- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
377

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landshøvding - Landskab - Landskabsgartneri - Landskabslove - Landskabsmaleri - Landskasse, Islands - Landskat (se Landehjælp) - Landskat (se Hartkorn) - Landskildpadder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indhente de tvende førstnævnte Tjenestemænds
Mening m. H. t. de dem underlagte Sager,
hvilken tilføres Protokollen. Uden for Lenene staar
dog Sthlm, hvor Overstatholderen, der
har en Understatholder ved sin Side, træder i
L.’s Sted. Om den tidligere L. paa Island, se
Island, »Forfatning og Forvaltning«, S. 563.
(C. V. N). K. B.

Landskab, en vis, ved naturlige etnografiske
ell. fra gl Tid vedtagne Grænser, særskilt Del
af et Land, en Provins. I administrativ
Henseende benyttes nu saa godt som ingen Steder
den gl. Landskabsinddeling. (Smlg. Land).
C. A.

Landskabsgartneri. Ved L. forstaas
Havekunst i landskabelig Stil, den saakaldte eng.
Havestil, der afløste den fr. Havestil og til
Dels endnu er den fremherskende i større
Anlæg (se Havekunst).
P. F.

Landskabslove. Saaledes plejer man at
benævne de fra 1. Halvdel af 13. Aarh.
stammende Optegnelser af derpaa den Tid inden
for de enkelte danske Lande gældende Ret.
Der er bevaret fem saadanne Optegnelser,
nemlig fra Skaane Skaanske Lov og Anders
Sunesøn’s lat. Parafrase af denne, fra Sjælland
Valdemar’s sjællandske Lov og Erik’s
sjællandske Lov, fra Jylland Jydske Lov. Af disse er
de fire første ikke-officielle Samlinger ell.
Retsbøger, indeholdende en Fremstilling af
Landsdelens Ret, og de svarer for saa vidt ikke til
deres Navn, som dog retfærdiggøres ved, at
de i senere Tid opfattedes og anvendtes som
Love. Jydske Lov er derimod en virkelig Lov,
der er givet af Kongen og sandsynligvis
vedtaget af Landstinget, men ogsaa den
indeholder dog fortrinsvis kun en Optegnelse af
gældende Ret. I øvrigt maa m. H. t. L. henvises
til Danmark, S. 602, og til Art. om de
enkelte Love.

L. bruges ogsaa i Sverige om de
middelalderlige sv. Retsbøger og Love, der kun var
gældende inden for enkelte Landskaber. De sv. L.,
der for Flertallets Vedk. er noget yngre end
de danske, stammende fra Tiden før og efter
Aar 1300, falder i 3 Hovedgrupper: 1.
Vestgötaloven (i to Redaktioner), Østgötaloven og
den i Brudstykke bevarede Smålandslov; 2.
Gotlandsloven; 3. Uplandsloven,
Södermannaloven, Vestmannaloven, Dalaloven og
Helsingeloven. For Värmland og Nerike vides der at
have eksisteret L., der nu er tabte. Ogsaa ang.
de sv. L. maa der henvises til Artiklerne om
de enkelte Love.
P. J. J.

Landskabsmaleri, se Marine- og
Landskabsmaleri.

Landskasse, Islands, i Modsætning til
Statskassen ell. »den alm. Statskasse« (isl.
Forfatningslov 5. Jan. 1874 § 25), benævnedes
Islands særlige Kasse; efter at der ved L. 2. Jan.
1871 om Islands forfatningsmæssige Stilling i
Riget var sket en Adskillelse mellem den
danske Stats alm. og Islands særlige Finanser.
Efter at Island ved den dansk-islandske
Forbundslov af 30. Novbr 1918 er blevet en
selvstændig, af Danmark uafhængig Stat, er
Islands særlige L. blevet Islands Statskasse
(ríkissjóður), jfr. Forfatningsloven for
Kongeriget Island af 18. Maj 1920 § 44.
K. B.

Landskat, se Landehjælp.

Landskat, se Hartkorn, S. 919. Iflg. L.
af 15. Maj 1903. er L. sammen med de andre
Stats-Hartkornsskatter bortfalden, fra 1. Juli
1904.
C. T.

Landskildpadder, en Gruppe af
Skildpadder af Slægten Testudo, der dog ikke omfatter
alle paa Landjorden levende Skildpadder.
Navnet L. anvendes derfor ogsaa undertiden som
Betegnelse for en hel Familie: Testudinæ, med
c. 20 Slægter og 150 Arter, men i denne Fam.
træffes alle Overgange mellem udprægede
Vanddyr og ægte Landdyr. Slægten Testudo, hvortil
Kæmpeskildpadderne (s. d.) hører,
tæller nogle og fyrretyve Arter, der er
udbredte over alle Verdensdele med Undtagelse
af Australien. Som Kendetegn for Slægten maa
fremhæves deres højt hvælvede Rygskjold, der
er stærkt forbenet, og deres udprægede
Klumpfødder, hvis Tæer er sammenvoksede helt ned
til de brede hovagtige Kløer. Baade det
skjoldklædte Hoved og de med store Skæl forsynede
Lemmer kan trækkes helt ind under Skjoldet.
Halen er kort baade hos Ungerne og de Voksne.
L. er meget langsomme Dyr, men bevæger, sig
dog med stor Kraft. De større Arter bærer uden
Vanskelighed et Menneske paa Ryggen. Bliver
de paa en el. anden Maade væltede om paa
Ryggen, er de næppe i Stand til at rejse sig
igen. L. lever af bløde Plantedele tillige med
Orme, Insekter og Snegle og graver sig i
Reglen Huller i Jorden. De er meget nøjsomme og
kan leve Maaneder igennem uden Føde. De
fleste Arter hører hjemme i det tropiske Bælte,
og alle Arter ynder stærk Solvarme. Deres
Størrelse er højst forsk., fra 7 cm til 1 1/2 m’s
Længde, I Europa lever der to hinanden
nærstaaende Arter, Testudo græca L. (Fig. 1) og
T. marginata Schoepff. Førstnævnte Art er
udbredt over Italien, Balkan-Halvøen, Syrien og
Middelhavslandene og indført i Sydfrankrig.
Længden af dens Skjold er c. 15 cm. Hunnen er
noget større end Hannen og kendes fra denne
ved sin kortere Hale, Hoved, Hals og Lemmer
har en graagrøn mørk Farve, og Skjoldets
Hornplader er sorte og gule. Om Sommeren nyder
den Solvarmen med stort Velbehag, men ved
Vinterens Beg. graver den sig ned i Jorden og
sover Vintersøvn indtil Foraaret. I Maj eller
Juni lægger den 8—15 kugleformige hvide Æg,
der er af Størrelse som smaa Nødder og
omgivne af en fast Kalkskal. I Italien bringer man

Fig. 1. Græsk Skildpadde (Testudo græca).
Fig. 1. Græsk Skildpadde (Testudo græca).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0392.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free