Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Langbue - Langcelle - Langdales - Langdysse - Lange (se Torsk) - Lange (jysk Adelsslægt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fortræffeligt Skydevaaben, simpelt i Konstruktionen,
nemt at medføre og betjene og let at beskytte
mod Vejrliget. Anslagskraften af den udskudte
Pil er overordentlig stor. Vaabnet har gennem
hele Oldtiden og Middelalderen været meget
udbredt hos saa godt som alle Folkeslag baade
til Jagt og Krig. Dog synes den hos germanske
Stammer kun at have været lidet brugt som
Krigsvaaben. Talrige, ja næsten alle vilde
Folkestammer benytter endnu i vor Tid dette yndede
Vaaben.
Selve Buen, som oftest af en ell. anden sejg
Træsort som Taks, Ask e. l. — sjældnere af
Horn ell. Staal — var tykkest paa Midten og
løb spids ud mod Enderne, hvor der var
Ansatser til Anbringelse af Strengen. Denne var
snoet af Tarm, Sener ell. Hamp. Buen blev
omhyggelig afpasset efter Skyttens Størrelse: »L.
skulde svare til sin Mand«, saaledes at Længden
beregnedes fra Spids
af Langfinger til
Spids af Langfinger,
naar Skytten stod
med udstrakte
Arme. For at beskytte
venstre Arm mod
Strengens Slag var
Skytten forsynet
med en langskaftet
Læderhandske til
venstre Haand, ell.
Underarmen
beskyttedes ved et
fastbundet Benstykke.
Pilene, der bares
ved højre Side i et
Kogger, var c. 1 m lange med en kort, spids
Od af Jern, i Lighed med Armbrøstens Bolte.
Odden kunde være snoet, forsynet med
Modhager, el. den kunde være halvmaaneformet
og var da bestemt til at overskære Menneskers
og Hestes Knæhase. I den anden Ende var den
forsynet med Styreflige af Træ, Læder ell.
Metalblik. Skæftet var af Træ, lige, rundt og
med en Udskæring for Strengen i den nederste
Ende. Det var en overordentlig Fordel ved L.,
at dens Streng i fugtigt Vejr let kunde aftages,
opbevares og atter paasættes til Brug i det
givne Øjeblik. Dette gav L. en uvurderlig Overvægt
over dens Samtidige, Armbrøsten ell. Korsbuen,
hvis Streng ikke kunde aftages og derfor blev
slap i fugtig Luft. Skydefærdigheden med L.
var stor — størst i England, hvis Skytter var
verdensberømte. En eng. Skytte afskød i 1
Minut 12 Pile paa en Afstand af 200—300 m, og
hvert Skud ramte sin Mand. Foruden ved den
store Skudsikkerhed, der satte Skytten i Stand
til over for sit Maal at udsøge sig Rustningens
Sammenføjninger til der med Sikkerhed at
anbringe sin Pil, tillod ogsaa L.’s store Slagkraft
ham paa 150—200 m’s Afstand med sin Pil at
gennembryde et lettere Panser. Dette gav
Vaabnet en saadan Overlegenhed over den Tids
klodsede Ildvaaben og den samtidige Korsbue —
med hvilke kun kunde skydes 1—3 Skud i
Minuttet og paa kortere Afstand — at den holdt
sig i Brug i England et godt Stykke Tid ned i
17. Aarh. Med den største Foragt saa de eng.
Bueskytter ned paa de to nævnte Vaaben, og
endnu ved Belejringen af La Rochelle 1627
træffes eng. Bueskytter i den fr. Hær som
Soldtropper. Ogsaa i Frankrig, særlig efter de
ulykkelige Krige med England i 14. Aarh., hævede
Langbueskydningen sig til en overordentlig
Fuldkommenhed. I Frankrig havde Armbrøsten
tidligere saa godt som været Enehersker, nu,
efter at L. havde vist sin Overlegenhed over
dette Vaaben i Krigene med England, drev
man paa Uddannelsen af Langbueskytter i store
organiserede Korps. Disse opløstes dog snart,
da Skytternes Færdighed hurtig blev saa stor,
at den forekom Højadelen farlig. I England var
Bueskydningen gennem adskillige Aarh. en
ligefrem national Sport, saavel i Byerne som paa
Landet, og Skytterne sluttede sig sammen i
store Lav ell. Gilder. Ingen Fest, ingen
Turnering e. l. kunde afholdes uden Væddeskydning
med L., hvortil enhver — den højeste som den
ringeste — havde Adgang. Det er derfor klart,
at England altid kunde stille talrige Korps af
ganske fortræffelige Bueskytter, der ydede
Hæren uvurderlige Tjenester. Til Gengæld kunde
disse Bueskytter i Fredstid være højst
generende ved det halvt røveragtige Liv, mange af
dem førte i de store Skove, hvor det i høj Grad
gik ud over Vildtet. At L. ogsaa for Nordens
Vedk. har spillet en fremtrædende Rolle, derom
vidner ikke alene de mange Fund (særlig
Mosefund) af L. og Pile, men ogsaa Navnene
Palnatoke og Einar Thambarskelve.
C. H.
 |
| Engelsk Bueskytte fra 1570. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
