Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landstorm - Landstryger - Landstuhl - Landsuppfræðingarfjelag - Landsvale - Landsyndikus - Landtange - Landtax - Landtmannapartiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Danmark blev der 1813 og 1814 begyndt
Dannelse af L., men den blev opgivet. Ved
Hærlov 1922 bestemmes, at der i Krigstid
dannes L.-Afdelinger, hvis Oprettelse skal være
forberedt i Fredstid. L. dannes dels af det
dertil særlig uddannede Mandskab, dels af ældre
uddannet landskab, der hører til Hær og
Flaade, men ikke mere anvendes derved, dels
af Værnepligtige, der ikke har faaet militær
Uddannelse.
I Sverige dannes L. af Værnepligtige fra
deres 33.—40. Aar; den er til Dels organiseret
og opbydes først i Krig.
I Tyskland og Østerrig havde man
Betegnelsen L., i Frankrig svarer dertil
Reserven for armée territoriale, i Italien
Territorialmilitsen.
E. C.
L. var i Norge Benævnelsen for det sidste
øf de 3 Opbud, hvoraf Armeen efter
Værnepligtsloven bestod. Den blev ophævet ved
Hærordningen af 1909, da den tidligere L.’s Opbud
gik over til Landeværnet.
M. H.
Landstryger betegner en arbejdsløs Person,
der strejfer omkr. uden at være i Besiddelse af
Midler til sit Underhold (Vagabond). Da
saadanne L. erfaringsmæssig frembyder en Fare
for den alm. Sikkerhed ved deres Hang til
Betleri, Rapseri og efter Omstændighederne til
grovere Forbrydelser (Brandstiftelse, Voldtægt
o. l.), er der som Regel i Lovgivningen truffet
Straffebestemmelser for selve Omstrejfningen
som saadan (se Løsgængeri), samtidig med,
at man ved humane Foranstaltninger, særlig
Forplejningsstationer (s. d.), søger at bistaa
virkelig arbejdssøgende Personer. Mere virksom
til Bekæmpelse af L. er dog en god social
Lovgivning (Arbejdsløshedskasser,
Arbejdsanvisningskontorer o. l.). Ondet er særlig knyttet til
Industrilande og har sine Kriser efter længere
Arbejdsløshedsperioder.
A. Gl.
Landstuhl [’lant∫tu.l], By i det bayerske
Regeringsdistrikt Pfalz ved Jernbanelinierne
Neunkirchen—Worms og L.—Kusel, har (1910)
4502 Indb., en Amtsret og en Latinskole;
Fabrikation af Kæder og Staaltraad, i Omegnen
Stenbrud. Paa en Høj findes Levningerne af
en Borg, i hvilken Franz v. Sickingen døde 7.
Maj 1523. L. blev Købstad 1864.
N. H. J.
Landsuppfræðingarfjelag [’lan.ds’øp.fra^i
ðiŋgar’fje.£ag], se Stephensen, M.
Landsvale, se Svaler.
Landsyndikus, se Landdag.
Landtange, et smalt Stykke Land, der
forbinder to Lande og adskiller to Vande, f. Eks.
L. ved Sues, Panama, Korinth.
C. A.
Landtax [’£ändtäks] er Navnet paa den 1692
indførte eng. Statsskat. Opr. var Skatten Del
af en alm. Formueskat, men kom senere
udelukkende til at hvile som Skat paa Udbyttet
af Jorden efter Repartitionsprincippet. Skatten
udrededes med et fast uforandret Beløb og fik
derved meget Karakteren af en Grundbyrde,
der 1798 blev erklæret afløselig. Endnu finder
saadan Afløsning Sted, om end i ringe
Maalestok. Skatten indbringer omtr. 1 Mill. £.
C. T.
Landtmannapartiet, sv. Rigsdagsparti inden
for andet Kammer, dannet ved
Tokammersystemets første Rigsdag 1867, 1888 spaltet i »Gamla
L.« og »Nya L.«, 1895 genforenede under
Betegnelsen L., til sidst i Beg. af 1912 Aars
Rigsdag opløst og sammen med »Nationella
framstegspartiet« opgaaet i det stadig (1923)
bestaaende »Lantmanna- och borgarepartiet«.
Den gl. Stænderrepræsentations Afskaffelse
(1866) medførte kun delvis Ophævelse af
Standsforskellen ude i Folket. Særlig kom Ejerne af
Skattejord til fremdeles at staa som en Enhed
for sig, sammenholdt ved store fælles
Interesser, der i mangt og meget var modsatte de
øvrige Samfundsklassers. De gl. Uligheder i
Fordelingen af Forsvars- og Skattebyrder
mellem By og Land samt mellem privilegeret og
uprivilegeret Jord bestod fremdeles, og selve
den ny Rigsdagsordning vedligeholdt et
Modsætningsforhold mellem By og Land gennem
den Byerne hjemlede stærkere
Repræsentationsret til 2. Kammer. Magten laa dog hos
Bønderne, og disse kunde nu med Haab om
Fremgang optage Arbejdet for Bondestandens
særlige Interesser, og saaledes dannedes 1867 et
Parti med nogle »Herremænd« (A. Posse, J.
Ericson, E. Key) som Ledere, men for øvrigt
hovedsagelig bestaaende af Medlemmer af
Bondestanden, bl. hvilke Karl Ifvarsson spillede
en fremtrædende Rolle. Partiet, der snart fik
Navnet L., og om hvis Tilblivelse og første Tid
E. Key har efterladt sig værdifulde
Oplysninger (Key, »Minnen«, D. 2., 1916), vilde virke
for et tidssvarende Forsvarsvæsen, i det
væsentlige baseret paa alm. Værnepligt, en
ligeligere Fordeling af Skatter o. a. almene Byrder,
Sparsommelighed i Statens Udgifter og
Forenkling i Forvaltningen, jævnere fordelt kommunal
Valgret samt forbedret Retspleje og
Undervisning og endelig Opretholdelsen af det nylig
indførte Frihandelssystem. Det ny Parti optog
snart i sig det overvejende Flertal af
Repræsentanterne fra Landet samt nogle faa
Byrepræsentanter og blev saaledes saa godt som
eneherskende i 2. Kammer. Dettes øvrige
Fraktioner, det »nyliberale Parti« samt
»Intelligensen«, der hovedsagelig bestod af
Byrepræsentanter, trængtes bort fra Udvalgene og i det
hele fra al Indflydelse. Med stor Konsekvens og
stundom, ret hensynsløst arbejdede L. for sine
Formaal, navnlig de materielle. For
Gennemførelsen af Regeringens gentagne, af 1.
Kammer støttede Forslag om at styrke Forsvaret
gennem udstrakt Værnepligt stillede L. fra Beg.
den Betingelse, at »Indelningsverket« skulde
afskaffes ell. udlignes, og hertil lagdes 1873
Kravet om Afskaffelsen af de Grundskatter, der
hvilede paa uprivilegeret Jord. 1. Kammer
nødsagedes til i Princippet at give efter, og derved
fremkom 1873 et »Kompromis« som Basis for
Forsvars- og Skattespørgsmaalenes eventuelle
Løsning. Stort længere kom man dog ikke i
lange Tider; Kompromissets Gennemførelse
strandede Gang efter Gang (1875, 1877, 1878,
1880). Snart fandt 1. Kammer den af L. tilbudte
Hærorganisation for svag, snart fandt L., der
dikterede 2. Kammers Beslutninger, den Pris
for ringe, der blev budt for dets Medvirkning
til Forsvarsspørgsmaalets Løsning. Under disse
Forhold lykkedes det ej heller det af Partiets
egen Midte udgaaede Ministerium A. Posse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
