Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landsknægte - Landskron - Landskrona
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Regimentstaben, der bestod af Auditøren, Vagt-,
Kvarter-, Proviant- og
»Pfennig«-mesteren samt Profossen, og endelig
overgav Obersten Fanerne til
Underafdelingernes Fanebærere, de af ham udpegede
»Fähnriche«, hvilken Overrækkelse ledsagedes af en
højtidelig Tale. De af Obersten ansatte
Underafdelingschefer udnævnte selv Underafdelingens
Officerer — heraf en Løjtnant
(Stedfortræder) — Skriver, Kapellan og
Feltskær, og endelig valgte L. selv i
Underafdelingen de to saakaldte »Gemeinweibel«, der var
deres Repræsentanter ved Forhandlinger med
Underafdelingscheferne, og endvidere nogle
Underofficerer. Underafdelingen (Fähnlein)
inddeltes i Roder paa ti under en af Mandskabet
selv valgt Rodemester (Underofficer). En Fähnlein
formenes alt i alt at have haft en Styrke af
300—500 Mand. I hver Fähnlein fandtes et Par
»Førere«, der havde det Hverv at undersøge
Vejene. 10—16 Fähnlein dannede et
Regiment, men Benævnelsen Regiment og
Fähnlein havde kun administrativ Bet.; den taktiske
Enhed var Hoben. Der marcheredes uden
Marchorden i Flok; kom man i Nærheden af
Fjenden, formeredes en Fortrop, »den forlorne
Hob«, af lette Tropper med Skydevaaben; den
efterfulgtes af Groset, »der helle Haufen«.
Sidstnævnte dannede en kolossal Firkant (Kvadrat),
»Gevierthaufen«, med Geledderne tæt bag
hverandre; de lange Lanser tillod, at 6 Geledder paa
én Gang kunde fælde disse; Skytter anbragtes
paa alle Ydersiderne, senere i særlige
Skyttefløje paa Hjørnerne. Forinden Sammenstød med
Fjenden knælede L. først til Bøn, rystede
Støvet af deres Klæder og Sko og tog en lille
Klump Jord i Munden i St f. den hellige
Hostie. Undertiden traadte enkelte bekransede L.
frem foran Fronten og udfordrede jævnbyrdige
Modstandere til Tvekamp. Var denne endt, gik
Hoben frem under Trommeslag, ledsaget af
Sang; blev der angrebet fra fl. Sider, fældedes
Spydene til disse, og der fremkom det saakaldte
»Pindsvin«. Kampen var i Reglen yderst blodig.
L. forstod ogsaa i Forsvaret at anvende svært
Skyts og at anlægge passive Hindringer.
Mærkeligt var Retsvæsenet bl. L. Der fandtes to forsk.
Slags Krigsretter. Den ene var en Edsvorneret,
bestaaende af 12 udvalgte Dommere; Auditøren
var Præses og Profossen offentlig Anklager.
Den anden Krigsret havde Navnet »de lange
Spyds Ret« og var en mere offentlig Ret. Naar
Forbryderen var anklaget af Profossen, stødtes
Fanerne omvendt i Jorden, indtil Regimentet
ved Synderens Afstraffelse var blevet ærligt
igen. Vidnerne afhørtes offentlig, og ved
Haandsoprækning dømtes den anklagede
skyldig ell. fri af de valgte Dommere. Lød
Dommen paa skyldig, blev der gaaet i Forbøn for
Synderen, og naar Forbønnen ikke toges til
Følge, eksekveredes Dommen. Dødsstraf var
meget alm. Var den dømte Pikener,
fuldbyrdedes den ved, at han maatte løbe gennem
Rækker af spydbevæbnede L.; var han Skytte, saa
led han Døden ved Skydning. Ved
Institutionens Oprettelse opfyldte L. enhver Fordring,
der kan stilles til veldisciplinerede og dygtige
Tropper. Med Hæder deltog de i Kampen,
særlig under deres berømte Fører Georg von
Frundsberg, og Organisationen har paa mange
Punkter været grundlæggende for den senere
Ordning af Fodfolket; men det gik hurtig
tilbage. Laster som Havesyge, Grusomhed,
Fraadseri, Drukkenskab og Usædelighed samt
desuden Mytteri holdt Indtog i Rækkerne og gjorde
snart L. til en Landeplage. Allerede i første
Halvdel af 16. Aarh. forekommer Eksempler
paa barbarisk Raahed og paa Mytteri, selv
over for den saa afholdte Frundsberg. At tjene
Penge blev Hovedsagen, og ofte nægtede L. at
yde Tjeneste i de afgørende Øjeblikke, forinden
Pengeudbetaling havde fundet Sted. Særlig
ødelæggende var Drukkenskaben og Spillesygen
(det bekendte Hasardspil »Landsknægt«
[Lansquenet] har Navn efter L.), og de unge Mænd,
der havde prøvet det fristende vagabonderende
Liv, mistede Lysten til fredelig, borgerlig
Syssel. I Krigen fulgtes Landsknægtregimentet af
et uhyre Tros, hvori der fandtes en stor Skare
Kvinder og Børn. Med Udgangen af 16. Aarh.
forsvinder Navnet. (Litt.: Barthold,
»Georg von Frundsberg und das deutsche
Kriegshandwerk« [Hamburg 1833]; Wesseley, »Die
L., eine kulturhistorische Studie« [Görlitz 1877);
Blau, »Die deutschen Landsknechte« [smst.
1882]).
(B. P. B.). E. C.
Landskron [’lantskro.n], By i det østligste
Böhmen, Tschekkoslovaklet, Hovedstad i
Distriktet L. ved Jernbanelinien Rudelsdorf—L.,
har c. 1600 Indb., som Kommune 5800 tyske
Indb. Der findes et Slot, et Overgymnasium, en
Statsvæverskele samt Lærreds-, Katuns- og
Cigarfabrikation, Bryggeri. I Nærheden findes
Ruinerne af Borgen L.
N. H. J.
Landskrona, By i Malmöhus Len, ligger paa
en i Øresund udskydende Odde, uden for
hvilken Øen Gråen ligger. L. bestaar af den egl.
Stad samt de saakaldte »Værn«, Forstæder i
N. og Ø., der nu er i Færd med at bygges
sammen med hverandre og med den øvrige By.
Den indre By er regelmæssig bygget med brede,
lige Gader, som omgives af smukke Huse,
medens Forstæderne faar mere Afveksling. Fra N.
fører den smukke Norra infartsgatan forbi Slots-
og Stadsparkerne indtil Gamla torget, hvor
den støder sammen med Östergatan og
fortsættes i Storgatan. Ved Torvets Sydside ligger
det smukke, 1882—83 byggede, gotiske Raadhus.
Stor Interesse har det af Volde og Grave
omgivne Citadel, der byggedes under Christian
III og nu for største Delen er
Tvangsarbejdsanstalt for Kvinder, medens en ringe Del bebos
af en Husarafdeling. Af andre Bygninger maa
anføres: Sofie-Albertine-Kirken,
Artillerikasernen samt Skånska Sockerfabriks Aktiebolagets
Hus. Lige uden for Byen ligger Anlægget
Karlslund, hvor der 1906 anlagdes en
Medicinalplanteavlsanstalt (»Esperanza«). L. har en
udmærket naturlig Havn mellem Gråen og Byen,
og et nyt stort Havneprojekt er under
Udførelse. Hovednæringsvejene er Industri, Handel
og Skibsfart. 1908 havde L. 73 Fabrikker med
1900 Arbejdere og en Tilvirkningsværdi af c.
18 Mill. Kr, hvoraf 5,6 Mill. Kr kom paa et
Sukkerraffinaderi (grundlagt 1852). Desuden
findes en stor Kunstgødningsfabrik, Dampmølle,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
