Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landsting - Landstingshører - Landstingsret - Landstingsrider - Landstingssekretær - Landstingsskriver - Landstorm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
andet Kammer og fremgik af ganske samme
Vælgere som dette, og at man væsentligst søgte at
fremkalde Forskel mellem Kamrene derved, at
Valgene til L. foregik i større Kredse og for
længere Tid (8 Aar), og at der til L. krævedes
særlige strengere Valgbarhedsbetingelser
(Skatteindtægt af 1200 Rdlr og 40 Aars Alder samt
delvis Bopæl i Landstingskredsen). Derhos
indførtes ogsaa den yderligere Forskel, at Valgene
til L. foregik indirekte gennem Valgmænd,
medens Valgene til Folketinget var direkte. En
ren Efterligning efter det belg. Mønster var det,
at medens begge Ting i øvrigt blev ligestillede,
og ogsaa begge i lige Grad var opløselige, fik
Folketinget en Fortrinsstilling fremfor L.
derved, at det alene fik Ret til at anklage
Ministrene og Ret til først at faa den aarlige
Finanslov til Behandling.
Denne Sammensætning af L. bestod dog kun,
og alene for Kongerigets Vedk., indtil 1866. I
Mellemtiden var der ved Grundloven for
Kongeriget Danmarks og Hertugdømmet Slesvigs
Fællesanliggender af 18. Novbr 1863, der afløste
Monarkiets Etkammerforfatning af 2. Oktbr
1855, midlertidig skabt en ny
Folkerepræsentation for Danmark og Slesvig, Rigsraadet,
hvori det ene af de to Kamre ogsaa bar
Navnet L. Dette blev dog meget forsk. fra
Rigsdagens L., idet det kom til at bestaa dels af
Kongevalgte, udnævnte paa 12 Aar, og dels af
Medlemmer, valgte af Mænd med mindst 1200
Rdl. aarlig Indtægt. Efter Hertugdømmernes
Afstaaelse 1864 blev det nu Problemet at
komme ud af den urimelige forfatningsmæssige
Tilstand, hvori Danmark befandt sig efter
Lemlæstelsen med to Folkerepræsentationer, en
Rigsdag og et Rigsraad, med tilsammen 4
Kamre. Løsningen af dette Problem blev
Grundloven af 28. Juli 1866. Rigsraadet bortfaldt, men
til Gengæld blev L. i Rigsdagen helt omændret
og vidt forsk. fra Folketinget, idet det nu kom
til at bestaa dels af 12 af Kongen paa Livstid
udnævnte Medlemmer og, dels af folkevalgte
Medlemmer, der, bortset fra Færøerne, valgtes
ved indirekte Valg og ved Hjælp af
Forholdstalsvalgmaaden til Hælvten af alm. og til
Hælvten af privilegeret Valgret, se nærmere ang.
dette L.’s Sammensætning Danmark,
»Statsforfatning og Statsforvaltning«, Bd V, S. 558.
Heller ikke denne Ordning af L. blev af lang
Varighed, idet det ny L. hurtigt kom i
Konflikt med Folketinget, en Konflikt, der endelig
først afsluttedes ved Gennemførelsen af
Grundloven af 5. Juni 1915, hvorved L. paa ny
underkastedes en indgribende Omdannelse. Se
ligeledes ang. denne Forfatningskamp og ang.
det ny L.’s Sammensætning Danmark,
»Statsforfatning«, Bd V, hvortil maa føjes, at
den ny Grundlov af 1915, efter omsider at være
sat i Kraft 21. Apr. 1918, allerede paa ny 1920
p. Gr. a. de sønderjyske Landsdeles
Indlemmelse er undergaaet forsk. Ændringer, der
ogsaa har paavirket L.’s Sammensætning.
Navnlig er nu Antallet af L.’s Medlemmer i Grl.’s
§ 36 fastsat saaledes, at det ikke maa overstige
78, medens det tidligere var fikseret til 72, og
at L. selv nu skal vælge 19 Medlemmer mod
tidligere 18. Ved Valgloven af 11. Apr. 1920 er
L.’s Medlemstal dog indtil videre ikke sat
højere end til 76.
Ved L. i Sverige forstaas de højere
kommunale Raad, der svarer til de danske og
norske Amtsraad, og som tillige sammen med
Valgmænd fra de Byer, der staar uden for
Landstingsinddelingen, vælger Medlemmerne af
Rigsdagens 1. Kammer, se Sverige,
»Statsforfatning og -forvaltning«.
K. B.
Landstingshører, opr. ogsaa undertiden
Landstingssaghører (lat. auditor
placiti generalis) synes i 14. og til Dels 15. Aarh.
brugt i Flæng med Landsdommer om den
Embedsmand, der stod i Spidsen for Landstinget,
men kom siden Udgangen af Middelalderen til
at betegne en til dette knyttet mere
underordnet Funktionær, forsk. fra Dommeren.
Stillingen synes ikke paa den Tid at have
forekommet ved alle Landsting og omtales i det
flg. Aarh. kun sjældent, men Forklaringen
heraf er muligvis den, at den allerede da som
oftest var forenet med Embedet som
Landstingsskriver, hvilket i 18. Aarh. var Tilfældet
ved alle Landsting undtagen det jyske, hvor
der fandtes en særlig fra Landsdommeren og
Landstingsskriveren forsk. L. Hvad der opr.
var L.’s Funktion, er meget dunkelt. I 15. Aarh.
fungerede han ofte som Dommerens
Stedfortræder, men da det samme gjaldt om
Landstingsskriveren, og Forholdet derhos tidligt
hørte op, er det næppe rimeligt, at dette var hans
egl. Opgave. I 18. Aarh. fremhæves det særlig
som hans Hverv at underskrive og forsegle
Domsakterne, baade til Bekræftelse af
Udskriftens Rigtighed og som Vidne, og det er ikke
usandsynligt, at den sidstnævnte Funktion alle
Dage havde været den væsentligste Side ved
hans Embede.
P. J. J.
Landstingsret, se Landsting.
Landstingsrider, se Landsting.
Landstingssekretær, en Embedsmand ved
den danske Rigsdag, der udnævnes og
afskediges af Landstingets Formand i Forening med
Tingets Forretningsudvalg. Hans Hverv er at
bistaa Landstingets Formand og at føre Tilsyn
med Landstingstidenden. Hans Stilling svarer
for Landstingets Vedkommende til
Folketingssekretærens for Folketingets.
K. B.
Landstingsskriver var, i hvert Fald siden
15. Aarh., Betegnelsen for den Embedsmand,
der besørgede Retsskriverforretningerne ved et
Landsting. Embedet bestod indtil Landstingenes
Ophævelse (se Landsting).
P. J. J.
Landstorm kaldes i Alm. det sidste Opbud
af vaabendygtigt Mandskab, der kaldes til
Vaaben til det umiddelbare Forsvar af Landet ell.
enkelte Provinser. Tidligere, før Lande værnet
(s. d.) organiseredes som permanent bestaaende
Del af Hæren, brugtes gerne Betegnelsen
Landeværn for de Tropper, der nu kaldes L.
Denne omfatter hovedsagelig de ældste Aargange
af de Vaabendygtige, idet disse, efter i et
bestemt Antal Aar at have hørt til
Operationshæren og Landeværnet, overføres til L., men
undertiden ogsaa af de ganske unge, som endnu
ikke har været indkaldt. Saavel Organisation
som Tjenestepligt er forsk. i de forsk. Stater.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
