- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
384

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landsnegle - Landsogn - Landsoverret - Landsoverskatteraadet - Landsretssagfører - Landsretter - Landssekretær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forgællesneglene. De sidstnævnte, der opr. hører hjemme i
Havet, udgør kun 1/7 af L. De Forgællesnegle,
der har vænnet sig til Livet paa Land, har
mistet deres Gæller og omdannet Kappehulen til
en Lungehule. Da de har beholdt deres
Skallaag, kendes de let fra de ægte Lungesnegle.
L. er udbredte over hele Jorden undtagen i de
boldeste Polaregne. De fleste ynder varme og
fugtige Steder og er særlig talrige paa
tropiske Øer, men de mangler ikke fuldstændig
selv i de tørreste og goldeste Ørkener. Som en
Hovedregel kan det anføres, at de Arter, der
er udsatte for stærk Kulde, har en fin og tynd
Skal, ligesom de, der opholder sig paa meget
fugtige Steder, medens Arter, der ynder
varme og mindre fugtige Lokaliteter, har en tyk
og fast Skal. Ude i Naturen spiller Dyrene en
Rolle ved at tjene til Føde for en Mængde
forskellige Dyr, særlig for Fugle. Adskillige menes
at have Bet. for Blomsternes Bestøvning.
Enkelte Arter er skadelige for Mennesket, f. Eks.
Agersneglen og Kældersneglen, der ligesom
Mus, Rotter og Graaspurven følger med
Europæerne til alle fremmede Verdensdele.

En Del Arter anvendes som Næringsmiddel
paa forsk. Steder, navnlig i Vest- og Sydeuropa.
Da L. er meget stedbundne og i Reglen ikke
har nogen vid Udbredelse, er de zoogeografiske
Inddelinger, der baseres paa deres Udbredelse,
meget værdifulde. (Se i øvrigt Lungesnegle,
Prosobranchia og Snegle).
(A. C. J.). C. M. S.

Landsogn bruges foruden om ethvert paa
Landet liggende Sogn ogsaa om de til
Købstadsogne hørende Landdistrikter, naar de danner
selvstændige Sognekommuner. I Alm. er dette
ikke Tilfældet, idet den Slags Distrikter som
oftest i kommunal Henseende er delvis
forbunden med Købstaden og derfor kaldes
Købstadlanddistrikter.
P. J. J.

Landsoverret. I den danske Stat fandtes
tidligere 4 L. L. i Kbhvn, der var forenet
med Hof- og Stadsretten, var Overret for
Østifterne, Bornholm og Færøerne, L. i
Viborg Overret for Nørrejylland, L. i
Christianssted paa St Croix (kun beklædt med
en enkelt Dommer) Overret for de
dansk-vestindiske Øer, og L. i Reykjavik Overret for
Island. Den vestindiske L. ophævedes ved L. 22.
Marts 1907, og de under den hørende Sager
henlagdes til L. i Kbhvn. L. i Kbhvn og Viborg
afløstes ved Retsplejelovens Ikrafttræden 1.
Oktbr 1919 af Landsretterne smst. Den isl. L.
bortfaldt, efter at Forholdet mellem Danmark
og Island er ordnet ved den dansk-isl.
Forbundslov af 30. Novbr 1918 (se Island,
»Forfatning«, VII).
E. T.

Landsoverskatteraadet oprettedes i
Danmark ved L. af 8. Juni 1912 som øverste
Appelmyndighed m. H. t. Ligning af Indkomst- og
Formueskat. Det bestaar af 2 af Kongen; 3 af
Finansministeren samt 4 af Rigsdagen (2 af
hver Ting) valgte Medlemmer. Indankning af
Skatteraadenes Afgørelse kan foretages af de
skattepligtige, af Ligningsmyndighederne samt
af enkelte Medlemmer af Skatteraadene. Men
ved Siden af at virke- som Appelinstans har L.
som selvstændig Opgave at virke hen til
Ensartethed i Skatteligningen for hele Landet og
øve en Kontrol med samme. Saaledes kan L.
af egen Drift ell. efter Finansministerens
Begæring undersøge Rigtigheden af Ligningerne
og er berettiget til at sende dem tilbage til
Skatteraadene til Forandring ell. til selv at
foretage Ændringer deri. Hvervene som
Formand, Næstformand og Sekretær er
Embedsstillinger; medens de øvrige Medlemmer lønnes
med Honorarer.
C. T.

Landsretssagfører er Betegnelsen for de
Sagførere, som er berettigede til at procedere
for Landsretterne; de er tillige mødeberettigede
for sideordnede og underordnede Instanser. For
at opnaa Bestalling som L. udfordres dels en
teoretisk Uddannelse nemlig fuldstændig jur.
Eksamen (mindst med Karakter haud I), dels
en 3-aarig praktisk Foruddannelse som Sagfører
i Underinstansen ell. som Fuldmægtig hos en
ved Landsretten mødeberettiget Sagfører;
ogsaa enkelte andre Virksomheder kan komme i
Betragtning som Foruddannelse. Endvidere
skal den paagældende underkaste sig en Prøve
for Landsretten ved at udføre 3 Retssager med
mundtlig Domsforhandling. — Betegnelsen L.
skriver sig fra den Nyordning af Retsplejen,
som traadte i Kraft 1. Oktbr 1919, og svarer i
alt væsentlig til den ældre Betegnelse
Overretssagfører.
K. Hch.

Landsretter. Medens Forholdet før
Retsplejelovens Ikrafttræden 1. Oktbr 1919 var det,
at enhver borgerlig Sag saavel som enhver
Straffesag uden Hensyn til dens Størrelse paadømtes
ved Underret og derfra — med visse
Begrænsninger (se appellabel) — kunde indankes
for Overret og Højesteret, har Retsplejeloven
indført det i det øvrige Europa alm. System
med normalt kun to Instanser, for hver Sag,
idet Paadømmelsen af de mindre Sager
begynder ved Underretten, hvorfra de kan indankes
for Landsret, men ikke uden særlig Tilladelse
videre, medens Paadømmelsen af de større
Sager begynder ved Landsret, hvorfra de kan
indankes for Højesteret. Grænsen mellem
Underretssager og Landsretssager er for
borgerlige Sagers Vedk. ved Lovens § 225 draget
saaledes, at visse Arter af Sager, saasom
Servitutsager, Vekselsager, Paternitetssager,
Tyendesager nu fl. samt i øvrigt Sager, hvis Værdi
ikke overstiger 800 Kr, er Underretssager,
medens de andre er Landsretssager. For
Straffesagers Vedk. drages Grænsen ved en Række
komplicerede Regler i Lovens § 687. Tendensen
i de dels alt givne, dels paatænkte Tillægslove
til Retsplejeloven gaar i øvrigt i Retning af at
udvide Underretternes Kompetence.

L., der er kollegialt sammensatte Retter, er
3 i Tal, nemlig Østre L. i Kbhvn for
Østifterne (derunder Kbhvn), Vestre L. i Viborg
for Nørrejylland og Søndre L. i Sønderborg
for Sønderjylland. I hver Sags Behandling og
Afgørelse skal som Regel mindst 3 af Rettens
Dommere deltage. — Om den isl. L., der er en
politisk Domstol af særlig Art, se Island,
S. 566.
E. T.

Landssekretær. Da der ved den islandske
Forfatningsændringslov af 3. Oktbr 1903 første
Gaag indførtes en særlig isl. Minister, bosat i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0399.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free