Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landvæsenskommission - Landvæsenskontoret - Landvætter - Landwasser - Landøkonomi - landøkonomiske Forsøgsstationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Diger, Sager ang. Udskiftning af Skove og
Tørvemoser m. fl. De nu gældende Regler om L.
findes i L. af 30. Decbr 1858, der ved L. af 28.
Juni 1920 er indført i de sønderjydske
Landsdele. I H. t. denne L. fastsætter
Landbrugsministeriet efter indhentet Betænkning fra
Amtsraadene, hvor mange L. der skal være i
hver af Landets Amtsraadskredse. I Kbhvn
findes ingen L., men i H. t. L. af 27. Jan. 1872
§ 27 er der nedsat en Oversynskommission, der
for Kbhvn’s Vedk. behandler og afgør de Sager,
der ved Lovgivningen er henlagte til L. —
Landvæsenskommissærerne udnævnes af
Landbrugsministeriet efter Indstilling af vedk.
Amtsraad. Udnævnelsen gælder for 6 Aar. For hver
enkelt Sags Vedk. nedsættes der en L.
Kommissionen nedsættes i Reglen af vedk. Amtmand
og bestaar af en Formand, der vælges bl.
Amtsraadskredsens Civildommere, og 2 Medlemmer,
der vælges mellem Amtsraadskredsens
Landvæsenskommissærer. Vedrører den paagældende
Sag to ell. fl. Amtsraadskredse, maa
Kommissionen dog nedsættes af Landbrugsministeriet.
Naar Kommissionen er nedsat, berammer
Formanden Tid og Sted for det første Mødes
Afholdelse. Mødet holdes i Reglen paa Aastedet.
Formanden drager derefter Omsorg for, at alle
i Sagen interesserede indvarsles til Mødet.
Varselet er i Alm. 8 Dage, og Indkaldelsen
forkyndes for de paagældende ved Stævningsmændene.
Er Antallet af dem, der skal indvarsles under
Sagen, meget betydeligt, kan Indvarslingen dog
finde Sted ved Læsning til Kirkestævne,
Bekendtgørelse i Bladene ell. paa lgn. Maade,
men der skal i saa Fald gives 14 Dages Varsel.
Forhandlingerne for Kommissionen er som
Regel mundtlige; Kommissionen skal vejlede
Parterne og skal søge at tilvejebringe Forlig.
Lykkes det ikke at tilvejebringe Forlig, optages
Sagen til Kendelse. Kendelsen, der skal afsiges
snarest muligt, afsiges efter Stemmeflerhed.
Staar Stemmerne lige, gør Formandens Stemme
Udslaget. Forlig indgaaede for og Kendelser
afsagte af Kommissionen er eksigible. Er nogen
af Parterne utilfreds med den afsagte
Kendelse, kan denne indankes for en
Overlandvæsen skommission. I Sager ang. Vedligeholdelse
af Hegn er Kommissionens Kendelser dog
endelige, og det samme gælder om de Kendelser,
der afsiges af Kommissionen i Vandløbssager,
hvor Sagen har været paakendt af
Vandsynsmændene som 1. Instans.
Overlandvæsenskommissioner nedsættes af Landbrugsministeriet.
Begæring om Nedsættelse af
Overlandvæsenskommission maa indsendes til Ministeriet,
inden der er hengaaet 8 Uger efter
Landvæsenskommissionskendelsens Afsigelse. Er der
hengaaet længere Tid, kan en
Overlandvæsenskommission dog faas nedsat, naar vedk. erhverver
Oprejsningsbevilling (Gebyr 40 Kr), men en
saadan Bevilling kan dog kun meddeles, saa længe
der ikke endnu er hengaaet 6 Maaneder
fra Landvæsenskommissionskendelsens Afsigelse.
Overlandvæsenskommissionen bestaar af en
Formand (som Regel vedk. Amtmand) og 4
Medlemmer. Medlemmerne vælges bl.
Amtsraadskredsens Landvæsenskommissærer. Anser
Ministeriet det for nødvendigt, kan der dog i
St f. en af Landvæsenskommissærerne vælges
en tekn. sagkyndig Mand.
Overlandvæsenskommissionens Kendelse, der er eksigibel, er
endelig. Dog kan den Part, der formener, at
Overlandvæsenskommissionen enten har afgjort
Spørgsmaal, der ligger uden for L.’s Omraade,
ell. har afvist en Sag, der ligger inden for
Kommissionernes Omraade, indanke Kendelsen for
Højesteret til Afgørelse af Spørgsmaalet om
Overlandvæsenskommissionens Kompetence, men
selve Sagens Realitet kan Højesteret ikke
indlade sig paa. I øvrigt henvises til:
Ingerslev, »Haandbog for Landvæsenskommissærer«.
H. Gr.
Landvæsenskontoret er Navnet paa et af
de 4 Kontorer under det danske
Landbrugsministerium (s. d.).
H. H-l.
Landvætter, overnaturlige Væsener, som
har deres Hjem i Landet; Norges gl.
Kristenret forbyder at tro paa L. i Lunde, Høje ell.
Fosser; paa Island var det i hedensk Tid
forbudt at sejle til Hjemlandet med Dragehoved
paa Skibene for ikke at skræmme L.; de
tænktes usynlige at ledsage alle ell. særlig enkelte
af Landets Indb. og skaffe dem Velstand; de
stod samlede i Flok, naar Farer truede
Landet, og skræmmede Fjendernes Angrebslyst
(Harald Blaatand’s paatænkte Islandstog).
Ordet kendes ikke uden for det gl. Norge og
Island; paa Bornholm optræder dog
»Landkongen« under Navnet Bonavedde (=
Bondevætte) som Øens Forsvarer mod Fremmede; i
mange andre Egne af Norden har Bjerg- ell.
Højfolk en lgn. Rolle.
(A. O.). G. K-n.
Landwasser [’lantvasər], Flod i det
schweiziske Kanton Graubünden, strømmer gennem
Alpedalen Davos og falder i Albula. Gennem
Dalen er en af Alpernes dristigste Alpeveje,
Landwasserstrasse, anlagt.
N. H. J.
Landøkonomi er, ligesom »Landvæsen«, et
noget forældet Udtryk for »Landbrug« og
betegnede den økonomiske Virksomhed, med
hvilken Landmanden gør sig Landbruget
nyttigt som Erhverv. »Tidsskrift for L.«, der er
over 100 Aar gl., vilde, hvis det var oprettet i
vore Dage, sikkert have faaet Navn af
»Tidsskrift for Landbrug«. Betegnelsen
»Landøkonom«, som stadig benyttes, bruges nu nærmest
om den, der ikke direkte beskæftiger sig med
Landbrugets Praksis, men med dets Teori
H. H-l.
landøkonomiske Forsøgsstationer. I den
Udvikling, som i de sidste halvthundrede Aar
har fundet Sted inden for Landbruget, har det
Arbejde, der er udført af l. F., spillet en stor
Rolle. Disses Hovedformaal har bestandig været
og er fremdeles ved Forsøg, der udføres under
saa vidt muligt samme Forhold som i alm.
Praksis, at undersøge og derved klargøre
Spørgsmaal, som har direkte Bet. i den
praktiske Landbrugsbedrift. Den betydningsfulde
Samvirken, som siden Midten af 19. Aarh. hbar
fundet Sted mellem Videnskab og Praksis paa
Landbrugets Omraade, er netop i høj Grad
sket gennem l. F., idet disse ved Hjælp af
Forsøg paa videnskabeligt Grundlag har givet Svar
paa mangfoldige Spørgsmaal, som har været af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
