- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
445

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lapland - Laplandsugle - Laplandsværling - La Plata - La-Plata-Staterne - Lapmark

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

L. Finsk L., Lappmarken ell. Lappi
ligger mellem 67° og 70° n. Br. og er 58974 km2
med (1908) 13573 Indb. Naturforholdene afviger
her ikke stærkt fra sv. L. Dog er Fjeldlandet
ikke nær saa højt. Kun den saakaldte »lappiske
Arm«, der mod NV. strækker sig ind mellem
Norge og Sverige, har Karakter af et egl.
Bjergland med adskillige Toppe paa over 1000
m; højest er Halditschokko (1353 m). Sydligere
mellem Munio Elven og Ounasjoki, hæver sig
Fjeldene Ounastunturi og Pallastunturi til
Højder mellem 700 og 800 m, »Evig Sne« findes
ikke i finsk L., undtagen i Kløfter, der vender
mod N. Mest er Fjeldlandet en bølgeformet
Højslette, hvorover enkelte Toppe hæver sig.
Ned i dette Fjeldplateau har Floderne skaaret
sig dybe Dale med stejle Sider. Mod N. og NØ.
rinder Tana Elven, der danner Grænsen mod
Norge, og Pasvigs Elven ell. Patsjoki, der
afvander den vældige Enare Sø. Det største
Flodsystem i finsk L. er dog Kemi Elven, der med
sine store Bifloder Ounasjoki, Kittinen og
Luirojoki afvander det meste af finsk L. til den
bottniske Bugt. Kemi-Systemet tilhører dog for
største Delen ikke Fjeldlandet, men Moræne-
og Moselandet, der indtager det meste af det
finske som af det sv. L. S. f. Maanselkæ, ell.
Vandskellet mellem de til Ishavet og til den
bottniske Bugt. Kemi-Systemet tilhører dog for
uhyre flade Mosedrag. I øvrigt er
Morænelandet skovbevokset; Fyr er den fremherskende
Træsort, men viger mod S. mange St. for
Graner. — Elvene er af største Bet. for
Menneskelivet i L. Ad dem sker næsten al Samfærdsel
om Sommeren. De lange, smalle Elvebaade
kan stages op gennem Strømhvirvlerne og styres
ned gennem disse. Paa de rolige Strækninger,
saavel som paa Søerne, færdes nu ogsaa
Motorbaade og Dampere. Ved Flod- og Søbredderne
bor næsten alle Indb., saavel de fiskende Elv-
og Sølapper som de fiskende og kvægavlende
finske Nybyggere. For et Par Hundrede Aar
siden var L. udelukkende Lappernes Land. Nu
har finske Indvandrere for længst trængt
Lapperne ud af det sydlige L. og er ogsaa i
betydeligt Antal trængt ind i den nordlige Del af
Landskabet. Lapper og Finner har blandet sig
stærkt med hinanden og har ogsaa paavirket
hinanden kulturelt. Der findes kun c. 1500
Lapper i finsk L., og kun en mindre Del af disse
lever som Rensdyrnomader. Finnerne i L.
ernærer sig ved Fiskeri, Skovhugst, Kvægavl,
delvis endog ved Rensdyravl. Egl. Agerbrug
lykkes ikke p. Gr. a. Klimaets Barskhed
(Middeltemp. for Febr ÷ 13° à ÷ 14°, for Juli 12° à
13°) og især Sommerens Korthed. Sneen
begynder at dække Landet i Septbr, og endnu i
Maj er der Slædeføre.

Om norsk L., se Finmarkens Amt; om
russisk L., se Kola Halvøen.
G. Ht.

Laplandsugle, se Ugler.

Laplandsværling, Laplandsspurv, se
Værlinger.

La Plata, 1) Rio de, »Sølvstrømmen«, er
Benævnelsen for den store, havbugtlignende
Munding, der dannes af de sydamerikanske
Floder Paranas og Uruguays Udløb i det
atlantiske Ocean og har en Længde af 300 km. Den
tragtformige Flodmunding kan deles i 3
hydrografisk forsk. Partier. Det første naar fra
Paranas og Uruguays Munding indtil L.-P.-Bugtens
Indsnævring mellem Ensenada og Colonia,
hvorimellem Afstanden er 52 km; paa denne
Strækning er den flodlignende Karakter endnu
bevaret, og Vandet er saa godt som fuldstændig
ferskt. Det næste Afsnit strækker sig fra den
anførte Indsnævring indtil en næste, 105 km
bred, mellem Montevideo og Punta de las
Piedras; her begynder Kampen mellem det ferske
og det salte Vand, og her findes tillige de for
den stærke Skibsfart saa hindrende
Sandbanker, hvis Mængde tiltager i det tredje, yderste
og bredeste Afsnit af L. P., der udvider sig
indtil 300 km’s Bredde og næsten udelukkende
bestaar af Saltvand. Generende for Skibsfarten er
desuden de hyppige SV.-Storme: Pamperos.
Ud for Uruguays Kyst ligger her Øerne Flores
og Lobos og paa argentinsk Side Geronimo.
Selv ved L. P.’s Munding fornægter
Modsætningen mellem det brasilianske Højland og de
argentinske Pampas sig ikke, idet
Uruguay-Bredden er bakket (Cerro do Montevideo 148
m), medens den modsatte Bred er lav og flad.

2) Siden 1882 Hovedstaden i den argentinske
Prov. Buenos Ayres. Den unge, hurtig
opvoksende By, der ligger 56 km SØ. f. Byen Buenos
Ayres, talte 1914 90436 Indb. Den er forbundet
med Havnestaden Ensenada ved en 8 km lang
Jernbane og har Univ. (fra 1905), astron.
Observatorium og et naturhistorisk Museum, som
særlig er bekendt ved dets enestaaende
palæontologiske Samling. Byen har været Bispesæde
siden 1897.
N. H. J.

La-Plata-Staterne, d. s. s. Argentina
og Uruguay.

Lapmark, Betegnelse, der ofte anvendes om
Dele af Lapland (s. d.); saaledes kaldes det sv.
Lapland ofte Svensk L., det finske Finsk
L.
Særlig bruges Udtrykket L. i Sverige om
visse Omraader, hvor der findes nomadiserende
Lapper, og som derfor er underkastede en
særlig Lovgivning. Sverige har flg. fem L.: i
Vesterbottens Len Åsele L., 16401 km2 med
(1910) 17460 Indb., og Lycksele L., 23819
km2 med 20492 Indb., i Norrbottens Len Piteå
L.
, 20663 km2 med 9196 Indb. Luleå L., 36181
km2 med 21652 Indb. og Torneå L., 19850
km2 med 12709 Indb. Den særlige Lovgivning
for de sv. L. angaar Kirke- og Skolevæsenet,
Lappernes Bet til Rengræsning, Jagt og Fiskeri
og Fritagelse for Værnepligt, Nybyggernes
Rettigheder, Skovens Bevarelse m. m.

Særlig Interesse har den saakaldte
Dyrkningsgrænse (»Odlingsgræns«), der 1868 afsattes
mellem de lavere liggende sydøstlige Dele af
L. og de højereliggende nordvestlige Fjeldegne,
der slet ikke egner sig til Agerbrug, og som
derfor er forbeholdt Nomadelapperne, medens
det ikke skulde være lovligt at anlægge
Nybygder — en Bestemmelse, som dog ikke er
blevet overholdt. Denne Grænse forløber i
Vesterbottens Len i 100 à 120 km’s Afstand fra
Rigsgrænsen, i Norrbottens Len i 150 à 250
km’s Afstand.

Finsk L., som omfatter den nordøstlige Del
af den gl. Torne L. og den nordlige Del af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0460.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free