Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lappedykkere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
foregaar i Vandet, ved at de rejser sig lodret
i Vejret med Bugfladerne mod hinanden.
Toppet L. (Højdykker, Bundløber, Toppet
Silkeand, Topdykker, Havskær, Højand; norsk:
Toplom, Hvidstrubet Dykker) (P. cristatus L.),
den største af Slægten, en smuk og anselig
Fugl, har en Krop saa stor som en tam Ands;
den lange Hals og Hovedets Fjerprydelser gør
den kendelig i lang Afstand. I Parringsdragten
har den paa Issen en Top af lange, mørke Fjer,
omkr. nederste Del af Hovedet en Krave af
brune og sorte Fjer. I Vinterdragten er der af
Fjerprydelserne kun tilbage en lille Top. Den
bebor Mellemeuropa, en stor Del af Asien og
Australien, medens der i Afrika lever en
nærstaaende Art. I Norge træffes den særlig
Efteraar og Vinter langs Vestkysten, medens enkelte
Par yngler paa Jæderen. I Danmark yngler
den overalt, hvor der findes større Søer med
blankt Vandspejl, hører til de danske Søers
anseligste og mest iøjnefaldende Beboere.
Vistnok lige saa alm. i Danmark er
Graastrubet L. (Rødhalset L., Rødhalset
Silkeand, Skrigeand; norsk: Silkedykker,
Graastrubet Dykker) (P. griseigena Bodd), af Størrelse
som en Vildand. Den har som foreg. Art i
Parringstiden en delt, men kort, Top paa Hovedet,
Kinderne og Hovedets Underside er askegraa,
Forhalsen og Brystet smukt kastaniebrune. I
Vinterdragten er Farverne betydelig blegere og
kun en lille Top tilbage. Næbbet er sort, gult
ved Roden. Den yngler i en stor Del af
Mellemeuropa, Rusland og Centralasien. I Norge
yngler den ikke, men træffes jævnlig ved Syd- og
Vestkysten, i Danmark yngler den alm. i det
meste af Landet, holder sig mere skjult, men
er mindre sky end foreg. Art, foretrækker, i
Modsætning til den, mindre Søer med rigelig
Rørvækst og delvis tilgroet Vandspejl.
Sorthalset L. (Dyhøne) (P. nigricollis
Sundew.), betydelig mindre end den
foregaaende med Krop som en Krikand, er sort paa
Hoved og Hals og har bag Øjet en Dusk af
forlængede haarlignende, gulbrune Fjer. Den er
en sydlig Form, der yngler i Mellem- og
Sydeuropa, i Mellemasien og en Del af Afrika. I
Norge er den kun truffet en enkelt Gang. I
Danmark, hvor dens Tilstedeværelse først blev
erkendt 1876, yngler den ret alm., men
uregelmæssigt i Søer i Nord- og Midtjylland. Reden er
ikke meget stor, ligger paa fast Underlag, ofte
tæt ved dybt, klart Vand.
Hornet L. (norsk: Kavfugl, Sortkravet
Toplom) (P. auritus L.) er lidt større end
foregaaende. Hovedet og en bred Fjerkrave paa
begge dets Sider er sorte; fra Næbroden over
Øjet til Issen gaar en bred Stribe af gulbrune
Fjer. I den uanselige Vinterdragt ligner den
foregaaende Art i Vinterdragt, men skelnes fra
den ved, at de 3 yderste Armsvingfjer er graa,
hos sorthalset L. hvide. Den er en nordlig Art,
der yngler saavel i det nordlige Europa og
Asien som i Nordamerika. Paa Island er den
alm. Ynglefugl, ruger i Norge spredt fra
Trondhjemsfjorden til Lofoten; i Danmark yngler den
ikke, træffes af og til Foraar og Efteraar.
Til en særlig Slægt regnes Lille L.
(Dværgsilkeand, Dværglappedykker, Lapfod, Engle;
norsk: Liden Toplom) (Tachybaptes minor Gm.).
Den har en Krop kun lidet større end
Solsortens. Af Farve er den mørkere, særlig paa
Undersiden, end de øvrige Arter, fra hvilke den
let skilles alene ved Størrelsen. Hovedet er
sort, Halsen forpaa og paa Siderne mørk
kastanierød. Brystet er sortagtigt, Bugen
hvidgraa. Den bebor Mellem- og Sydeuropa samt
Nordafrika, medens nærstaaende Former findes
i Sydasien, Sydafrika, Australien og
Nordamerika. I Norge træffes enkelte af og til ved
Syd- og Vestkysten, men den vides ikke at
yngle der. I Danmark, der omtr. er
Nordgrænsen for dens Udbredelse, yngler den vistnok i
de fleste af Landets Egne, men kun i ringe Tal,
og unddrager sig ved sin skjulte Færd
Opmærksomheden. I Parringstiden forraader den
sig ved sin høje, pibende Stemme, udstøder en
Rk. Lyd, der noget minder om Vendehalsens
Parringsskrig. Den holder sig til Smaasøer,
helst saadanne, der er overgroede af
Vandplanter, mellem hvilke den uanselige Fugl
vanskeligt opdages. Reden er ret stor, bygges paa
temmelig dybt Vand, fæstes paa Rørstængler.
Æggene er næppe saa store som den tamme
 |
| Fig. 2. Toppet Lappedykker (Podicipes cristatus). Dununge. |
 |
| Fig. 3. Graastrubet Lappedykker (Podicipes griseigena). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
