- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
414

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lange-Müller, Peter Erasmus - Langen - Langen, Albert - Langen, Eugen - Langen, Johann Georg von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af de unge Komponister. Hvad han senere har
skrevet, har ikke blot fuldt holdt Maal med
denne hans fremskudte Stilling, men endda
yderligere skærpet hans Teknik og uddybet
hans kunstneriske Personlighed. Et betydeligt
Antal Kompositioner vidner herom, Opustallet
er foreløbig naaet til 77; dertil kommer et
stort Antal ikke med Opustal signerede
Arbejder. Saa godt som alle Felter omfatter hans
Kompositioner. I sin Musik til en hel Rk.
Skuespil har han vist en fremtrædende tonedigterisk
Evne til at følge den paagældende
Skuespilforfatter i hans poetiske Ideer, illustrere dem, saa
at Musikken i Stemning, Stil og Kolorit smidigt
føjer sig ind under de i Indhold og Stilart højst
forsk. Dramaers Krav: »Die schlimmen
Brüder«, Kaalund’s »Fulvia«, Drachmann’s »Der
var engang«, »Ved Bosporus« og
»Middelalderlig«, »Renaissance«, S. Bauditz’ »I Mester
Sebald’s Have«, E. v. d. Recke’s »Hertuginden af
Burgund«, Henr. Ibsen’s »Gildet paa Solhaug«,
Einar Christiansen’s »Peter Plus«, »Letizia«,
»Cosmus«. Af Operaer har han endvidere
komponeret »Fru Jeanna« (1891) og »Vikingeblod«
(1900), indtil nu hans Hovedværk paa dette
Omraade. Af Orkesterarbejder foruden »I
Alhambra« fremdeles to Symfonier (»Efteraar«
samt Nr 2 i D.-Moll, Suiten »Weyerburg« samt
Koncert f. Violin og Orkester C-Dur [Op. 69]).
Af Korstykker endvidere tre Kantater (ved
Udstillingen 1888, et genialt Arbejde, et af hans
Hovedværker, fremdeles Kantaten til Festen
for Stavnsbaandets Løsning, samt endelig H. C.
Andersen-Kantaten til Odense 1905), Korstykker,
Op. 5, to »Madonnalieder« for Solo, Damekor
og Orkester, »Graf Eberstein« for Mandskor,
tre »Madonna-Sange« for Kor a cappella, to
Samlinger Kor- og Kvartetsange samt den
pragtfulde Prolog og Epilog til Edv.
Blaumüller’s »Agnete og Havmanden« for Kor og
Orkester, indtil videre Kulminationen af hans
Værker paa dette Omraade. Af
Klaverkompositioner findes »Tolv Klaverstykker, Variationer
over et Originaltema«, Op. 8, »Fire
Klaverstykker over Motivet B. H.« (komponerede i
Fællesskab med Emil Sjøgren), den fantasifulde
Samling »Meraner Reigen«, Op. 26 (4-hændige),
»Skovstykker«, Op. 56. Af Kammermusik
»Fantasistykker« for Piano og Violin, den
fantasifulde, rigt bevægede Piano-Trio, Op. 53, hans
Hovedværk her, samt Romance for Violin med
Piano (ell. Orkester). Sine betydeligste
Egenskaber har L.-M. dog aabenbaret som Lyriker.
En hel Rk. af danske og fremmede Digtere —
Ingemann, Paludan-Müller, Hauch, Molbech,
Kaalund, Richardt, Bergsøe, Drachmann, Recke,
Gjellerup, Christiansen, Ludv. Holstein, norske
Digtere (Op. 16), gammel-franske, russiske (ved
Thor Lange), tyske etc. — har i L.-M.’s
Romancer Sundet en sjælden dybt forstaaende,
sjælfuldt indtrængende, musikalsk Fortolkning, —
Enkelte af hans dramatisk« Arbejder er opførte
i Udlandet, saaledes »Spanske Studenter« i
Hamburg og »Der var engang« i Wien, Dresden
og Berlin.
A. H.

Langen, By i Hessen i Prov. Starkenburg,
15 km SSV. f. Offenbach ved Jernbanelinien
Frankfurt a. M.—Heidelberg, Vin- og
Cognakfabrikation, Sandstensbrud. (1910) 7630 Indb.
N. H. J.

Langen, Albert, tysk Forlagsboghandler,
f. i Köln 1869, d. i München 1909. L. begyndte
sin selvstændige Forlagsvirksomhed i Paris
1893, men oprettede allerede Aaret efter en
Filial i Leipzig og henflyttede 1895 hele
Virksomheden til München, hvor Forlaget under
hans energiske Ledelse udviklede sig
betydeligt. 1896 startede L. det illustrerede satiriske
Ugeblad »Simplicissimus«, der opnaaede en
overordentlig Udbredelse (ved L.’s Død c.
100000 Ekspl.) og var Genstand for megen
Forfølgelse, særlig fra de preuss. Myndigheders
Side; det overgik 1906 til et særligt
Interessentskab. Som en Art Sidestykke udgav L. 1907
»März«, Tidsskrift for tysk Kultur. L. var gift
med en Datter af Bjørnstjerne Bjørnson og
virkede meget for skandinavisk Litteraturs
Udbredelse i Tyskland; han udgav bl. a. Overs.
af Bjørnstjerne Bjørnson’s, Georg Brandes’,
Knut Hamsun’s og Sven Lange’s Værker. Efter
L.’s Død drives Forlaget af et Konsortium.
J. L. L.

Langen, Eugen, tysk Ingeniør, f. 9. Oktbr
1833 i Köln, d. 2. Oktbr 1895 smst. Efter at
have studeret ved Polyteknikum i Karlsruhe
kom L. til »Friedrich-Wilhelmshütte« ved
Troisdorf, som hans Broder Emil ledede, og
opfandt her den saakaldte »Etagerist« (se
Ildsted); senere overtog L. Ledelsen af det af
hans Farier grundlagte Sukkerraffinaderi i
Köln og anlagde selv flere Sukkerfabrikker,
ligesom han gjorde forsk. Opfindelser paa
Sukkerfabrikationens Omraade; endvidere
konstruerede han en Glødeovn for Benkul.
Sammen med Konstruktøren af den atmosfæriske
Gasmaskine, Otto (se Gasmaskine)
startede han den kendte Gasmotorfabrik i Deutz
ved Köln, anlagde Maskinfabrikken
Grevenbroich og en Fabrik for elektriske
Belysningsanlæg, der senere gik op i Nürnbergerfirmaet
Schuckert. L. arbejdede ihærdigt paa at skabe
en tysk Patentlovgivning og grundlagde i Beg.
af 1870’erne sammen med Klostermann,
W. Siemens m. fl. den tyske
Patentbeskyttelsesforening; endvidere sad L. i ledende ell.
raarigivende Stilling i en Række industrielle og
anrire Virksomheder, og endelig er han blevet
kendt for sit Forslag til Bygningen af
Hængebaner for Persontrafik, saaledes
»Elberfeld—Barmen—Schwebebahn« (se
Enskinnebaner), der dog opr. var tænkt udført toskinnet.
G. K.

Langen, Johann Georg von,
brunsvigsk Forstmand (1699—1776), indkaldtes 1737
til Norge for at ordne Kongsberg Skove af
Hensyn til Bjergværksdriftens regelmæssige
Forsyning med Træ; vendte 1742 tilbage til
Braunschweig, hvorfra han som »Oberjägermeister«
indkaldtes til Danmark 1763 for at indføre de
dengang ny Principper for ordnet Skovdrift i
Nordsjællands Statsskove. Disse havde hidtil
ligesom næsten al anden Skov i Danmark været
drevne ved Plukhugst; L. indførte nu
»Hugstinddelingen« ɔ: at Skoven deltes i een ell. fl.
Rk. af regelmæssig formede Stykker, som hvert

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0429.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free