Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Langesund - Langesundsfjorden - Langesø - Langfeðgatal - Langfjeldene - Langfredag - Langgaard, Johannes Peter - Langgaard, Rud Immanuel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kragerø. Havnen i Sundet er uddybet, og til
Vejledning ved Indsejlingen er paa Langøens
Sydspids opført et Ledfyr, Langøtangens
Fyr.
(J. F. W. H.). M. H.
Langesundsfjorden gaar 6 km bred op fra
Skagerrak mellem Bamle og Brunlanes, den
bliver smal ved Langesund, men fortsætter
omtr. 11 km op til Stathelle og Brevik, paa
Østsiden ved en Række af Øer skilt fra
Landgangsfjorden. Fra Brevik deler L. sig i
Frierfjorden, som 13 km lang gaar op i NV. mod
Skienselven, og Eidangerfjorden med
et 7 km langt Løb til Eidanger Kirke. I sin
ydre Del danner L. Skellet mellem Telemark
og Vestfold Fylker.
(J. F. W. H.). M. H.
Langesø, Hovedgaard i Skovby Herred, 14
km VNV. f. Odense, nævnes paa Dronning
Margrete’s Tid som en Bondegaard tilhørende
Slægten Skinkel. Ved Ægteskab kom den til
Hogenskilderne og dernæst til Bryskerne.
Rigskansleren Antonius Bryske gjorde den til en
Hovedgaard og tog 1554 Bolig paa den. 1684
solgtes L. for resterende Skatter til Hans von
Holsten, Amtmand i Tønder, hvis Søn Ditlev
v. Holsten 1723 oprettede Stamhuset
Holstenhus og lagde L. ind derunder.
Hovedbygningen er opført 1775. I Haven findes fl. sjældne
Træer.
B. L.
Langfeðgatal [’laŋ-] (ɔ: Stamtavle,
Optælling af Forfædre) bruges særlig som Navn paa
et isl. Stamtavleskrift, sikkert fra 12. Aarh.,
hvori Nordens ell. Nordeuropas Kongeslægter
føres tilbage til Odin som Stamfader, han var
Tyrkerkonge, siges der, og flyede for Romernes
Magt N. paa; og der opregnes tillige en Række
af hans Forfædre. L. er det første isl. Skrift,
der fremsætter Læren om Odin’s hist.
Indvandring til Norden, og det ligger til Grund for
de videre Grublerier over dette Emne i Snorre’s
Heimskringla og i Fortalen til Edda. Det har
ikke sin Hovedkilde i nordisk Overlevering,
men er en Bearbejdelse af eng.
Krønikearbejder fra den ældre Middelalder. L. foreligger
væsentlig i to forsk. Affattelser. Den ene kender
kun 11 Forfædre for »Voden ell. Odin« (alle
efter eng. Overlevering), og den medtager 3
eng. Kongeætter som hans Afkom, foruden de
fra Skjold stammende danske og sv.
Kongeætter og de fra Sæming stammende norske
Jarler. I den anden Affattelse af Værket »L.
fra Noa til vore Konger« gaar Stamtavlen helt
tilbage til Noa’s Søn Jafet, fortsættes gennem
Navne fra den trojanske Sagnkreds, der til
Dels identificeres med Asernes Navne, og naar
saaledes de samme Forfædre for Odin; af hans
Efterkommere nævnes kun selve de nordiske
Kongeætter, Skjold’s og Njord’s Afkom. (Litt.:
Axel Olrik, »Sakse’s Oldhistorie«, I [1892],
S. 94; A. Heusler, »Die gelehrte Urgesch.
im altisländischen Schrifttum« [1908], S. 17 ff.,
76 ff.).
(A. O.). H. El.
Langfjeldene er Fællesnavnet paa den
mægtige Fjeldkæde, som fra Dovre til
Lindesnes skiller Østlandet fra Vestlandet. Med
Retning fra N. mod S. hæver de deres højeste
Tinder og største Isbræer i den nordligste Del,
de saakaldte Jotunfjelde mellem
Gudbrandsdalen og Valders, og som hvis Forlængelse
Fjeldene V. over i Sogn og Fjordane Fylke med
Jostedalsbræen kan betragtes. S. f.
Jotunfjeldene, hvis Middelhøjde nærmer sig 1550 m,
begynder Filefjeld, hvorover Hovedvejen mellem
Valders og Lærdal fører i en Højde af 1240 m.
Sammen med Hemsedalsfjeldene danner
Filefjeld et lavere Plateau, hvor kun enkelte
Toppe hæver sig til større Højde, men Højden
stiger igen i de sydligere Hallingdals- og
Hardangerfjelde, hvor store Isbræer dækker de
øverste Toppe, bl. hvilke de mægtige
Hallingskarvet og Hardangerjøkelen. Neden for
dennes Fod strækker sig mod S. over mangfoldige
Kilometer den store bølgeformede
Hardangervidda paa mellem 1000 og 1300 m o. H., atter
mod S. begrænset af Telemarksfjeldene. Fra
disse synker L. alt mere og gaar over i
Kristianssands Stifts Heieformationer. Medens
L. paa Vestsiden beholder deres Højde og
styrter brat ned i Sognefjordens og
Hardangerfjordens dybt indgaaende Arme, gennemskæres de
mod Ø. af en Række brede Dalfører dannede
af nogle af Norges største Elve, og antager
hurtig en mildere Karakter.
(J. F. W. H.). M. H.
Langfredag, den 6. Dag i den stille Uge,
paa hvilken Jesus blev korsfæstet og gravlagt.
Navnet er særligt for de nordiske Sprog. I den
gl. Kirke overholdtes paa L. den strengeste
Faste og dyb Tavshed, mange Steder nød man
ikke engang Nadveren, i Syrien nød man den
om Aftenen i Martyrkirkerne ell. paa
Begravelsespladserne uden for Staden. I
Middelalderen blev der ikke ringet, med Klokkerne,
Præsterne var sørgeklædte, Alteret stod tomt, og al
Musik tav, der var ingen Messe, saa
Nadverelementerne maatte indvies Dagen i Forvejen,
og Lægfolk kunde den Dag kun i yderste Nød
faa Nadveren, der prædikedes ikke, alt
samlede sig om Korsets Tilbedelse — et Krucifiks
holdtes frem, først kyssede Præsterne det,
derpaa Menigheden. Saaledes gaar det endnu til
i den kat. Kirke. Den danske og norske Kirke
har fastholdt Traditionen, idet Messen paa den
Dag bortfalder; Præsten gaar paa
Prædikestolen, saa snart Hovedsalmen er sunget, kun efter
Prædiken messes Fastekollekten. Baade til
Froprædiken og til Højmesse oplæses Kristi
Lidelseshistorie fra »Og da de havde sunget
Lovsangen« og indtil »og han udgav Aanden«. Før
spillede man mange Steder ikke paa Orglet, og
Menigheden mødte sørgeklædt.
L. M.
Langgaard, Johannes Peter, dansk
Mekaniker og Industridrivende (1811—90). Efter
at have arbejdet som Urmager forsk. Steder
i Udlandet kom L. 1834 til Kbhvn, hvor han
fik Eneret til for 10 Aar at drive en ortopædisk
Anstalt, den første i Danmark. 1849 fik han
Eneret paa en ortopædisk Maskine, der
udstilledes i London 1851. L.’s væsentligste
Virksomhed er knyttet til Murstens- og
Lervarefabrikationen, 1847 havde han købt Gaarden
Hakkemose ved Taastrup p. Gr. a. de derværende
gode Lerlag, og her oparbejdede han hurtigt
et af Landets største Teglværker.
R. B.
Langgaard, Rud Immanuel, dansk
Komponist, f. i Kbhvn 28. Juli 1893. Som Søn af
det kendte Kunstnerpar paa Klaverspillets
Omraade, nedenn. Siegfried L. og Hustru Emma,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
