Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landsdommer - Landsdown - Landseer - Land's End - Landsfader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forinden de ved Vakance rykkede op i
Stillingerne som saadanne. L. var allerede i
Middelalderen som oftest Adelsmænd, og at kun
fødte adelige kunde udnævnes dertil, sloges
udtrykkeligt fast i Lovgivningen fra Beg. af 16.
Aarh. og var derefter Reglen« indtil Enevælden.
Senere kunde ogsaa borgerlige beklæde
Embedet; men gennem hele 18. Aarh. var L.
ofte adelige og næsten altid tillige Godsejere.
L. i de skaanske Provinser fik efter disses
Afstaaelse til Sverige Titelen Lagmænd og
indtog senere Samme Stilling som de øvrige sv.
Embedsmænd af dette Navn (se Lagmand).
Jfr. endvidere Landstingshører.
I den nyeste Tid er Benævnelsen L. blevet
genoptaget af Retsplejelov 11. Apr. 1916,
hvorefter Dommerne i Landsretterne kaldes
saaledes.
P. J. J.
Landsdown [’£ändsda^un], Slette i det eng.
Grevskab Somerset, ikke langt fra Bath. Den
er kendt for det Nederlag, de kgl. Tropper
5. Juli 1643 led over for Skotterne og
Parlamentshæren.
N. H. J.
Landseer [*£ändsi.ə], eng. Kunstnerfamilie,
af hvis 8 udøvende Medlemmer her skal
fremhæves:
1) John L., Kobberstikker og Lærd
(1769—1852). I sidstnævnte Egenskab udgav han fl.
arkæol. Værker, som Stikker i Liniemanér
dyrkede han især Landskabet: Blade for
Thornton’s »Flora’s Tempel« (1805) o. a.
2) Thomas, Kobberstikker og Raderer
(1795—1880), Søn af foreg., Elev af Haydon og
særlig flink i Mezzotinto-Faget, har bidraget til sin
yngre Broder E. L.’s Popularitet ved sine
mange gode Stik efter dennes Arbejder (f. Eks.
»Hunden ved Havet«), stak ogsaa efter Rosa
Bonheur, udgav 1827 den med Bifald modtagne
Suite Karikaturraderinger: Monkeyana, senere
Characteristic sketches of animals og Tiger
hunting (1836).
3) Charles, Maler (1799—1879), Broder til
ovenn. Th. L., 1845 Akademimedlem, 1851—74
Kustos ved Akademiet, hvem han
testamenterede1 en betydelig Pengesum til Grundlæggelse af
L. scholarships, malede især Genre- og
Dyrstykker; i S.-Kensington-Museet »Andrew
Marwell«, i Nat. Gallery »Et Jødehus plyndre« og
»Clarisse Harlowe« (1833), i Berlins
Nationalgaleri; »Cromwell ved Naseby«. Slægten L.’s
Berømmelse skyldes dog ganske overvejende
4) Edwin Henry, Sir, Maler. f. 7. Marts
1802 i London, d. smst. 1. Oktbr 1873, Broder
til ovenn. Th. og C. L. Hans betydelige Talent,
udviklet under Vejledning af Faderen, Haydon
og Akademiet, brød allerede afgørende frem i
Barnealderen, 13 Aar gl kunde han udstille
offentlig med Held, og Ungdomsarbejder som
»Hundeportræt« (udst. 1817 paa Roy. Acad.),
»Hundekamp« (1819) og »Skt Bernhards Hunde«
(1820) gav allerede hans Kunst dens fremskudte
Stilling og viste dens blivende Karaktertræk
Han udfoldede nu efterhaanden en mægtig
Produktivitet — der nævnes i alt c. 1000 Arbejder
af L. —, var flittig Udstiller i Roy. Academy
og Brit. Institution, og med den stigende
Anseelse kom ogsaa al mulig ydre Honnør: 1826
blev han Assoeiate, 1830 Medlem af Akademiet,
1850 fik han Knight-Værdigheden o. s. fr. L.
har vel ofte været inde paa
Menneskefremstillinger som Hovedemne, men sjældnere med
afgjort Held (til Buckingham Palace fuldendte
han 1846 Fresken »Comus’ Nederlag« [efter
Milton]), han malede ogsaa Portrætter:
Dronning Victoria med Børn o. s. v. Hans Domæne
er Dyreverdenen. Det er et overmaade stort
Repertoire inden for denne, af Vildt og af
Tamdyr, han behersker, baade; gennem
indtrængende Kundskab til Dyrenes Drifts- og- Affektliv
og ved Evne for sikker Formgivning. I sine
fortræffelig komponerede Dyrbilleder interesserer
han Beskueren ved at lægge et stærkt udfalt
sjæleligt Spil Ind i Dyrenes Fremtræden, men
Tilbøjeligheden for det anekdotemæssige,
sentimentale og patetiske ell. humoristiske, gør
ofte Dyrene for menneskelige og skader deres
Tilforladelighed. Koloristisk set staar L.’s fint
og omhyggelig, men glat udførte Billeder ikke
højt, saa at Stikkene efter dem (Th. L.’s, 8.
Cousins’ o. a.’s) ofte giver det væsentlige. Til
hans berømteste Værker hører »Tilbage fra
Hjortejagt« (1827), »W. Scott med sine Hunde«
(1833), »Bolton Abbey« (1834), »Sovende
Jagthund« (1835), »Alexander og Diogenes« (Hunde,
1848), »Krig«, »Fred« (1846); »Newfoundlænder
ved Bredden«, »Svane angrebet af Ørne« (1869);
»Mennesket spaa’r, Gud raa’r« (Isbjørne), det
morsomme Hundebillede »Værdighed og
Uforskammethed« (dignity and impudence) o. m. a.
Henved en Snes Billeder, hvoriblandt fl. af de
nysnævnte, findes i Nat. Gal.; ogsaa mange i
South Kensington (»Hyrdens Sorg« etc.), i
Hertford House »Fra Højlandene«. L. raderede
ogsaa og var Billedhugger: Modellen til de
kolossale Bronzeløver ved Nelson-Statuen paa
Londons Trafalgar Sqfuare skyldes saaledes
ham. (Litt.: Memoirs of Sir E. L. [1874, udg.
af Stephens]: Biografier af Dafforne [1879];
Stephens [1880], J. A. Manson [1902) og
Katalog ved Graves).
A. Hk.
Land’s End [’£ändsend], Kap Landsend,
Englands syd vestligste Forbjerg, den
nordligste af de to Spidser, hvori Halvøen Cornwall
ender (Kap Lizard er den sydlige). Det ligger
paa 50° 4′ n. Br. og 5° 41′ 31″ v. L. f. Grw.
og bestaar af en 18 m høj uhyre Granitklump,
hvis tavleformede Lag af Bølgerne er
sønderbrudte i en Mængde Blokke, der ligger
opstablede som kyklopiske Mure. Paa Wolf-Rock, 13
km mod SV., staar et, 1870 fuldført, Fyrtaarn,
og 1,5 km uden for L. E. ligger Fyrtaarnet
Longships (fra 1793).
N. H. J.
Landsfader. Naar under det absolutte
Kongedomme Regeringen, saaledes som det i
Reglen var Tilfældet i Norge og Danmark,
førtes med Hensynsfuldhed og Bestræbelse for at
vise Billighed og Retfærdighed mod alle
Samfundsklasser, er det let forklarligt, at der
udviklede sig det Forhold mellem Suverænen og
Undersaatterne, at disse saa op til ham som
deres fælles Tilflugt, som »L.«, der omfattede
dem alle — umyndige som de i politisk
Henseende var det — med en lgn. myndig Omhu
og Forsorg, som Faderen i Forældrehjemmet.
Deraf opstod i 18. Aarh.’s blomsterrige Sprog
efterhaanden Benævnelsen *L.« om Monarken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
