Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lantana - Lantau - Lanterne (Søv.) - Lanterne (i Jernbanevæsenet) - Lanterne (i Bygningskunsten) - Lanterne (Flyveblade) - Lanternehorn - Lanthan - Lanthanit - Lantshou
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
smukke buskede Eksemplarer, der blomstrer fra
Juli til Efteraaret.
(L. H.). P. F.
Lantau, Lantao, Ø V. f. Hongkong, hører
med til det Omraade, som 1898 af Kina
overlodes England til Forpagtning.
M. V.
Lanterne (Søv.) kaldes en Beholder, der
skærmer en Lysgiver for ydre Paavirkning. L.
er som Regel af Metal, forsynet med Glasruder
ell. Linser i den Del, hvorfra Lyset skal
strømme ud. Lysgiveren kan være elektrisk Lys,
Petroleums-, Gas- ell. Olie-Lamper samt Lys. Der
gives mange forsk. Slags L.; deres Benævnelse
retter sig dels efter den Brug, der skal gøres af
dem, dels efter Brugsstedet og dels efter
Konstruktionen. L. paa et Fyr ell. Fyrskib er
beskrevet under Fyrvæsen. Om Bord i Skibe
findes flg. L.: Til Angivelse af Skibets Bevægelse
og Retning anvendes de saakaldte
Positions-L., der bestaar af: 1) røde og grønne Side-L.,
den røde anbringes om Bagbord, den grønne om
Styrbord paa en saadan Maade, at de lyser fra
ret forind til 2 Streger agten for tværs. 2)
Top-L., der anbringes paa forreste Mast af et
Dampskib og viser hvidt Lys fra 2 Streger
agten for tværs paa den ene Side forefter til
2 Streger agten for tværs paa den anden Side.
I større Skibe anvendes ofte 2 Top-L., 1 paa
forreste Mast, 1 paa en Mast agten for, den
sidste skal sidde højere end den første. I Skibe,
der bugserer, anvendes 2—3 Top-L. under
hverandre paa forreste Mast. I Skibe, der p. Gr. a.
Uheld ikke er under Kommando, skal føres 2
røde L., der kan ses helt rundt, og Skibe, der
udlægger Telegrafkabel, fører 2 røde L. med 1
hvid i Midten. Disse L. føres paa Top-L.’s Plads
og træder i Dampskibe i St f. denne.
Lodsdampfartøjer har et rødt Lys, der kan ses helt rundt,
under Top-L., og andre Lodsfartøjer et hvidt
Lys. Fiskefartøjer fører særlige L. til at vise
Skibets Stilling og Retningen af Fiskenettene.
3) Agter-L. føres agter, for at vejlede
indhentende Skibe; den maa kun lyse fra ret agter til
2 Streger agten for tværs paa hver Side. 4)
Anker-L. skal vises fra Skibe til Ankers; de
skal kunne ses hele Horisonten rundt, Reglerne
for Ovenstaaende L.’s Anvendelse er
internationale, og for Danmarks Vedk. bestemt ved kgl.
Anrd. af 22. Jan. 1897.
Falderebs-L., L. anbragte i Falderebet til
Oplysning af dette. Kampagne-L. førtes i
tidligere Orlogsskibe paa Kampagnen, senere
paa Masten, for at angive den
Kommanderendes Plads. Kompas-L. eller Nathus-L.
anbringes i Nathusene til Oplysning af
Kompasrosen. Kugle-L., hvis Glas er kugleformet;
de anvendes særlig til Lys, der skal ses til alle
Sider. Løbe-L. ell. Haand-L., mindre L. til
Haandbrug indenbords, som Regel indrettet til
Lys. Signal-L. anvendes til Signalering; i
Handelsskibe efter Morse’s System, i
Orlogsskibe desuden efter andre for hvert Land
forskellige Systemer. Sikkerheds-L., omgivet
af Metalfletning til yderligere Sikkerhed mod
Overlast. Skod-L., indrettede til Ophængning
paa Skodderne til Belysning af vedk. Rum.
L.-Gast benævnes den Mand, der passer L.
L.-Rum, Rummet, hvori L. opbevares, naar de
ikke bruges. L.-Signal, et Signal, afgivet med
L., enten med Blink-L. ell. forsk. farvede L.
L.-Vagt kaldes i Orlogsskibene den
Skildvagt, der har Vagt ved den brændende L.,
hvorved andre L. tændes.
C. B-h.
Lanterne bruges ofte i Jernbanevæsenet i
St f. Ordet Lygte, f. Eks. Slutlanterner,
de paa bageste Køretøj i et Tog anbragte
Lygter, Frontlanterner ell.
Baglanterner, de foran, henh. bag paa
Lokomotiverne anbragte Lygter, o. fl.
G. K.
Lanterne, i Bygningskunsten den lygteagtigt
gennembrudte Overbygning paa en Kuppel ell.
de tilsvarende Led, ofte to ell. fl. i Tal, der
hyppigt findes paa Spir, især paa de i
Renaissancetiden saa yndede Lanternespir.
C. A. J.
Lanterne [£ã’tærn] var Fællesnavnet for de
76 Flyveblade, som H. Rochefort 1868—69
udsendte med vittige, men utrolig voldsomme
Angreb og Sigtelser mod Kejser Napoleon III og
hans Styrelse, samt Kejserdømmets ledende
Mænd, og som baade vandt en umaadelig
Udbredelse og i høj Grad svækkede Regeringens
Stilling.
E. E.
Lanternehorn, se Horn, S. 730.
Lanthan [-’ta’n], La = 139,0, et Grundstof,
der hører til de sjældne Jordarters Metaller;
det blev opdaget af Mosander 1839. L.
forekommer i smaa Mængder i Mineralerne Cerit
og Monazitsand, hvoraf dets
Forbindelser vindes. Metallet kan vindes ved Elektrolyse
af det smeltede vandfri Klorid. Det ligner af
Ydre Jern, men er mere smidigt. Dets
Smeltepunkt er 810°, og Vf. er 6,15. I fugtig Luft
omdannes det hurtigt til Lanthanhydroxyd
La(OH)2, der reagerer alkalisk og trækker
Kuldioxyd fra Luften. Ved Ophedning af L. i
Luften brænder det til en Blanding af
Lanthanoxyd, La2O3, og Lanthannitrid, LaN.
Oxydet giver med Vand Hydroxydet. Det
vandfri Lanthansulfat, La2(SO4)3 er
letopløseligt i Vand ved 4°, men opvarmes Opløsningen
til 40°, udfældes største Delen af Saltet som
vandholdigt Salt, La2(SO4)3,9H2O.
Kaliumlanthansulfat, La2(SO4)3,3K2SO4, er
tungtopløseligt i Vand og uopløseligt i en mættet
Kaliumsulfatopløsning. Lanthanklorid,
LaCl3, er i vandfri Tilstand hygroskopisk og
flyder hen i fugtig Luft. Bestraales
Lanthanoxyd med Katodestraaler, vil det, naar det
indeholder selv ganske smaa Mængder
Urenheder, lyse intensivt og vise et Baandspektrum,
men er det ganske rent, udebliver en
saadan Fosforescens. Lanthanoxyd, -hydroxyd og
-salte er hvide.
M. M-r.
Lanthanit [-ta-], et hvidt Mineral, der
forekommer i rombiske, perlemorglinsende Tavler,
siddende paa Cerit ved Bastnäs i Sverige o. a.
St., er et Karbonat af det sjældne Grundstof
Lanthan (La2C2O99H2O).
(N. V. U.). O. B. B.
Lantshou, By i det nordvestlige Kina,
Hovedstad i Provinsen Kansu, ligger 1740 m
o. H. ved højre Bred af Hoangho og har en
Befolkning, der af Kreitner anslaas til c. 500000,
hvoriblandt c. 3000 Muhammedanere. Byen har
en malerisk Beliggenhed i den af høje Bjerge
omgivne Dal. Gaderne er renlige og vel
brolagte, Husene er paa ganske faa Undtagelser
nær af Træ. L. er Knudepunkt for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
