paa
Bornholm og i Vestjylland er -by ofte Enkeltgaarde,
i sv. Dialekter og i Oldnordisk har Ordet Bet.
»Gaard«, ligesom i det svensk-norsk-danske Ord
husaby (jfr L.-Navnet Husby), om »en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
