Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landsby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Danerne). Andre ret gl. paa -tun (Ramten,
Salten, Galten o. l.), ell. paa, -høj (-ugh, -øv,
-ie, -e) med gamle Personnavne i Forleddet
(Vejrsø, Aversi, Ølsie, Hemmeshøj af Vidar,
Aver, Ølver, og Hemmer), muligvis fra
Folkevandringstid ell. noget senere. En faatallig
Gruppe, især i Nordsjælland, paa -køb med
Personnavne; muligvis udbredt fra Gøtland (J.
Sahlgreen) i Thorp-Tiden. Derimod har man
ikke med Sikkerhed kunnet paavise den i Norge
saa almindelige Navneendelse -vin, »Græsgang«,
skønt den maaske kan betegnes som mulig i
Vejen, Laven o. l. Ligeledes minder et stort
Tal af L.-Navne, og et endnu større af
Marknavne, om hedensk Gudsdyrkelse til forsk.
Tider (Gudum, Vium, Store Vi; Vibjerg, nu
Viborg, og Gudbjerg; Næraa af Guden Njorth,
Nerthus; Frølunde; Torslunde, Torrild;
Baldersbrønde; Odense, Vojens og Onsild o. m. fl.).
Det bør imidlertid sluttelig understreges, at
til Klarlæggelse af L.’s Alder og
Udviklingshistorie er dens Navn kun eet Hjælpemiddel,
der højest kan bestemme det senest mulige
Tidsrum for L.’s Opstaaen, uden at give
Vished for, at selve L. ikke kan have en langt
ældre Oprindelse end sit nuv. Navn. Man maa
sikkert regne med, at fl. af vore L. kan have
bestaaet igennem længere Tidsrum under
skiftende Navne. Sikrere Grund at bygge paa
end en blot og bar sproglig Tolkning af L.’s
Navn vilde man utvivlsomt faa ved en
Undersøgelse af Byens indre Struktur (se
Jordfællesskab), ved Iagttagelse af Byens
Beliggenhed i Forhold til Sø, Skov, Vand e. l., ell. til
andre Bebyggelser, ell. i Forhold til ældre Vej-
og Bygdenet, og ved et nøjere Studium af L.’s
Marknavne, der ofte kan rumme Minder om
ældre Bebyggelses- ell. Ejendomsforhold, om
ældre Natur- og Kulturforhold, der er
oplysende m. H. t. Forstaaelsen af Byens Tilblivelse
og Udvikling. Forholdet imellem Storgaard og
Bondeby, imellem Storgaarden, Byen og deres
Kirke, ell. imellem Storgaard og Vandmølle,
Borg og Vad o. s. v. er sikkert al
Opmærksomhed værd, og herhen hørende Problemer
begynder lidt efter lidt at melde sig i
Undersøgelsen, uden dog endnu alle at have fundet
deres endelige Løsning. Ikke faa af vore L.
synes saaledes at kunne føres tilbage til det
simple Skema: En Række af Bondegaarde med
underliggende Huse ell. Gaardsæder, med en
enkelt stor Gaard iblandt, og undertiden et
Stormandssæde ude paa Marken, siden udviklet til en
Storgaard, der enten endnu er Hovedgaard ell.
kan formodes at have været det, medens den store
Gaard i Byen er dens Avls- ell. Ladegaard, i
ældre Tid undertiden en Brydegaard. Af
Storgaarden kunde blive mindre Gaarde, en hel
By, af Gaardsæderne kunde blive Gaarde og
siden af Gaardene atter een stor Gaard.
Undertiden har Storgaarden draget Kirken til sig,
saaledes at den ligger uden for Byen (Tjele;
Sæby i Løve Herred, Borris i Fjends Herred;
S. Næraa; Smollerup); til andre Tider er der
ved Storgaarden bygget baade Vandmølle og
Kirke uden for Byen, men Storgaarden selv er
forsvindet, idet dog dens Ornum og et Navn
som Borrevang, -have, e. l. minder om dens
Tilværelse, skønt nu kun Møllen og Kirken er
tilbage (Gudum ved Slagelse); undertiden er
Storgaarden forsvundet før Kirkernes Tid, og
kun Møllen og et Navn som Gammelborg ell.
Navn paa -sted minder om dens Sted (Trevad
ved Skive; Rusted Mølle i Salling). Ikke faa
Hovedgaarde ell. middelalderlige
Selvejergaarde uden for Byen har endnu i 17. Aarh.
bevaret Tilknytning til en enkelt Bondegaard i
Byen, der f. Eks. ligger »under Gaardsens Takst
ell. paa Gaardsens Enemærke«, og som mulig
er Storgaarens Modergaard eller opr.
Avlsgaard i Byen. Af den foregaaende Behandling
af Byerne paa -sted, -tofte, -by og -thorp
fremgaar det ogsaa, hvor hyppigt Storgaarden ell.
dens Brydegaard har udviklet sig til en By,
men i Tiden før Vikingetid maa formodentlig
Byen være den opr., Storgaarden den senere
Bebyggelse, idet en Stormandsklasses Opstaaen
og Underhold sandsynligvis kræver
Tilstedeværelsen af menige Bønder, baade fri og ufri,
og af deres L.
Undertiden faar vi Støtte for disse
Formodninger om spcial Forskel i Oldtidens Historie,
som den berettes paa vore Runestene, der maa
antages rejste af og over en Stormandsklasse
af Goder, Thuler, Thegner og Drenge. I
Skamby paa Fyn, Herredsbyen for Skam Herred,
fandtes et Ornum med sin Ornumgaard, og Ø.
f. Byen ligger et Salskær, nær ved den
Runesten, Glavendrup-Stenen, der er rejst over »Alle
Solve, Viens Gode, hæderværdig Thegn« som
vel maa antages at have været Skam Herreds
Præst og Lovsigemand, i Lighed med de isl.
Goder. Fra Sjælland kender vi »Gunvald,
Roald’s Søn, Thulen paa Salhøje«, hvis Sten var
rejst nær Blodhøj (Blotehøj?) ved Snoldelev,
Naboby til Herredsbyen Tune. Andre
Eksempler kan findes i Marknavnene, f. Eks. i Saltofte
ved Thorø en Gode-Mose; i L. Salby et
Godebjerg; nær ved Ars Herreds Tingsted, mellem
Ubby og Frankerup, findes Voldstedet Børren
(Borgen) og Tulbjerg. Ved Herredsbyen Lynge
laa Store Toelbjerg ell. Tolebierg Aas, og nær
ved Bastrup Sø, hvor der endnu er Ruiner af
et middelalderligt Slot, findes et Ornum og
Navnet Salevad, der minder om en Stormands Sal,
muligvis Thulens i Lynge Herred. Der kan
findes c. 35 Navne med Tul-, oftest kun eet i
hvert Herred, hvad der kunde tyde paa, at der
har været langt fl. Thuler i Danmark end
Thulen i Salløv, og en Gennemgang af vore
Marknavne vil sikkert, bringe mange »Sale« eller
»Borge« for Dagen, der kan antages at være
Forløbere for senere Tiders Sædegaarde og
Borge. Ikke blot ældre Stormandsgaarde, men
ogsaa Kult- og Tingsteder, Befæstninger o. a.
Kulturlevn vil ofte mindes i et Marknavn paa
gl. Bebyggelsers Enemærker, saaledes som man
i det hele faar et stærkt Indtryk af den
herskende Konservatisme i Navngivning og
Markordning, en trofast Holden det gl. i Hævd, der
lover godt Udbytte for Forskeren, ogsaa m. H.
t. vore L.’s Historie i Oldtiden, saafremt dette
store og hidtil væsentlig unyttede Stof
inddrages i Undersøgelsen.
Den danske Bebyggelseshistorie fra
Jernalderen nedefter er som sagt endnu kun i sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
