Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lange, Thor Næve - Lange, Ulrik Fredrik - Lange, Villum - Langeac - Langeais - Langebarn - Langebek, Jakob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lande« (1876), »Nogle Folkeviser« (1878),
»Gennem farvet Glas« (1894), »Nocturner« (1897)
indeholder desuden Overs. fra alle mulige andre
europ. Sprogs Folkevisedigtning og Kunstlyrik.
Lenau’ske »Sivssange« og provenç.
Troubadourdigte, en inderlig flamsk ell. en barnlig ital.
Folkevise, kommer alle lige godt til deres Ret
i hans Oversættelseskunst, som støttes af
Filologens fine Sprogsans og levendegøres af et
ægte, digterisk Talent. L. har ogsaa oversat
Longfellow’s »Den gyldne Legende«, ældre gr. Lyrik
samt nogle gr. Tragedier. Ogsaa som original
Lyriker har L. store Fortjenester, hans
Sprogkunst og Versekunst er rig og smagfuld, og der
er fine, vemodige Stemninger, en dragende
romantisk Fantasi i mange af hans Digte (»Fjerne
Melodier« [1902], »Strengespil« [1906], »I danske
Farver« [1907], »Udvalgte Digte« [ved
Borchsenius, 1915]).
V. V.
Lange, Ulrik Fredrik, ovenn. O. V. L.’s
Broder, norsk Skolemand, f. i Jevnaker 28.
Juli 1808, d. i Lillehammer 8. Septbr 1878, blev
1826 Student, 1832 teol. Kandidat, s. A.
Overlærer og Bestyrer af Tromsø Middelskole,
forflyttedes 1849 til Lillehammer, hvor han
1851—78 var Rektor ved den derværende Skole.
Han beklædte i Aarrækker fl. kommunale
Tillidshverv og repræsenterede 1854—60
Lillehammer paa Stortinget.
(O. A. Ø.). K. F.
Lange, Villum, dansk Prof. og
Landsdommer, f. 15. Jan. 1624, d. 22. Maj 1682, gik
først i Herlufsholm Skole, blev Student 1641 og
tog 2 Aar efter teol. Eksamen. 1646—50
studerede han i Udlandet, særlig i Oxford og
Leyden, og ansattes ved sin Hjemkomst som
Prof. ved Univ., skønt der næredes nogen
Betænkelighed m. H. t. hans religiøse Meninger.
Han forlod dog atter s. A. Danmark og fulgte
med Grev Christian Rantzau paa en diplomatisk
Sendelse til Wien, gik derfra til Italien og siden
over Holland hjem. Han kastede sig i de flg.
Aar væsentlig over mat. og astron. Studier og
kom ved disse i nær personlig Berøring med
Frederik III, der fattede stor Yndest for ham
og 1656 gjorde ham til Præceptor for Sønnen
Christian (V); 1658 sendte han ham endog i en
meget fortrolig Sendelse til den sv.
Befuldmægtigede, Sten Bjelke, ved de
Underhandlinger, der i Tiden umiddelbart efter Freden i
Roskilde førtes mellem de to Lande; hvad hans
Hverv har været, ved man ikke bestemt, men
meget tyder paa, at han har skullet sondere
den sv. Regerings Stilling til en eventuel
Forfatningsforandring i Danmark. I det
Stænderudvalg, som efter Arveregeringens
Overdragelse til Frederik III Oktbr 1660 nedsattes for at
forhandle om den fremtidige Forfatning, gav
Kongen selv L. Ordre til at indtræde som Univ.’s
Repræsentant, men hans Underskrift findes ikke
under Udvalgets Slutningserklæring. Grunden
hertil skal efter Slange’s Beretning have været,
at L. i Mødet 14. Oktbr holdt et vidtløftigt
Foredrag om de forsk. europ. Grundlove og
udtalte Haabet om Indførelsen af noget lgn. i
Danmark, hvorefter Biskop Hans Svane afbrød
Mødet og udvirkede en kgl. Ordre til L. om
ikke mere at give Møde. Beretningens
Paalidelighed er imidlertid ikke ganske sikker; dog
synes L. i de flg. Aar ikke at have været saa
vel anskrevet ved Hove som tidligere, enten
det nu skyldes Kongen selv eller dennes
Raadgivere. L. blev nok Novbr 1660 Assessor i
Kancellikollegiet og 1661 Medlem af Højesteret,
men sendtes allerede Aug. s. A. til Jylland som
Landsdommer. Dette var sikkert og betragtedes
ogsaa af L. selv som en Slags hæderlig
Forvisning fra Hovedstaden og har vistnok til Dels
hængt sammen med, at L. var kommet stærkt
ind paa politiske Studier og maaske allerede
nu har fremsat en stor Del af sine
Reformtanker, der ikke altid har tiltalt de Mænd,
som var ledende i Enevældens første Aar.
Under sit Ophold i Jylland fik L. rigelig Tid til at
fortsætte sine politiske Overvejelser, og han
fremsatte sine Reformtanker i en Række Breve
til sin Ven Griffenfeld, muligvis skriver en
større Afh. om Indførelsen af Reformer fra
Frederik III’s sidste Aar sig ogsaa fra ham.
Mange af hans Tanker er fortræffelige og viser
ham som en nationalsindet og humant tænkende
Mand, adskillige lod sig dog næppe realisere
under de daværende Forhold, og der spores i
det hele ikke nogen Virkning af dem. 1680
lykkedes det endelig L. igen at komme tilbage
til Hovedstaden, idet han da blev udnævnt til
Kancelliraad og tillige igen overtog sit
Professorat, som han under sin Fraværelse havde
haft Tilladelse til at lade varetage af en Vikar.
(Litt.: J. A. Fridericia, »Adelsvældens
sidste Dage« [Kbhvn 1894]; A. D.
Jørgensen, »Griffenfeld«, I [Kbhvn 1893]).
L. L.
Langeac [lã’зak], By i Centralfrankrig, Dept
Haute Loire, Arrond. Brioude, ligger ved
venstre Bred af Allier. Stenkulsgruber, Fabrikation
af kunstige Perler. Som Kommune 4610 Indb.
N. H. J.
Langeais [lã’зæ], By i det mellemste
Frankrig, Dept Indre et Loire, Arrond. Chinon, ligger
ved Loire. Der findes et gammelt Slot, som
1465 opstod ved Ombygning af en Borg fra c.
900, hvoraf der endnu findes Ruiner. Slottet
skænkedes 1903 efter en meget gennemgribende
Restauration til det Franske Akademi. Berømt
Melonavl, Hampeavl, Indvinding af Tørv og Kul,
Lervarefabrikation. Som Kommune 3400 Indb.
N. H. J.
Langebarn, se Tangspræl.
Langebek, Jakob, dansk Historiker, f. i
Skjoldborg i Thy 23. Jan. 1710, d. i Kbhvn 16.
Aug. 1775. L. viste allerede som Dreng den
største Interesse for alle Minder fra
Fædrelandets Fortid, og han hengav sig ganske hertil,
efter at han 1728 var blevet Student og 1732
havde taget teol. Attestats. Under stor
Fattigdom forstod han, nøjsom til det yderste, at
skaffe sig Tid til sine Studier, og snart fandt
han Støtte hos Datidens fremragende Mænd;
Rostgaard gjorde ham til Medarbejder ved sin
danske Ordbog, og Hans Gram forskaffede ham
en Plads ved det kgl. Bibliotek, ja optog ham
til sidst i sit eget Hus. Med en aldrig trættet
Udholdenhed opledte L. alle Arter af Kilder til
Danmarks Historie; hvad han fik Adgang til,
afskrev han med sin tydelige Haandskrift og
med en i den Tid sjælden Nøjagtighed, og snart
paabegyndte han den rige Udgivervirksomhed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
