Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Langebro - Langeland (Grevskab) - Langeland (Ø)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
murede op af 5 Skifter af Betonblokke til lidt
over daglig Vande, hvorover de er opførte af
alm. Granitmurværk. Svingpillen er derimod
bygget svømmende; oven paa en
Pladejernsbund, styrket med Jernbjælker og
Betonstøbning og inden for en fra Kanterne af Bunden
udgaaende Pladejerns-Indfatning muredes
Pillen op, medens den efterhaanden sank dybere
og dybere. Da Dybgaaendet var naaet til c. 5
m, bugseredes den ud til sin fremtidige Plads,
hvor der var uddybet ned til Kalken; her
fortsattes Opmuringen og den dermed flg. gradvise
Sænkning endnu nogen Tid, og tilsidst
sænkedes Pillen ved Vandballast, indtil den stod fast
paa Grunden. Mellemrummene mellem
Pladebunden og Kalkoverfladen udstøbtes med
Cement. De øvrige Mellempiller og Landpillerne
er funderede paa højt Pæleværk.
Bekostningen ved hele Brobygningen beløb
sig til c. 1 1/2 Mill. Kr. En Beskrivelse af
Underbygningen og dens Udførelse findes i
»Ingeniøren« 1902, S. 187 og 291, af Overbygningen
samme Sted, 1903, S. 167 og 175.
A. O-d.
Langeland, Grevskab, se Tranekær.
Langeland (se Kortet »Fyn«), dansk Ø i den
sydlige Del af Store Bælt mellem Fyn, fra hvis
Kyst Øen kun er fjernet c. 7 km, og Lolland,
fra hvilken den skilles ved det c. 13 km brede
Langelands-Bælt. Den meget langstrakte Ø,
hvis Hovedretning er fra NNØ.—SSV., har en
Længde mellem dens nordligste Punkt, Øren
(55° 9′ n. Br. og 1° 38,3′ v. L. f. Kbhvn) og
dens sydligste, Dovns Klint (54° 43,3′ n. Br. og
1° 52,8′ v. L. f. Kbhvn) af c. 52 km, medens
Bredden kun er mellem 3 og 9 km og Arealet 285,4
km2. Kysterne, der mod V. er flade, mod Ø.
høje og bakkede, er meget lidt indskaarne
undtagen paa den sydlige Del af Vestkysten, hvor
bl. a. Lindelse Nor skærer ind, og Halvøen
Ristinge skyder ud lige over for Ærø (Ristinge
og Magleby Nor er udtørrede, Tryggelev Nor
inddæmmet); paa Sydøstspidsen ligger det nu
inddæmmede Kjeld’s Nor. Øen er i det hele
lav, og Vandskellene er meget lidt
fremtrædende; men over de lave og jævne
Strækninger, der ofte er dækkede af Moser og Enge,
hæver sig isolerede Bakker, der tit er ret stejle,
men hvoraf de fleste ikke naar over 30 m.
Paa Øens sydlige Halvdel særlig forekommer
dog adskillige Højder mellem 30 og 40 m ell.
endog mere, saaledes dens højeste Punkt,
Skøvlebjerg ved Tryggelev (46 m) og Egebjerg ved
Havbølle (43 m). Særlig karakteristisk er det
kun 2 km fra Sydspidsen liggende isolerede
Fakkebjerg (37 m), hvor der tidligere stod et
gl. Fyrtaarn. Disse Bakker, der i den
nordlige Del er mere udstrakte, men
gennemgaaende mindre stejle, og som før det meste er
skovbevoksede, bidrager meget til at bryde
Landskabets Ensformighed og give det en
ejendommelig Skønhed. Vandløb og Søer er ganske
ubetydelige. Jorderne er frugtbare, særlig i
Midten og mod S., hvor Leret er
fremherskende; langs Vestkysten og i den nordlige Del er
de lettere. Af Øens Areal (28543 ha) var (1919)
24338 ha Ager, Eng, Have o. l., 2418 ha Skov,
344 ha Tørvemose og 224 ha Vandareal.
Befolkningen udgjorde 1. Febr (1921) 20894 Indb.
— heraf 4138 i Rudkøbing Købstad —, altsaa
c. 73 pr km2 (1901: 18995, 1860: 18599, 1801:
11113). Foruden Købstaden Rudkøbing, som
ligger omtr. midt paa Vestkysten, findes der
fl. Byer med bymæssig Bebyggelse, saaledes
paa Vestkysten mod S. det betydelige
Fiskerleje Bagnkop, og mod N. Lohals, paa Østkysten
Spodsbjerg og inde i Landet Humble, Snøde og
Tranekær. Paa Øens sydlige Halvdel er anlagt
den private L.’s-Bane (Rudkøbing—Bagnkop og
Rudkøbing—Spodsbjerg). L. er delt i to
Herreder: Nørre og Sønder, og danner et eget
Provsti under Fyns Stift. Det hører til
Svendborg Amt og udgør sammen med Strynø 36.
Retskreds, der tilligemed 35. (Ærø) danner 25.
Politikreds. (Dommer og Politimester i
Rudkøbing). Se i øvrigt nærmere under L.’s Nørre
og Sønder Herred.
Historie. L. (i Knytlingesaga »Kongsland«, i
Vald. II’s Jordebog Langæland og Langland;
Navnet Lavind ell. Laven, der forekommer i
Slutn. af Middelalderen og Beg. af den nyere
Tid, er Gengivelsen af den stedlige Udtale og
kommer af »lavng« ɔ: lang). Øen har i sine
Gravhøje og Stengrave talr. Vidnesbyrd om, at
den har været stærkt befolket i Oldtiden. Den
var i Middelalderen for en stor Del Kongens
Ejendom; 1241 arvede Abel Rudkøbing med
store Dele af Øen, og den forblev i hans Slægt,
indtil Valdemar Atterdag atter bragte den ind
under Kronen. Erik Menved inddrog vel Øen
1292, men maatte Aaret efter give den i
Forlening til Abel’s Sønnesøn, Hertug Erik, som
specielt kaldtes »Herre til L.«. Da Valdemar V
1326 var blevet udraabt til Konge i Danmark,
bortforlenede han L. (med Ærø) til en af
Hovedmændene i Oprøret mod Christoffer II,
Drosten Laurids Jonsen, og det var efter hans
Død, at Valdemar Atterdag fik Øen. Den har
fl. Gange været hjemsøgt af Krigen. Saaledes
gjorde »Rigens Fjender«, vistnok Hanseaterne,
Landgang der 1457, og 1510 afslog Beboerne
et Angreb af Lübeckerne. Men særlig er den
kendt for sit tapre Forsvar under Krigen mod
Karl Gustaf. Allerede Febr 1658 gæstede den
sv. Konge L. paa sin Overgang over Isen fra
Fyn, og nogle Dage efter, da han var kommet
over til Falster, erklærede han Øen for Korfits
Ulfeld’s Ejendom. Imidlertid havde L. Ro til
Beg. af 1659, da en sv. Troppestyrke under
Grev Josias Waldeck kom derover for at erobre
den; men i en Træfning 7. Febr ved Andemose
slog Indbyggerne under Ledelse af
Landsdommeren Vincents Steensen til Steensgaard, der
selv faldt. Angrebet tilbage, og gentagne Forsøg
paa Landgang blev ligeledes tilbageviste, indtil
Grev Wrangel kom derover med en større
Styrke og indtog den efter, en tapper Modstand,
som L. kom til at bøde haardt for. Ogsaa 1715
afslog Øen et Forsøg paa Landgang. Spanierne
var 1808 paa L., hvorfra de 21. Aug.
indskibedes paa eng. Skibe. (Litt.: J. N. Lange,
»Topographie over Øen L.« [Kbhvn 1830]; P.
Rasmussen, »Oplysn. betræffende Rudk.
Købstad og L.« [Kbhvn 1849]; Samme,
»Udtog af Langebek’s Script, over de gl. Kongers
private Jordegods paa L.« [2. Udg., Rudkøbing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
