Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landslov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en tidsmæssig og saa vidt muligt mod
Ensartethed sigtende Omredaktion af hver enkelt
af de hidtil gældende 4 Provinsiallove, Frosta-,
Gula-, Eidsiva- og Borgartingslovene (se disse
Art.). 1267 bragte Kongen da ogsaa en ny
Gulatingslov og Aaret efter en ny Lovbog for
det Søndenfjeldske til Vedtagelse paa vedk.
Lagting. Den ny Gulatingslov havde optaget det
meste af det ny Stof fra den ældre
Frostatingslov, og derved var der banet Vej for en fælles
Lovbog for det vestenfjeldske og nordenfjeldske
Norge, og efter samme Mønster blev der
udarbejdet en ny Lovbog for Island (Járnsiða). Paa
samme Maade maa den fælles Lovbog for Viken
og Oplandene have været en Sammenarbejdelse
af de ældre Borgar- og Eidsivatingsbøger. Efter
denne Plan vilde Norge faa 2 Lovbøger i St f.
4. Da Kong Magnus 1269 paa Frostating
forhandlede med Thrønderne om en tilsvarende
Revision af deres Lov, mødte han Modstand fra
den myndige, nytiltraadte Ærkebiskop Jon
Røde, og den Bemyndigelse, han fik,
indskrænkedes udtrykkelig til en Reform af den
verdslige Ret, medens de to først omarbejdede
Lovbøger i Lighed med deres Forgængere tillige
indeholdt »Kristenretten«. Denne »Kristenret«
er bevaret i de saakaldte nyere Gula- og
Borgartings Kristenretter, som giver et Indblik i
Forskellen mellem den østlandske og den
vestlandske Lovbogstype. Da »Kristenretten« for
Frostatingslagens Vedk. var unddraget den kgl.
Lovrevision, har Kong Magnus ell. hans
Raadgivere fattet den Plan at sammenarbejde den
vestlandske og den østlandske Lovbogstype til
en fælles L. for det hele Land. Dette store
Arbejde er udført i Lovreformens 2. Tidsafsnit,
1271—74. Ved en Række enkeltvis gennemførte,
principielt vigtige Lovforandringer inden for
Strafferetten, Privatarveretten og
Tronfølgeordningen forberedte man et paa mere moderne
Gundsætninger hvilende, fuldkomment
Retsfællesskab for det hele Land, og den Lovbog,
der Sommeren 1274 forelagdes Frostating (ell.
maaske snarere Gulating) til Vedtagelse, var
derfor, uagtet den formelt kun var en
»Frostatingslov« ell. »Gulatingslov«, i Virkeligheden en
L. Som »Kong Magnus Lagaböter’s L.« har da
ogsaa Efterverdenen betegnet den. Indholdet er
væsentlig en Sammenarbejdelse af den
reviderede Gulatingsbog af 1267, og den østlandske
Lovbog af 1268. Navnlig er store Partier af
Landsleiebolken hentet fra den sidste. Derhos
synes man paa ny at have gennemgaaet de
ældre Lovbøger og optaget enkelte Afsnit fra
disse. Det hele Stof er gennemarbejdet paa ny,
for at frembringe en harmonisk Lovtekst,
hvilket dog ikke altid er lykkedes. Pieteten for
de gl. Tekster har medført adskillige
Anakronismer. Foruden de ældre norske Lovbøger
har ogsaa den isl. Graagaas og de omtr.
samtidige danske Lovbøger været benyttede som
Kilder. Det hele sammenholdes ved en Række i
særskilte Paragraffer ell. kortere indskudte
Bemærkninger fremlagte Betragtninger over
Rettens og dens Haandhæveres, navnlig Kongens,
Opgave. Politisk betegner disse Betragtninger
Overgangen fra det tidligere
patriarkalsk-demokratiske Kongedømme til Kongen »af Guds
Naade«. Det yngre Kongedømmes religiøse
Karakter fremtræder ikke mindst i den
Omstændighed, at L.’s Anordninger om Kongemagt og
Tronfølge er samlede i en »Kristendomsbolk«,
hvilken saaledes sammen med
Landeværnsbolken udgør dens offentligretlige Del. Omvendt
finder Hensynet til Hierarkiets Krav paa
selvstændig Beherskelse af det hele kirkelige
Retsomraade sit Udtryk i den saakaldte
Kristendomsbolks fuldkomne Mangel paa didhørende
Bud. L. savner m. a. O. det Afsnit, som i de
ældre provinsielle Retsbøger hedder
»Kristenretten«. For øvrigt er L. inddelt i i alt 10
»Bolker« og disse igen i »Kapitler«. Af
Bolkerne er alene den første; Thingfarebolken,
redigeret ulige for de 4 store Lagdømmer,
hvoraf Riget dengang endnu bestod. For saa
vidt havde det fremdeles en vis Mening at
benævne de 4 Hovedrecensioner af Loven efter de
4 Lagting, en Udtryksmaade, som ogsaa er
opretholdt i de dansk-norske Overs. fra 16. Aarh.
I Tidens Løb blev de 4 Udg. af L. saa vidt
forsk. og saa bestemt knyttede til visse
Landsdele, at Retsenheden delvis atter gik tabt. De 4
gl. Lagdømmers Opdeling i fl.
Lagmandsdømmer nødvendiggjorde ogsaa en sædvanemæssig
Regulering af de enkelte Lovudgavers stedlige
Virkekreds. Den dygtige Lagmand i Tönsberg
(1573—81), Hans Jakobsson Lo, oplyser, at
Borgartingsloven bruges i Borgesyssel, Vigen og
Bohuslen, Eidsvoldsloven i Oslo, paa Agdesiden
og Oplandene, Gulatingsloven i Bergen og
Stavanger og Frostatingsloven i Trondhjem og
Jæmteland. Men til Trods for disse
Indrømmelser til den gl. Partikularisme var det ikke desto
mindre en enestaaende Bedrift, at Magnus
Lagabøter formaaede at gennemføre Rigets
Retsenhed i en Tidsalder, da de europ. Staters
indre Retssplittelse ellers næsten overalt
vedblev at afsætte lokale og partikulære Særretter
af enhver Art; Ved Siden af L. gjaldt derimod
i Norge alene dens for Købstæderne
udfærdigede Omarbejdelse (»Byloven«), den Hird- og
Embedsvæsenet omhandlende Hirdskraa samt
Kristenretten. I Henseende til Tiden forblev den,
siden 1604 dog i den overarbejdede Overs., der
er kendt under Navn af Kong Christian IV’s
Norske Lov, Norges gældende Lovbog lige til
1687, da den endelig afløstes af Christian V’s
Norske Lov. Selvfølgelig havde den i Løbet af
disse 400 Aar ikke kunnet undgaa i en Mængde
Enkeltheder at blive erstattet ved nyere
»Retterbøder« og Forordninger. Navnlig var den
første Menneskealder efter L.’s Emanation samt
Tidsrummet efter Reformationen meget
virksomme paa Lovgivningsomraadet. Men først
Nydannelserne under Christian IV kan siges at
have bidraget til at udhule selve Kernen i L.’s
for sin Tid vel sammenføjede Retssystem. — Af
L. haves i alt 39 omtr. fuldstændige.
Pergamentshaandskriften, hvoraf de allerfleste
hidfører fra Tiden før den sorte Død. De opbevares
især i Bibliotekerne i Kbhvn og Sthlm. I
Trykken Udgaves L. tørste Gang af Thorkelin under
Titlen Leges Guta-Thingenses sive Jus commune
Norvegicum (Kbhvn 1817). Allerede tidligere var
den dog i Overs. blevet optaget i Paus’
Lovsamling (Kbhvn 1751—52. Nu foreligger den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
