- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
374

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landsby - Landsbyvedtægter - Landsdommer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vorden, og hvis den skal kunne naa til
sandsynlige Resultater, vil den Utvivlsomt komme
til at bygge baade paa arkæol.,
stednavnehistorisk, topografisk-geografisk og alm.
historisk-landøkonomisk Kildestof. Alene ud fra en
Sammenfatning af disse forsk. Kilders Vidnesbyrd
vil L.’s Opstaaen og senere gradvise Udvikling
gennem Tiderne kunne klarlægges; (Litt.:
M. H. t. L.’s indre Forfatning og Bygning samt
Landbrugets Drift, se Ejerlag,
Jordfællesskab, og den der citerede Litt., der ofte
behandler Emnet for denne Artikel, og hvortil
kunde føjes K. Rhamm, »Beiträge z.
germ.-slav. Altertumsk.«, I—II [Hannover 1905]; Johs.
Steenstrup
, »Indl. Studier over de ældre
danske Stednavnes Bygning« [Vidensk. Selsk.
Skr«, 1909]; »Hist. Tidsskr.«, 6. Rk,, VI, S. 358
ff.; »De danske Stednavne« [1918]; »Namn och
Bygd« [1913] ff., udg. af J. Sahlgreen, der
dels rummer vigtige Specialafh. [f. Eks.
Marius Kristensen, »Nogle sydslesvigske
Landsbynavne«, 1914, S. 46 ff.], dels Oversigt
over nordisk Stednavne-Litt.: Sophus
Müller
, »Vor Oldtid«. »Vej og Bygd i Sten- og
Bronzealderen« [»Aarb. f. n. Oldk.«, 1904]; jfr
ogsaa J. T. Lundbye, »Fortid og Nutid«, II,
S. 130 ff.; Andreas M. Hansen,
»Landnaam i Norge« [1904]; O. Rygh, »Norske
Gaardnavne« med Indl.; O. Hellquist,
»Namnen på -inga, -unga, -anga«; G. Schütte,
»Navne paa -inge« [Univ. Jub., Bl. II];
»Kortetypens aldersrang« [»Nordisk Tidsskrift for
Filologi«, 4. Række VIII]; H. V. Clausen,
»Studier over Danmarks Oldtidsbebyggelse«,
med Kort [»Aarbog for nordisk Oldkyndighed«,
1916]; Samme, »Danske Studier« [1918], S.
137 ff.; Vilh. Lorenzen, »Danske
Herregaarde« [1922]; jfr »Fortid og Nutid«, H. V. la
Cour
, »Fortid og Nutid«, I [1923]; O.
Schlüter
, »Deutsches Siedelungswesen« [i Hoop’s
Reallex.]; Viggo Brøndal, »Vore
Stednavne« [F. U. F. Grundrids Nr 309, 1922];
Henrik Larsen, »Sjællands L. og
Landsbynavne« [»Fortid og Nutid« 1923]).
Svend Aakjær.

Landsbyvedtægter kaldes de i ældre Tid
for de enkelte Landsbyer gældende Vedtægter,
der ordnede Landsbysamfundets indre Forhold,
dels dets Forfatning, dels de mange af
Jordfællesskabet udspringende Berøringer mellem
Beboerne, dels endelig, hvor Byen dannede et
Gilde, de derved fremkaldte Forhold (se
nærmere Ejerlag og Jordfællesskab). I
de yngre Vedtægter er der dog ogsaa ofte
optaget alm. Politiforskrifter. Visse Bestemmelser
af det her omtalte Indhold fandtes i selve
Lovgivningen, saaledes i de middelalderlige
Landskabslove, men det var L.’s Opgave at danne
et Supplement til disse ved at give mere
specielle og efter den enkelte Landsbys Forhold
afpassede Regler. Opr. beroede de kun paa
mundtlige Aftaler, men senest siden 16. Aarh.
affattedes de ofte skriftligt. Dog er der endnu
fra denne Tid kun bevaret faa skrevne
Vedtægter. Flertallet af disse stammer først fra
sidste Halvdel af 17. og fra 18. Aarh., og
adskillige Landsbyer naaede maaske overhovedet
ikke at faa nogen skrevet Vedtægt.

L. kaldes i Kilderne med mange forsk. Navne,
Vide ell. Videbrev (af den Bøde [vitæ], som
ramte Overtrædere af dem), Bylov, Byskraa,
Grandebrev, Grandelov o. fl. Vedtægternes
Omraade faldt i Reglen sammen med en Landsby,
men kunde ogsaa omfatte fl. Byer ell. et Sogn.
De vedtoges af Bymændene paa Gade- eller
Grandestævne, og der var, i det mindste siden
Slutn. af 15. Aarh., ingen Tvivl om, at
Flertallets Beslutning var bindende for Mindretallet.
Beslutningerne bekræftedes ofte bagefter paa
Tinge, hvor Vedtægterne i hvert Fald blev
læste. I senere Tid indhentedes næsten altid
Herskabets Samtykke, og en Gang imellem var det
dette, der selv tog Initiativet til
Nedskrivningen. Paa Krongodset traadte Øvrigheden i
Herskabets Sted, men i øvrigt blandede det
Offentlige sig ikke i Affattelsen af Vedtægterne.
Skønt D. L. 3—13—31, der gentager den ældre
Rets Bestemmelser om L., aldrig er ophævet,
har Vedtægterne forlængst ophørt at have Bet.,
nøje knyttede, som de var, til Ejerlaget og
Jordfællesskabet. I de senere Aar er de
bevarede Vedtægter blevet samlede i P. Bjerge
og Th. Søegaard, »Danske Vider og
Vedtægter«, I—III (Kbhvn 1904—20).
P. J. J.

Landsdommer. Opr. udøvedes den
dømmende Myndighed paa Landstingene (s. d.) af
det paa Tinget forsamlede Folk, der kunde
fatte gyldige Beslutninger uden Samtykke af
Kongen. Siden henimod 1300 synes det
imidlertid at være blevet Opfattelsen, at
Landstingenes Afgørelser af Retssager for at have
Gyldighed skulde stadfæstes af en Repræsentant
for denne, og i de ældste Efterretninger, som
haves herom, finder man endnu Tingets
Beslutning og Stadfæstelsen tydelig holdt ude fra
hinanden. Meget tidlig smeltede de dog
sammen til en enkelt Akt, og dette hang vistnok
sammen med, at der siden Beg. af 14. Aarh.
fremkom en særlig Klasse af Embedsmænd med
det Hverv at sidde Ret paa Kongens Vegne paa
Landstingene, hvor de ikke blot fik Ledelsen af
Forhandlingerne, men ligefrem afsagde
Dommene i Forening med de mere ansete bl. de
tilstedeværende. Disse Embedsmænd kaldtes
paa Dansk for L., medens de lat. Kilder bruger
forsk. Benævnelser om dem, hyppigst rector
ell. judex placiti generalis. Medens L. som
nævnt opr. dømte sammen med andre, gled
den dømmende Myndighed senere helt over til
ham, hvad der i hvert Fald siden Beg. af 16.
Aarh. er Eksempler paa, og endelig fuldbyrdet
blev denne Udvikling 1597, idet det da
ligefrem forbødes ham at tiltage andre som
Meddomsmænd. Siden da var L. Enedommer paa
Landstinget, en Stilling, han bevarede, saa
længe Landstingene bestod. Dog var der i
senere Tid ved de større Ting fl. Dommere, i
Jylland saaledes siden Kristian III’s Tid i
Reglen tre, af hvilke dog kun en enkelt behøvede
at være til Stede paa Tinget. I 18. Aarh. var
Antallet ved nogle af Tingene endnu større, og
det var da Reglen, at alle Dommere, som ikke
havde Forfald, skulde deltage i
Domsafsigelsen. Man sondrede paa denne Tid mellem
virkelige L. og Vice-L., af hvilke de sidste
nok deltog i Forretningerne paa lige Fod med
de virkelige Dommere, men ingen Løn fik,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0389.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free