Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - landøkonomiske Forsøgsstationer - Landøre - Lane, Edward William
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
foretagne i fl. Mejerier rundt omkr. i Landet,
hvorved Fjord fra først af kom ind paa det
saakaldte »ambulante« System, der hidtil i det
væsentlige er fulgt her i Landet paa dette
Omraade. Med Centrifugens Anvendelse ønskede
Landmændene ganske naturligt Oplysning om
den derved fremkomne magrere Skummetmælks
Værdi som Foder, og Fjord tog da dette
Spørgsmaal op til Forsøg, hvorved Begyndelsen blev
gjort til den Mængde Fodringsforsøg, der senere
gennem Aarene er gjort og fremdeles gøres. Og
ved disse Forsøg blev anvendt det samme
ambulante System som ved Mejeriforsøgene, idet
de blev foretagne ude omkr. paa Gaardene.
Anvendelsen af dette System har sikkert bidraget
væsentlig til at vække Landmændenes Interesse
for og Forstaaelse af Forsøgsvirksomheden, idet
den Omstændighed, at Forsøgene er udførte ude
i den praktiske Bedrift, uvilkaarligt har
bidraget til at øge den praktiske Landmands Tillid
til Resultaterne og derved gjort dem
nyttebringende for Landbruget.
Til videre Udvikling af denne Docent Fjord’s
Forsøgsvirksomhed oprettedes paa hans
Forslag 1883 Det landøkonomiske
Forsøgslaboratorium i Kbhvn, som er
Centralstation for et omfattende System af
bevægelige Fodrings- og Mejeriforsøg, og hvortil er
knyttet forsk. videnskabelige Afdelinger.
Forsøgslaboratoriet, der er en Statsinstitution, blev
ledet af Fjord indtil hans Død (1891), og det
var hans Forsøgsvirksomhed, som
efterhaanden havde udviklet sig stærkt og vundet stor
Paaskønnelse i Landbruget, der dannede
Grundlaget for Forsøgslaboratoriets Oprettelse og
dettes senere Virksomhed. Forsøgslaboratoriet
er delt i 3 Afdelinger. Den ambulante
landøkonomiske Afdeling omfatter
navnlig Mejeriforsøg samt Fodringsforsøg med
Kvæg og Svin og Raceforsøg med Svin og Høns.
Forsøgene foretages paa en Rk. større og
mindre Gaarde rundt om i Landet samt paa forsk.
Mejerier og Svineslagterier. Fra 1917 er
Statsejendommene Hovedgaardene Faurholm og
Trollesminde ved Hillerød med et samlet Areal
af 560 ha stillet til Raadighed for den
landøkonomiske Forsøgsvirksomhed under
Forsøgslaboratoriet. Til Fremme af saadanne Forsøg,
der vanskeligt kan anstilles ude omkr. paa
Mejerierne, er der i Forbindelse med de to
Statsgaarde i 1923 oprettet et
Forsøgsmejeri paa Faurholms Grund.
Forsøgene her vil komme til at omfatte saavel
teoretiske som praktiske Spørgsmaal
vedrørende Fremstillingen af Smør og Ost samt
»behandlet« Mælk, ligesom der vil blive anstillet
Undersøgelser og Prøver med forsk. Maskiner
og Præparater, der kommer frem paa
Markedet. Den kemiske Afdeling foretager bl.
a. de til Forsøgene knyttede kem.
Undersøgelser; endvidere er hertil henlagt den kemiske
Kontrol med den ved Lov paabudte
Pasteurisering af Mælk og Fløde samt Analysering
af Ost. Den dyrefysiologiske Afdeling
foretager dyrefysiologiske Undersøgelser og
Forsøg, Stofskifteforsøg (ved
Respirationsapparat), særlig til Belysning af Køers
Foderforbrug m. v. Ved Forsøgslaboratoriet
foretages endvidere de lovbefalede
Smørbedømmelser. Resultaterne af de af
Forsøgslaboratoriet udførte Arbejder
offentliggøres især gennem Laboratoriets almindelige
Beretninger og Meddelelser. — For at
tilvejebringe en saa nøje Forbindelse som mulig
mellem de paa Forsøgslaboratoriet paa
Husdyrbrugets og Mejeribrugets Omraade iværksatte
Forsøg og det praktiske Landbrug og Mejeribrug
og disses Organisationer har
Landbrugsministeriet nedsat to Udvalg af Repræsentanter for
disse Organisationer, nemlig Statens
Husdyrbrugsudvalg og Statens
Mejeriudvalg.
Paa forskellige Omraader er det af Bet., at
der finder en Samvirken Sted mellem
Planteavls- og Husdyrbrugsforsøgene, hvorfor der
ogsaa er nedsat et Fællesudvalg for
Statens Planteavls- og
Husdyrbrugsforsøg. Dette Fællesudvalgs Opgave er at
fremkalde og planlægge Forsøgsopgaver paa
Planteavlens og Husdyrbrugets Omraade, der
kun kan løses paa tilfredsstillende Maade ved
Samarbejde mellem Statens
Forsøgsvirksomheder i Plantekultur og i Husdyrbrug.
Endelig skal anføres, at der foruden paa
Planteavlens og Husdyrbrugets Omraade ogsaa
paa Statens Bekostning foretages Forsøg ell.
Prøver med Landbrugets Redskaber
og Maskiner. Allerede i 1770 begyndte Det
kgl. danske Landhusholdningsselskab
Redskabsprøverne, nemlig en Plovprøve, og i
Begyndelsen af 19. Aarh. lod
Landhusholdningsselskabet afholde en Del Præmiepløjninger.
Gennem sidste Halvdel af Aarhundredet blev
der i Forbindelse med
Landmandsforsamlingerne afholdt større Arbejdsprøver med
Redskaber og Maskiner. I 1893 begyndte de
statsunderstøttede Redskabsprøver under
Landhusholdningsselskabets Ledelse, og fra 1914 er
Ledelsen af Prøverne gaaet over til Statens
Redskabsudvalg. De statsunderstøttede
Prøver var i Beg. Konkurrenceprøver, hvor der
uddeltes Præmier o. l., men dette er ophørt, og
Prøverne maa nu betegnes som vejledende
Arbejdsprøver med beskrivende Bedømmelse af de
undersøgte Maskiner. Der afholdes Hovedprøver
ell. sammenlignende Arbejdsprøver med fl.
Redskaber og Maskiner af samme Art; endvidere
afholdes der Enkeltprøver og Nyhedsprøver
efter Begæring af Fabrikanter, Handlende m.
fl., som er interesserede i at faa en ny ell.
mindre kendt Maskine prøvet. Her i Landet findes
der ikke nogen fast Forsøgs- ell. Prøvestation
som i mange andre Lande, men Prøverne
foretages omkr. i Landet.
H. M. Knudsen.
Landøre (oldn. landaurar) hed i Norges
ældste Oppebørselsret den Udførselstold og
Skibsafgift, der afkrævedes Udlændinge og i
visse Tidsrum ogsaa Indlændinge, før det
tillodes dem at forlade norske Havne. For
Indlændinge afskaffedes dette Paalæg i Beg. af 11.
Aarh. under Kong Sigurd Jorsalfarer og hans
Brødre, for Islænderne ved deres Underkastelse
under Kong Haakon Haakonssøn 1262 ff. (se
Gamli Sáttmáli).
(E. H.). Abs. T.
Lane [£ein], Edward William, eng.
Orientalist og Kulturhistoriker (1801—76). L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
