Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lang, Heinrich - Lang, Matthæus - Langaa - Langaard, Borghild - Langaard, Conrad Christian Parnemann - Langaard, Knud Christian - Langaard, Mads Ellef
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Feldzuge 1870—71« (München). Han var gift
med Landskabsmalerinden Tina Blau.
A. Hk.
Lang [laŋ], Matthæus, Kardinal og
Ærkebiskop i Salzburg, f. 1469, d. 1540. Efter
at have fuldendt sine Studier i Ingolstadt blev
han Sekretær hos Kejser Frederik III og efter
hans Død Kejser Maximilian’s højre Haand.
Han var en Tid inde paa de kirkelige
Reformvenners Tankegang, men sluttede sig snart
ganske til Pavens Sag. Som kejserlig Minister
spillede han en betydelig Rolle, blev 1513 Kardinal
og 1519 Ærkebisp i Salzburg. Paa Rigsdagen i
Augsburg 1518 var han til Stede og mødtes her
med Luther, ligesom han senere paa Rigsdagen
smst. 1530 førte Forhandlingerne med
Melanchthon, begge Gange uden Resultat. Hans
Herredømme i Salzburg paadrog ham Befolkningens
Had.
(J. P. B.). A. Th. J.
Langaa, 1) Sogn, Sogne- og Stationsby i det
østlige Nørrejylland, Viborg Amt, Middelsom
Herred. Sognet omfatter 1482 ha og havde 1921
294 Gaarde og Huse med 1767 Indb. (1911:
1520, 1860: 366, 1801: 315). Den store Sogne- og
Stationsby, Sognets eneste, ligger 12 km SV. f.
Randers, tæt N. f. Gudenaa, over hvilken der her
fører en stor Jernbanebro (desuden i Sognet to
andre Broer over Aaen). Byen havde 1921 238
Gaarde og Huse med 1473 Indb. Den har Kirke,
Præstegaard, Skole, Mellem- og Realskole,
Missionshus, Hospital, Stiftelse, Postkontor,
Telegraf- og Telefonstation, Sparekasse, elektrisk
Station, Vandværk, Hotel, Andelsmejeri,
Cementstøberi og fl. Fabrikker, saaledes for
elektriske Artikler og en Haglfabrik.
Jernbanestationen (paa den østjyske Længdebane) er tillige
Udgangspunkt for Tværbanen over Viborg og
et vigtigt Knudepunkt.
2) Sogn og Sogneby paa Fyn (Svendborg
Amt, Gudme Herred).
M. S.
Langaard, Borghild, norsk
Operasangerinde, f. 23. Juli 1883 paa Kongsvinger. Hun fik
sin første Uddannelse i Kria, kom senere til
London og studerede med v. z. Mühlen. Hun
optraadte første Gang i Kria paa en
Grieg-Koncert 1906, debuterede 1907 som dramatisk
Sangerinde paa Nationalteatret, og Høsten s. A.
paa Covent Garden-Teatret i London, hvor hun
med Held er optraadt som Venus i
»Tannhäuser«, Fricka i »Rhinguldet«, Brünhilde i
»Valkyrien« og i »Cavaleria rusticana«. Er senere
optraadt i Italien, Wien, Budapest og Amerika.
Er nu bosat i Kria.
I. H.
Langaard, Conrad Christian
Parnemann, norsk Forretningsmand og
Legatstifter, f. 18. Novbr 1823 i Lillesand, d. 11. Aug.
1897 i Kria. Efter en Del Aars Arbejde som
Handelskommis anlagde han 26 Aar gl en
ganske lille Tobaksfabrik i Kria. Ved sin
ualmindelige Forretningsdygtighed forstod han at
udnytte alle Chancer for Udvidelser,
Forbedringer og øget Omsætning, saaledes at Fabrikken
ved hans Død forarbejdede over 1/4 af Landets
samlede Indførsel af Raatobak og beskæftigede
c. 400 Arbejdere. Ved Siden af sin store
Bedrift var L. stærkt optaget af religiøse
Interesser; som mangeaarig Forretningsfører for
det norske Bibelselskab indlagde han sig store
Fortjenester af dettes Virksomhed. Den
efterhaanden meget formuende Mand udviste en
sjælden Godgørenhed, særlig i det stille, og
ved sin Død efterlod han sig to Legater, et
paa 80000 Kr for sine Arbejdere og et paa
425000 Kr i veldædige Øjemed. Hans
omfattende industrielle Bedrift blev fortsat og
yderligere udvidet af hans eneste Søn, Rasmus
Agerup L. (1860—1908).
(K. V. H.). Wt. K.
Langaard, Knud Christian, norsk
Industridrivende, nedenn.’s Søn, f. 5. Aug. 1849 i
Kria, d. smst. 31. Aug. 1922. Efter at have
uddannet sig for Handelen først hjemme og derefter
fl. Aar i Udlandet traadte han 1873 ind i Faderens
Forretning, til hvis Udvikling han kraftig bidrog.
Efter Faderens Død blev han optaget i Firmaet
og overtog særlig Ledelsen af Frydenlund’s
Bryggeri og af Follum Træsliberi. Ved Siden af
disse Stillinger blev han efterhaanden Medejer
i og til Dels Leder af en hel Række andre
større industrielle Foretagender, som f. Eks.
Landets største Margarinefabrik, Aug. Pellerin,
fils & Co., ligesom han var i Besiddelse af
adskillige merkantile og andre Tillidshverv. Ved
Siden af sin mangeartede
Forretningsvirksomhed har han faaet Tid til i en Aarrække at være
Formand i Kria Kunstforening, Formand i
Direktionen for Kunstindustrimuseet og Medlem
af Bestyrelsen for det 1899 aabnede ny
Nationalteater under dettes Byggeperiode, ligesom
han i det hele har indlagt sig megen
Fortjeneste af talrige almengavnlige Formaal, som han
har viet sit Arbejde og ydet pekuniær Støtte;
fra de senere Aar fortjener det særlig at
nævnes, at han er en af Stifterne af Foreningen
»Nationalgaleriets Venner« og af »Foreningen
for fr. Kunst«. Paa sin 60 Aars Fødselsdag
skænkede L. Kunstindustrimuseet i Kria sin
betydelige Samling af gl. nationale Figurtæpper o. a.
Vævninger, hvorhos han meddelte, at han
testamentarisk vilde overdrage Museet sine
værdifulde Samlinger af gl. Sølvarbejder, Møbler,
Porcelæn o. a. kunstindustrielle Genstande samt
Nationalgaleriet en Samling af 36 Malerier,
navnlig af flamske og holl. Mestre. Begge
Grupper af Samlinger er senere, især under
Verdenskrigen, blevne stærkt forøgede, saa at
Samlingen nu er en af de betydeligste i
Norden. Det Materiale, hvoraf den bestaar, er
behandlet i »C. L.’s Samlinger af Malerkunst og
Kunsthaandværk fra Fortiden, med Tekst af
Harry Fett, H. Grosch, Emil Hannover, Karl
Madsen, Jens Thiis« (2 Bd, 1913).
Malerisamlingen vil blive overdraget Nationalgaleriet, naar
dettes ny nordlige Fløjbygning bliver
færdigindrettet.
(K. V. H.). Wt. K.
Langaard, Mads Ellef, ovenn. C. C. P.
L.’s Broder, norsk Forretningsmand, f. 3. Maj
1815 i Lillesand, d. 23. Marts 1891 i Kria. L.
udgik fra en gl Sømandsfamilie og gik selv i sin
Ungdom til Søs. Hans Hu stod imidlertid til
Landjorden, og han kom til Arendal i
Handelslære; senere etablerede han en liden
Købmandsforretning i Tvedestrand. Men denne
førte kun langsomt til Maalet, og han havde den
Ærgerrighed og den Fantasi, der kræves for de
store Handelsforetagender. Saa gik han atter
til Søs. Snart kunde han sætte Foden paa eget
Dæk, og under opblomstrende Konjunkturer gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
