- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
399

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Langbold - Langbue

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og være halvt saa stor i Bredden. Naar Voksne
spiller, benytter man en større Bane. Ved den
ene Ende findes Hovedmaalet, ved den
modsatte Ende Bagmaalet. Deltagerne, i et
Antal af omtr. en halv Snes, deler sig i to
Partier. Det ene Parti faar Leg og tager
Hovedmaalet i Besiddelse, det andet faar Uleg,
besætter Spillepladsen mellem de to Maal, og
sender en Opgiver ind i Maalet med Bolden.
Legen begynder med, at Opgiveren kaster
Bolden lidt til Vejrs foran den Spiller af
Modpartiet, der stiller sig til Slag, og denne slaar
med flad Haand ell. med et Slagtræ Bolden
ud i Marken, hvorefter han har den Opgave,
straks ell. senere, at søge ned i Bagmaalet uden
at blive stukket, ramt med Bolden, af en af
Modpartiets Spillere. Undertiden har Slaaeren
Ret til to ell. tre, endog fire Slag. Fra
Bagmaalet skal han saa, naar Lejlighed gives, søge
tilbage til Hovedmaalet igen og maa nu atter
stikkes under Løbet. Bliver han ikke stukket,
sendes Bolden ind til Opgiveren, der fortsætter
Spillet med atter at give Bolden op, men
træffes han, ell. gribes Bolden efter Slaget, før den
har berørt Jorden, af en af Modpartiets
Spillere, skiftes der Leg. Undertiden øves Spillet
uden fremmed Opgiver, idet Slaaeren selv
giver Bolden op.

Slagtræet, der føres med een Haand, er
ofte en Rundstok af forsk. Længde; undertiden,
naar Begyndere øver Spillet, benytter man en
Ketscher ell. en Boldske, der er flad i den
nederste Ende, ell. man anvender — og det er
vist gl Skik — en Knippel, der føres med begge
Hænder.

Man deles i to Partier ved, at to Anførere
skiftevis vælger Deltagerne. Hvem, der skal
vælge først, afgøres ved, at man »tager« om
det paa Boldtræet, d. v. s., den ene kaster
Træet, den anden griber det med een Haand,
den første fatter derefter med sin anden Haand
tæt oven for Modstanderens Haand, og
saaledes flytter de Haand over Haand. Den, der
faar fat omkr. Boldtræets øverste Ende og
kan svinge det 3 Gange over sit Hoved, maa
vælge først. Saaledes tages der ogsaa om Leg.

Foruden de allerede nævnte Maal anvendes
der ofte et Bimaal, hvor Slaaeren efter
Slaget har Lov til at opholde sig, indtil han finder
en gunstig Lejlighed til at begynde sit Løb.
Dette Maal, der ofte er en Del af Hovedmaalet,
kan dog ogsaa afsættes lidt ude paa
Banen og har mange Navne: Skytten,
Skidten, Skidt, Springskidt,
Springer, Springfuren, Havnen,
Raaddengrav o. a. Paa Anholt benævnes
Maalene Inderbrand og Yderbrand eller
-brænd, og mange Steder tillægger man i
Lighed med disse Navne Bolden brændende
Egenskaber, idet man »svides«, »brændes«, i
Sverige »brännas« af den, naar man bliver
truffet. I Tyskland kendes samme Sprogbrug.

I tidligere Tider, og endnu, hvor Legen leges
efter nedarvet Skik, var der til Spillet knyttet
en mærkelig Spillemaade, nemlig Lyringen.
Var der ikke flere i Hovedmaal til at slaa,
skiftede man ikke, som nu, Leg, men man gav
Modstanderne en fair Chance for, at de kunde
fortsætte deres Leg. Denne Chance bestod i, at
de skulde »lyres« ind, og Lyringen bestod i,
at Opgiveren kastede Bolden et Stykke til Vejrs
og atter greb den, og under denne Kastning og
Gribning skulde Modstanderne løbe ind i
Hovedmaalet uden at blive stukket. Det kaldtes
ogsaa, at man skulde ind »for en Hovedhøjde«,
»for en Mands Højde« e. l.

Under Spillet anvender man et Friord, som
kan benyttes, naar man for en Tid vil træde
ud af Spillet og atter vil ind. Ordet er forsk.
i Landets Egne: Brændt og Ubrændt,
Fred og Ufred, Parol og Iparol,
Helle og Uhelle o. a.

Hvem, der har tabt, og hvem, der har
vundet, afgøres nu efter det Antal Løb, Partierne
i en givet Tid udfører ud til Bagmaal og hjem
igen. Men tidligere havde man ingen saadan
Beregning. Legen i sig selv bød Deltagerne
tilstrækkelig Tiltrækning og Underholdning, og
naar man var ked af at spille, holdt man op.
Pointsberegningen er en ny, kunstig Udbygning
paa Legen fra Slutn. af forrige Aarh., da man
førte Spillet ind i Skolerne, idet man allerede
den Gang havde de eng. Spil, Kriket og
Fodbold med deres Points og Maal som Forbillede.
Men det er et tvivlsomt Gode, man her har
ydet Legen, thi i mange Tilfælde vil
Pointsberegningen blot føies som en Byrde, og den
giver ofte et ganske misvisende Billede af
Partiernes Styrkeforhold.

Aarstiden for Spillets Udøvelse var
tidligere Foraaret, særlig er Legen knyttet til
Paasken, til Naturens Opvaagnen efter den
lange Vinterdvale. Nu øves det i Skolen hele
Aaret, undtagen naar Vejret lægger det
Hindringer i Vejen.

Af afvigende Former kan nævnes
Tremands L. fra Falster, Nordsjælland og
Bornholm. Paa Falster hedder denne Form af
Spillet 3 om en Trykkepære, paa
Bornholm Engelsk Bold; endvidere i Djursland
og tilstødende Egne Enkeltmands L. ell.
Opryknings L., saasom Levende Bold,
Raadden og Fersk
samt
Syvmandsbold, hvor ikke hele Partiet, men kun en
enkelt ad Gangen faar Leg ell. Uleg.

Under samme Navn som her kendes Spillet
i Norge og Sverige, men nævnes ogsaa
under andre Navne, i Blekinge saaledes
Lyrbold og Søt og Sur, i Upsala Tre Slag
och ränna
, I Finland hedder det Fyra
Slag
, i Tyskland Schlagball og anses her
for særlig tysk, »Das deutsche Ballspiel«. Det
kendes ogsaa i østerrigske og polske
Lande samt i Nordfrankrig, men her og
paa de britiske Øer afløses det ellers af
beslægtede Spil, Lege med fl. Maal, der ofte
lægges paa Vinklerne af en Mangekant, hvorfor de
benævnes Polygonspillene: Rounders,
amerik. Baseball o. a. (Litt.: Dr. H. Schnell,
»Handbuch der Ballspiele« I [Leipzig 1899];
Fr. Knudsen, »Langbold, Danske Studier«
[1922]).
Fr. K.

Langbue, Oldtidens og Middelalderens
fornemste Skydevaaben. Navnet har den i
Modsætning til den alm. kortere Bue ell. Haandbuen
og Laasbue ell. Armbrøsten. L. var et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0414.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free