- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
401

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lange (jysk Adelsslægt) - Lange, Agnes Flemmine - Lange, Algot - Lange, Axel - Lange, Balthazar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bispestol, nedstammede den for sine
Guldmagerkunster kendte Erik L. til Engelsholm, som, efter
at have miste Gaard og Formue, endnu levede
1613 i Prag; han var gift med Tyge Brahe’s
Søster, Sofie Brahe (s. d.). Et andet af
Aarhusbispens Søskendebørn, Rigsraaden Hr.
Gunde Nielsen L. til Lydum (d. 1477), var
Fader til Rigsraaden Hr. Niels Gundesen
L.
til Lydum (d. 1511), der blev fanget af de
Svenske i Slaget paa Brunkebjerg, og som atter
var Fader til Hans Nielsen L. til Lydum (d.
1535), bl. hvis Sønner skal nævnes Rigsraaden
Hr. Niels L. til Kjærgaard og Faddersbøl (d.
1565), der var Indehaver af store Forleninger,
saaledes af Riberhus, og som 1548 ledsagede
Prinsesse Anna paa Brudetoget til Meissen, og
Lensmand paa Tryggevælde Gunde L. til
Brejning og Holmegaard (d. 1564). Sidstnævnte,
fra hvem den nyere Slægt nedstammede, var
Fader til Lensmand paa Lundenæs Hans L.
til Brejning og Kjærgaard (1542—1609), der
forsynede førstnævnte Gaard med en anselig
Hovedbygning, og til Hofjunker Frederik L.
til Tornumgaard, Holmegaard, Søfde. m. m. (d.
1612), en lang Aarrække forlenet med Tønsberg,
Sem og Skt Olav’s Kloster. Den første af disse
Brødre var Fader til Landsdommer i
Nørrejylland, senere Lensmand bl. a. paa Koldinghus og
Aalborghus Gunde L. til Pederstrup i Ning
Herred, Brejning og Kjølbygaard (1576—1652) —
hvis barnløse Søn, Købmandskarlenes og
Studenternes tapre Fører under Kbhvn’s Belejring,
Oberst Kjeld L. til Kjølbygaard, Septbr 1658
fandt Døden paa Vestervold, truffet af en sv.
Kanonkugle — og til Landsdommer i
Nørrejylland Peder L. til Kjærgaard (d. 1661), en af
den jyske Adels fornemste Tillidsmænd og den,
der først af den menige Adel satte sit Navn
under Suverænitetsakten. Ovenn. Hofjunker F.
L. var Fader til Oberst Gunde L. til Søfde,
Aggersvold, Fritsø m. m. (d. 1647), i Norge
alene takseret til næsten 1200 Tdr Hartkorn og
i Skaane endda til lidt mere. Hans Søn, Niels
L.
til Fritsø (d. 1652), i hvis Besiddelsestid
Jernværket omtales første Gang, blev under den
sv. Fejde 1645 selvtredie udnævnt til
Generalkrigskommissær i Norge. Oberst Niels L.,
sidstnævntes Sønnesøn, der en Tid var i russ.
Tjeneste, og som senere — 1723 — boede i
Hamburg, hvorfra han flygtede p. Gr. a. Fallit, er
den sidst kendte Mand af Slægten. Han skal
have haft en Søn. En ubevist Tradition vil vide,
at Slægten Carlsen (s. d.) nedstammer fra
de adelige L.’er.

Ovenn. Hr. Niels L. (d. 1565) havde en
uægte Søn, Christen L. til Bramminge (d.
1604), der 17. Juni 1572 blev optaget i Adelen
med flg Vaaben: en rød Rose i Sølv Felt, paa
Hjelmen samme Mærke mellem to af rødt og
Sølv vekselvis delte Vesselhorn. Hans Sønner
kom i Besiddelse af meget Gods. En Sønnesøns
Søn, Henrik L. til Vennergaard (1650—97),
var vistnok sidste Mand af denne Slægt.
P. B. G.

Lange, Agnes Flemmine, se Nyrop.

Lange, Algot, sv. Operasanger, f. i
Kalmar 17. Apr. 1850, d. 13. Marts 1904 i Paris,
blev Student i Upsala 1869 og begyndte at
studere Jura, men afbrød sine Studier for at lade
sin smukke Barytonstemme uddanne og blev
1872 engageret ved den sv. Opera i Helsingfors.
1877—78 studerede han Sangkunsten i Paris
hos Bussini og ved Konservatoriet og
debuterede 1878 paa »Stora teatern« i Sthlm som
Bellamy i »Villars Dragoner« og Lothario i
»Mignon«. 1884 blev han, efter at han under
den sv. Operas Besøg i Kbhvn havde vakt stor
Opmærksomhed, særlig som Toreadoren i
»Carmen«, engageret her ved Operaen og
debuterede 2. Septbr 1884 som Don Juan. Hans i sanglig
og dram. Henseende lige elegante Fremstilling
skaffede ham straks en smuk Position, der
yderligere befæstedes ved hans karakterfulde
Udførelse af Mefistofeles, baade i Boito’s og
Gounod’s Operaer, af Greven i »Figaros Bryllup«,
Daland i »Den flyvende Hollænder«, Wotan i
»Valkyrien«, Don Bazile i »Barberen« o. m. fl.
1895 opgav han sin sceniske Virksomhed for
udelukkende at hengive sig til Lærergerningen,
først i Kbhvn, senere i Sthlm. Allerede 1887
havde nemlig L., der følte sig utilfreds med
Resultatet af sin Virksomhed, nærmest fordi
han tvivlede paa den rette kunstneriske
Anvendelse af sine naturlige Stemmemidler,
genoptaget sine Sangstudier først hos Garss i
Bremen, senere hos Tørsleff og Armin i Leipzig,
og de derved indvundne Resultater, der stod i
stærk Modstrid med de af ham tidligere
anvendte Metoder, har han nedlagt i en lille Bog
»Om Sang« (1898). Ved Siden af sin sceniske
Virksomhed var L. en hyppig og skattet Gæst
i Koncertsalen, hvor hans bløde, indsmigrende
Stemme, hans intelligente og udpenslede
Foredrag kom bedre til sin Ret end paa den store
Scene med tilhørende Orkester, og her havde
han dannet sin egen Specialitet ved Foredraget
af Schumann’ske Romancer og gl. fr. Sange.
1876 ægtede L. nedenn. Ina L.
S. L.

Lange, Axel, dansk Gartner, f. 4. Decbr
1871, Søn af nedenn. Joh. L., tog
Havebrugseksamen 1893. videre Uddannelse i Udlandet,
særlig i bot. Haver. Fra Novbr 1902 Gartner
ved Univ.’s bot. Have i Kbhvn, hvor han har
udført forsk. Forbedringer, især m. H. t.
Stenpartierne og disses Plantebestand. Sammen
med Svend Bruun redigerede L. »Danmarks
Havebrug og Gartneri til Aar 1919« (1920) og
skrev deri om Havebruget i 16.—17.—18. Aarh.,
Botaniske Haver og Havebrugslitteraturen; i G.
N. Brandt’s »Vand- og Stenhøjsplanterne« har
han skrevet om de sidstes Kultur m. m. Sammen
med O. Trier udgav han »Fortegnelse over
Havebrugskandidater 1865—1903« (1904), 2. Udg.
1865—1910 (1911), 3. Udg. 1865—1921 (1922).
P. F.

Lange, Balthazar, norsk Arkitekt, f. 25.
Marts 1854 i Asker. Efter at have gennemgaaet
Den kgl. norske Kunst- og Haandværksskole og
efter fem Aars Assistentvirksomhed rejste L.
1875 med »Haandværkerstipendium« til
Hannover, hvor han i to Aar studerede ved
Højskolen. Efter Hjemkomsten var han i fl. Aar
knyttet til Statsbanernes Arkitektkontor, indtil
han 1883 gik over i privat Praksis. 1890—98 var
L. Bygningsinspektør i Kria og konstitueredes
1898 som Stadsarkitekt sammesteds, hvilken
Stilling han indehavde indtil 1920. En Rk.
kommunale Bygninger er opførte efter L.’s Planer,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0416.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free