- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
432

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lansbury, George - Lansdowne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kom han ved de almindelige Valg atter ind i
Parlamentet som Repræsentant for Poplar.
P. L. M.

Lansdowne [r£ånzdaun], 1) William
Petty
, Markis af, eng. Statsmand, f. 20. Maj
1737, d. 7. Maj 1805. Hans Fader, John
Fitzmaurice, første Jarl af Shelburne, var
Dattersøn af Nationaløkonomen W. Petty. Han selv
blev som Lord Fitzmaurice 1760 Oberst og
Adjutant hos Kong Georg III, valgtes s. A. til
Underhuset, men kom aldrig til at indtage sit
Sæde, da hans Fader døde, og han som Jarl
Shelburne indtraadte i Overhuset. Han viste
sig snart som en ypperlig Taler og kom tidlig
til at spille en politisk Rolle; brugtes af Lord
Bute til Underhandlingerne med Ch. Fox, men
stillede sig snart paa deres Side, der krævede
Fred med Frankrig. I Apr. 1763 blev han
Handelsminister, men udtraadte allerede i Septbr
og sluttede sig nu nøje til W. Pitt; modsatte
sig med Kraft Stempelskatten for Nordamerika
og viste som Statssekretær for Kolonierne Juli
1766—Novbr 1768 den største Forsonlighed
overfor Nordamerikanerne, hvad der paadrog ham
Kongens bitre Uvilje og til sidst medførte hans
Fjernelse. Han misbilligede ogsaa Underhusets
Adfærd over for J. Wilkes, kæmpede
haardnakket mod de flg. Ministerier, der vilde tvinge
Nordamerikanerne til »en blind og slavisk
Underkastelse«, samt imod Kongens stærke
personlige Indblanding i Styrelsen. Han tog ogsaa
Ordet for at forbedre Irlands Forhold og
medvirkede væsentlig til den friere Stilling, det
opnaaede 1778—82. Efter at have hjulpet Kongen
med at faa Ministeriet Rockingham i Stand i
Marts 1782, blev han selv Indenrigsminister og
overtog efter Rockingham’s Død i Juli s. A.
Forsædet, samt bragte Freden til Veje med
Nordamerika. Han styrtedes dog allerede i
Febr 1783 ved Forbundet mellem Lord North
og Ch. Fox, men hjalp derefter den yngre W.
Pitt med at fortrænge Fox fra Magten. Han
blev ikke selv Minister, men ophøjedes 1784
til Markis af L. I de flg. Aar støttede han Pitt’s
Regering indtil Krigen mod den fr. Republik
1793; thi den misbilligede han bestemt. 1801
var han udset til at skulle danne et nyt
Ministerium, men Lord Addington blev da
foretrukken. Han var en varm Beskytter af Kunst og
Litteratur og samlede selv værdifulde Bog- og
Kunstskatte. Medens han blev stærkt angreben
af sin Samtid og særlig beskyldt for Falskhed
— Burke og Fox sammenstillede ham endog
med Catilina og Borgia — er han bleven
retfærdigere bedømt af Eftertiden og var i
Virkeligheden ogsaa i mange Spørgsmaal langt forud
ior sin Tid og fri for mange af dens
Fordomme; han vilde saaledes Frihandel, Valgreform
og Katolikkernes Ligestilling. (Litt.: E.
Fitzmaurice
, Life of William Earl of Shelburne
(3 Bd Lond. 1875—78]).

2) Henry Petty, Markis af L., f. 2. Juli
1780, d. 31. Jan. 1863, foreg.’s Sønnesøn. Han
indtraadte 1802 som Lord Petty i Underhuset
og viste tidlig stor Veltalenhed og megen
parlamentarisk Dygtighed. Februar 1806—Marts 1807
var han Skatkammerkansler i det frisindede
Ministerium »af alle Talenter« og blev 1809
efter en Halvbroders Død Markis af L. Han var
derefter i en Snes Aar den egl. Ordfører for
Whig’erne i Overhuset og kæmpede med stor
Kraft for Negerslaveriets Afskaffelse,
Katolikkernes Ligestilling, ja selv Jødernes. Han var
særlig virksom for at tilvejebringe Forbund
mellem Whig’erne og Canning og blev i Apr. 1827
selv Indenrigsminister under denne saavel som
under hans Efterfølger Lord Goderich indtil
Jan. 1828; virkede i denne Stilling særlig for
Straffelovens Formildelse. Under de liberale
Ministerier 1830—34, 1835—41 og 1846—52 var
han stadig Præsident for Gehejmeraadet; fik
baade 1852 og 1855 Opfordring til selv at danne
et Ministerium, men skød Hvervet over henh.
til Jarl Aberdeen og Lord Palmerston; dog blev
han selv Medlem af begges Ministerier fra Jan.
1853 til Jan. 1858, men uden særlig Portefeuille.
Han var en ægte Whig af den gl. Skole, meget
maadeholden, men ærlig frisindet; han brød
sig ikke stort om Valgreformen 1832 og
modsatte sig Lord Russell’s Forslag om en ny 1850;
var ligeledes 1835 imod den irske Kirkelov, men
tog 1839 varmt Ordet for Udvikling af
Skolevæsenet (som Modvægt imod Chartismens
Udbredelse) og 1847 for Forbedringer i Irlands
Landboforhold, samt foreslog 1848 Jødernes
Ligestilling.
E. E.

3) Henry Charles Kent
Petty-Fitzmaurice
, Markis af, foreg.’s Sønnesøn,
eng. Statsmand, f. 14. Jan. 1845. Allerede 21
Aar gl arvede han Faderens Overhusplads, saa
han aldrig har haft nødig at kæmpe for at
komme til Orde som Politiker, og hans
Slægtsnavn og Rigdom maatte bringe ham frem,
uanset hans større ell. mindre Evner. Imidlertid
fik han ved det blomstrende Balliol-Kollegium
i Oxford en solid, men snæver Dannelse og kan
vel selv kaldes en solid, men snæver Aand, i
sin personlige Optræden baade fast og taktfuld,
i Debat mere argumenterende end agiterende
ell. overtalende. Som traditionel liberal fik han
underordnede Poster i Gladstone’s første
Ministerium og blev Understatssekretær for Indien
i hans andet 1880, men tog Afsked s. A., fordi
Regeringens Lovforslag angreb de irske
Godsejerrettigheder, hvori han selv havde Part, og
ved Bruddet i det liberale Parti 1886 fandt han
sin naturlige Plads bl. Modstanderne af irsk
Selvstyre, Unionisterne. 1883—88 var han
Generalguvernør i Kanada, 1888—93 Vicekonge i
Indien; i den første, mere repræsentative
Stilling klarede han sig til alm. Tilfredshed, i den
anden vanskeligere røbede han allerede i nogen
Grad svigtende Overblik og Fremsyn. Dette
fremtraadte stærkere ved hans
Krigsministervirksomhed 1895—1900, hvis Brøst Boerkrigen
blottede. Endnu før Undersøgelsen heraf var
fuldt fremlagt, var han gaaet over i
Udenrigsministerstillingen, hvor han erhvervede sig stor
Autoritet ved sit Arbejde for at faa England
ud af dets Isolation. I Alliancen med Frankrig
havde han stor Del; han var Dattersøn af
Flahault de la Billarderie (s. d.) og havde
allerede 1883 som Formand i en Parlamentskomité
ubetinget anbefalet en Kanaltunnel, og var
saaledes den rette Mand til at bryde den gl.
Mistænksomhed, der endnu larvede Forgængeren

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0447.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free